Anlægskartotek – få styr på virksomhedens aktiver og afskrivninger

Når en virksomhed køber en computer til 8.000 kr., en maskine til 250.000 kr. eller et større produktionsanlæg til flere millioner kroner, skal købene ikke nødvendigvis behandles på samme måde i regnskabet. Større aktiver bliver ofte anvendt i virksomheden over flere år.

I stedet for blot at registrere købet og derefter glemme det, kan virksomheden have behov for løbende at holde styr på:

• Hvilket aktiv der er købt

• Hvornår det er købt

• Anskaffelsesprisen

• Hvor aktivet befinder sig

• Hvad aktivet anvendes til

• Hvordan det afskrives

• Akkumulerede afskrivninger

• Bogført værdi

• Eventuelle forbedringer

• Hvornår aktivet bliver solgt eller kasseret

Det kan samles i et: Anlægskartotek.

Et godt anlægskartotek giver virksomheden et samlet overblik over de aktiver, der indgår i driften. Det kan samtidig gøre både den løbende bogføring og årsafslutningen væsentligt lettere.

Et anlægskartotek er en oversigt over virksomhedens anlægsaktiver. Det kan eksempelvis være:

• Maskiner

• Produktionsudstyr

• Inventar

• Computere

• Servere

• Biler

• Varebiler

• Tekniske installationer

• Ejendomme

• Andre større driftsmidler

Kartoteket viser typisk oplysninger om det enkelte aktiv og udviklingen i aktivets regnskabsmæssige værdi.

Et simpelt anlægskartotek kan eksempelvis se sådan ud:

Samlet anskaffelsespris: 630.000 kr.

Samlede akkumulerede afskrivninger: 130.000 kr.

Samlet bogført værdi: 500.000 kr.

Dermed kan virksomheden hurtigt se, hvilke aktiver der ligger bag balancens samlede værdi.

Forestil dig en virksomhed, hvor balancen viser: Andre anlæg, driftsmateriel og inventar: 1.450.000 kr. Uden et anlægskartotek kan det være svært at forklare:

• Hvilke aktiver beløbet består af

• Om aktiverne stadig eksisterer

• Hvornår de er købt

• Om nogle er solgt

• Om afskrivningerne er korrekte

Hvis virksomheden i stedet har et anlægskartotek, kan balanceposten dokumenteres aktiv for aktiv.

Ved årsregnskabet skal virksomhedens anlægsaktiver typisk gennemgås. Her kan et anlægskartotek hjælpe med at identificere:

• Årets tilgange

• Årets afgange

• Årets afskrivninger

• Akkumulerede afskrivninger

• Aktivernes bogførte værdi

Det gør det lettere at udarbejde de relevante noter og afstemninger.

Et anlægskartotek kan blandt andet indeholde:

• Aktivnummer

  Et internt nummer, der identificerer aktivet.

• Beskrivelse

  Eksempelvis:

  • CNC-maskine

  • Lenovo ThinkPad

  • Varebil

  • Produktionslinje

• Købsdato

  Datoen hvor aktivet blev anskaffet.

• Leverandør

  Virksomheden, som aktivet er købt hos.

• Anskaffelsespris

  Det beløb aktivet er registreret til ved anskaffelsen efter virksomhedens regnskabspraksis.

• Afskrivningsperiode

  Hvor længe aktivet regnskabsmæssigt forventes anvendt.

• Årets afskrivning

  Den afskrivning, der er registreret i den aktuelle periode.

• Akkumulerede afskrivninger

  Alle registrerede afskrivninger siden anskaffelsen.

• Bogført værdi

  Aktivets værdi i regnskabet efter afskrivninger.

• Placering

  Eksempelvis:

  • Kontor København

  • Lager

  • Bil 3

  • Produktionshal A

• Serienummer

  Relevant ved blandt andet maskiner, computere og andet teknisk udstyr.

• Salgsdato

  Hvis aktivet senere bliver solgt.

• Salgspris

  Hvis aktivet afhændes.

Aktiv: Metalbåndsav

Aktivnummer: A-0014

Købsdato: 15. marts 2026

Leverandør: Leverandør A ApS

Anskaffelsespris: 125.000 kr.

Placering: Produktionshal

Forventet brugstid: 5 år

Årlig regnskabsmæssig afskrivning: 25.000 kr.

Så længe aktivet er i virksomheden, kan udviklingen følges i anlægskartoteket.

Et anlægsaktiv er grundlæggende et aktiv, der er bestemt til længerevarende brug i virksomheden. Det kan være forskelligt fra varer, der købes med henblik på videresalg.

Eksempel

En bilforhandler køber en bil, der skal sælges videre til en kunde. Bilen kan være: Varelager.

Den samme virksomhed køber en bil, der skal bruges som servicebil i virksomheden i flere år. Bilen kan i stedet være: Anlægsaktiv.

Det er altså anvendelsen, der har betydning.

Materielle anlægsaktiver kan blandt andet være:

• Grunde

• Bygninger

• Produktionsanlæg

• Maskiner

• Inventar

• Biler

• IT-udstyr

• Værktøj

• Tekniske installationer

Fælles for dem er, at der er tale om fysiske aktiver.

Virksomheder kan også have immaterielle aktiver. Det kan eksempelvis være visse:

• Softwareaktiver

• Udviklingsprojekter

• Patenter

• Rettigheder

• Goodwill

Regnskabsbehandlingen af immaterielle aktiver kan være anderledes end behandlingen af almindelige maskiner og inventar. De bør derfor ikke nødvendigvis behandles efter samme regler.

Der findes også finansielle anlægsaktiver. Det kan blandt andet være:

• Kapitalandele

• Langfristede tilgodehavender

• Andre finansielle investeringer

Et anlægskartotek for driftsmidler fokuserer normalt primært på virksomhedens fysiske og eventuelt immaterielle aktiver.

Det er ikke alle køb, der skal stå i balancen. Virksomheder køber løbende:

• Kontorartikler

• Småværktøj

• Telefoner

• Computere

• Maskiner

• Inventar

Om købet skal omkostningsføres direkte eller registreres som et anlægsaktiv afhænger blandt andet af:

• Beløb

• Aktivets karakter

• Forventet brugstid

• Virksomhedens regnskabspraksis

• De relevante regnskabsregler

Det skattemæssige spørgsmål skal samtidig holdes adskilt fra den regnskabsmæssige vurdering.

Skattemæssigt gælder der en beløbsgrænse for visse småaktiver. Skattestyrelsen angiver grænsen til: 36.000 kr. i 2026.

For en momsregistreret virksomhed vurderes grænsen som udgangspunkt ud fra købsprisen eksklusive moms. Er virksomheden ikke momsregistreret, anvendes købsprisen inklusive moms efter Skattestyrelsens vejledning.

Et driftsmiddel inden for grænsen kan under de relevante betingelser straksfradrages skattemæssigt.

En momsregistreret virksomhed køber en maskine:
Pris eksklusive moms: 30.000 kr.
Moms: 7.500 kr.
Samlet: 37.500 kr.

Ved vurderingen af den skattemæssige småaktivgrænse bruges: 30.000 kr. fordi virksomheden er momsregistreret. Beløbet ligger under: 36.000 kr. i 2026.

Hvis de øvrige betingelser er opfyldt, kan aktivet derfor være omfattet af reglerne om småaktiver.

Man kan ikke nødvendigvis omgå småaktivgrænsen ved at splitte et samlet aktiv op i flere fakturaer. Skattestyrelsen fremhæver, at ting, der er bestemt til at fungere sammen, i visse situationer skal vurderes samlet. Det kan eksempelvis være:

• Computer: 25.000 kr.

• Tilbehør: 15.000 kr.

Hvis tingene skal anses som ét samlet driftsmiddel, er den samlede anskaffelse: 40.000 kr. Det kan dermed ændre den skattemæssige behandling.

Det er vigtigt at skelne mellem: Regnskabsmæssige afskrivninger og Skattemæssige afskrivninger.

De to beregninger er ikke nødvendigvis identiske. Regnskabsmæssigt handler afskrivningen grundlæggende om at fordele aktivets værdi over den periode, hvor virksomheden forventer at bruge aktivet. Skattemæssigt gælder særskilte regler efter afskrivningsloven.

Forestil dig en maskine med: Anskaffelsespris: 500.000 kr. Forventet brugstid: 5 år. Forenklet lineær afskrivning: 100.000 kr. om året.

Efter første år: Anskaffelsespris: 500.000 kr. Akkumuleret afskrivning: 100.000 kr. Bogført værdi: 400.000 kr.

Efter andet år: Akkumuleret afskrivning: 200.000 kr. Bogført værdi: 300.000 kr.

Anlægskartoteket kan beregne denne udvikling automatisk.

Skattestyrelsen beskriver, at almindelige erhvervsmæssige driftsmidler over småaktivgrænsen som udgangspunkt afskrives efter saldoprincippet. Der kan efter de almindelige regler afskrives med: Op til 25 % årligt. Den skattemæssige afskrivning bliver derfor ikke nødvendigvis den samme som den regnskabsmæssige afskrivning.

Maskine: 100.000 kr. Afskrivning: 25 %
Årets skattemæssige afskrivning: 25.000 kr.
Restsaldo: 75.000 kr.

Næste år kan 25 % af: 75.000 kr. udgøre: 18.750 kr.

Det er altså en anden metode end eksempelvis en fast lineær regnskabsmæssig afskrivning.

Hvis virksomheden kun har ét anlægskartotek og automatisk bruger samme afskrivning til både: Årsregnskabet og Skatteregnskabet, kan der opstå fejl.

Regnskabsmæssig værdi: kan være ét beløb.

Skattemæssig saldo: kan være et andet beløb.

Derfor kan det være nødvendigt at holde særskilt styr på forskellene.

Eksempel

Maskine: 500.000 kr.

Regnskabsmæssig afskrivning: 100.000 kr.

Skattemæssig afskrivning: 125.000 kr.

Regnskabsmæssig værdi efter året: 400.000 kr.

Skattemæssig saldo: 375.000 kr.

Forskellen skal håndteres korrekt i årsafslutningen og skatteberegningen.

Virksomheden køber måske et aktiv: 1. juli. Her skal den regnskabsmæssige afskrivning vurderes ud fra virksomhedens anvendte regnskabspraksis og aktivets brug. Anlægskartoteket bør derfor registrere den præcise:

• Købsdato

• Ibrugtagningsdato

• Afskrivningsstart

Det gør årsafslutningen væsentligt lettere.

Skattestyrelsens juridiske vejledning beskriver, at et afskrivningsberettiget driftsmiddel skattemæssigt anses for anskaffet, når det blandt andet er:

• Leveret til en igangværende virksomhed

• Bestemt til at indgå i virksomhedens drift

• Færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften

Det kan derfor være nødvendigt at se på mere end fakturadatoen.

Når virksomheden køber nye anlægsaktiver, kaldes det ofte: Tilgange.

Eksempel: Primo anlægsaktiver: 1.000.000 kr. Nye maskiner: 300.000 kr. Nyt inventar: 100.000 kr. Årets tilgange: 400.000 kr.

Anlægskartoteket skal opdateres med de nye aktiver.

Når et aktiv:

• Sælges

• Kasseres

• Skrottes

• På anden måde forlader virksomheden

skal det fjernes fra anlægskartoteket. Det kaldes ofte en: Afgang.

Eksempel på salg af aktiv

Virksomheden har en maskine med: Anskaffelsespris: 200.000 kr. Akkumulerede regnskabsmæssige afskrivninger: 150.000 kr. Bogført værdi: 50.000 kr.

Maskinen sælges for: 70.000 kr.

Virksomheden skal:

• Registrere salget

• Fjerne aktivets anskaffelsespris

• Fjerne de akkumulerede afskrivninger

• Registrere salgsprovenuet

• Beregne den regnskabsmæssige avance eller det regnskabsmæssige tab

I det forenklede eksempel er salgsprisen: 20.000 kr. højere end den bogførte værdi.

Hvis virksomheden sælger et aktiv, men glemmer at fjerne det fra anlægskartoteket, kan der opstå flere problemer. Virksomheden kan fortsætte med at:

• Afskrive på et aktiv, den ikke ejer

• Have aktivet stående i balancen

• Overvurdere virksomhedens aktiver

Derfor bør salg af aktiver kommunikeres til bogholderiet med det samme.

Et aktiv behøver ikke være solgt for at skulle fjernes.

Eksempel

En computer går i stykker. Den bliver: Kasseret.

Hvis computeren stadig står i anlægskartoteket, skal det vurderes, hvordan den resterende regnskabsmæssige værdi skal behandles. Aktivet bør ikke fortsætte med at stå som et eksisterende aktiv, hvis det reelt er bortskaffet.

Ved årsafslutningen kan det være nyttigt at gennemgå ældre aktiver fysisk.

Eksempel: Anlægskartoteket viser: 50 computere. Virksomheden kan kun finde: 38.

Så bør virksomheden undersøge:

• Er nogle solgt?

• Er nogle kasseret?

• Har medarbejdere dem?

• Er kartoteket ikke blevet opdateret?

Et anlægskartotek er kun nyttigt, hvis det afspejler virkeligheden.

Ved visse aktiver er det nyttigt at registrere et unikt nummer.

For computere kan det være: Serienummer.
For biler: Registreringsnummer.
For maskiner: Maskinnummer.

Det gør det lettere at identificere præcis hvilket aktiv en linje i kartoteket vedrører.

Virksomheder med flere lokationer kan med fordel registrere aktivets placering.

Eksempel

Aktiv A: København. Aktiv B: Aarhus. Aktiv C: Lager 2. Aktiv D: Medarbejder 14. Det kan gøre fysisk kontrol meget lettere.

En virksomhed kan have betydelige værdier placeret hos medarbejderne. Det kan eksempelvis være:

• Computere

• Telefoner

• Tablets

• Skærme

• Specialværktøj

Et aktivregister kan derfor også bruges operationelt. Når en medarbejder stopper, kan virksomheden se, hvilket udstyr medarbejderen skal returnere.

Eksempel

Medarbejder: Peter

Aktiver:

MacBook Pro

iPhone

Skærm

Headset

Når medarbejderen fratræder, kan virksomheden kontrollere, at alle fire aktiver bliver afleveret.

Et opdateret anlægskartotek kan også være nyttigt i forbindelse med forsikring. Hvis virksomheden oplever:

• Brand

• Tyveri

• Vandskade

kan kartoteket give et hurtigt overblik over:

• Hvilke aktiver virksomheden havde

• Anskaffelsespriser

• Serienumre

• Købsdatoer

Dokumentationskravene over for forsikringsselskabet afhænger dog af den konkrete forsikring.

Nogle aktiver kan være:

• Købt kontant

• Finansieret med lån

• Købt på afbetaling

• Leaset

Anlægskartoteket bør ikke forveksles med finansieringen. Virksomheden kan eksempelvis have en maskine i anlægskartoteket og samtidig have et separat lån i balancen. Aktivet og finansieringen er to forskellige regnskabsposter.

Et leaset aktiv skal ikke automatisk behandles på præcis samme måde som et aktiv, virksomheden selv ejer. Regnskabsbehandlingen afhænger blandt andet af:

• Leasingaftalens karakter

• Virksomhedens regnskabsklasse

• De relevante regnskabsregler

Derfor bør leasingaftaler vurderes særskilt.

Når virksomheden bruger penge på en eksisterende maskine, skal det vurderes, hvad udgiften reelt er. Det kan eksempelvis være: Almindelig reparation eller Forbedring af aktivet. Det kan have forskellig regnskabsmæssig behandling. En udgift på: 50.000 kr. til almindelig vedligeholdelse er ikke nødvendigvis det samme som: 50.000 kr. til en større forbedring, der øger aktivets kapacitet eller brugstid.

Hvis virksomheden foretager en større forbedring, kan anlægskartoteket have behov for at blive opdateret.

Eksempel: Oprindelig maskine: 500.000 kr. Ny komponent: 150.000 kr.

Hvis komponenten efter de relevante regler skal aktiveres, skal den enten:

• Tilføjes til eksisterende aktiv

• Eller registreres som et separat aktiv afhængigt af forholdene.

For hvert større aktiv bør virksomheden kunne finde dokumentationen. Det kan blandt andet være:

• Faktura

• Købsaftale

• Betalingsdokumentation

• Finansieringsaftale

• Leveringsdokumentation

• Eventuel registreringsattest

Det gør både bogføringen og den senere årsafslutning lettere.

Når virksomheden køber et aktiv med moms, skal momsfradraget vurderes separat.

Eksempel: Maskine: 100.000 kr. Moms: 25.000 kr. Samlet: 125.000 kr.

Hvis virksomheden har fuld fradragsret for momsen, kan anskaffelsesprisen i regnskabet typisk tage udgangspunkt i beløbet eksklusive den fradragsberettigede moms. Men der findes særlige momsregler for blandt andet:

• Personbiler

• Blandet anvendelse

• Momsfrie aktiviteter

Derfor bør momsen altid vurderes konkret.

Ved køb af maskiner eller andet udstyr fra udlandet kan der samtidig være:

• Importmoms

• Omvendt betalingspligt

• Told

• Fragt

• Installationsomkostninger

Her skal det vurderes, hvilke omkostninger der indgår i aktivets anskaffelsesværdi, og hvordan momsen skal behandles.

Hvis virksomheden køber en stor produktionsmaskine, kan der være flere udgifter knyttet til anskaffelsen.

Eksempel:

• Maskine: 1.000.000 kr.

• Fragt: 50.000 kr.

• Installation: 100.000 kr.

• Andre direkte omkostninger: 25.000 kr.

Det kan derfor være nødvendigt at vurdere en samlet anskaffelsesværdi på mere end selve maskinens fakturapris. Den konkrete regnskabsmæssige behandling afhænger af de relevante regler.

Et vigtigt kontrolpunkt er, at anlægskartoteket stemmer med virksomhedens balance.

Eksempel

Anlægskartotekets bogførte værdi: 1.250.000 kr. Balancekonto: 1.300.000 kr. Forskel: 50.000 kr.

Forskellen skal forklares.

En forskel kan eksempelvis skyldes:

• Aktiv bogført i finans, men ikke i kartotek

• Aktiv registreret i kartotek, men ikke i finans

• Forkert afskrivning

• Salg ikke registreret

• Forkert anskaffelsespris

• Manuel postering

• Dobbeltregistrering

Afstemning bør derfor være en fast del af årsafslutningen.

Årsregnskabet kan indeholde en anlægsnote, hvor udviklingen i anlægsaktiverne vises. Den kan eksempelvis indeholde:

Anskaffelsessum primo

• Tilgange

• Afgange = Anskaffelsessum ultimo

samt:

Afskrivninger primo

• Årets afskrivninger

• Afskrivninger på afhændede aktiver = Afskrivninger ultimo

Dermed kan den bogførte værdi beregnes.

Eksempel på anlægsnote

Anskaffelsessum primo: 1.000.000 kr. Tilgang: 300.000 kr. Afgang: -100.000 kr. Anskaffelsessum ultimo: 1.200.000 kr.

Afskrivninger primo: 400.000 kr. Årets afskrivninger: 150.000 kr. Afskrivninger på solgte aktiver: -50.000 kr. Akkumulerede afskrivninger ultimo: 500.000 kr.

Bogført værdi ultimo: 700.000 kr.

Anlægskartoteket bør kunne understøtte tallene i denne opgørelse.

Når en virksomhed skifter bogholder eller revisor, kan anlægsaktiver være et område, hvor der mangler dokumentation. Den nye rådgiver kan eksempelvis få en balance, der viser: Maskiner: 800.000 kr. Men ingen ved:

• Hvilke maskiner det er

• Hvad de oprindeligt kostede

• Hvornår de blev købt

• Hvilke afskrivninger der tidligere er foretaget

Så bliver årsregnskabet vanskeligere at udarbejde.

Hvis virksomheden ikke har et eksisterende kartotek, kan det i nogle tilfælde genopbygges. Man kan eksempelvis gennemgå:

• Tidligere årsregnskaber

• Kontospecifikationer

• Fakturaer

• Bankbetalinger

• Skatteregnskaber

• Tidligere anlægsnoter

• Salgsfakturaer på aktiver

• Fysiske aktiver

Derefter kan der oprettes en samlet oversigt.

En håndværksvirksomhed kan eksempelvis have:

• Varebiler

• Maskiner

• Specialværktøj

• Stilladser

• Computere

• Lagerudstyr

Hvis virksomheden vokser, kan værdien hurtigt blive betydelig. Et anlægskartotek gør det lettere at holde styr på, hvilke større aktiver virksomheden ejer.

Produktionsvirksomheder kan have meget store anlægsaktiver:

• Produktionslinjer

• CNC-maskiner

• Robotter

• Transportudstyr

• Kompressorer

• Lageranlæg

Her kan et detaljeret anlægskartotek være særligt vigtigt. Én balancekonto kan ellers indeholde mange millioner kroner fordelt på hundredvis af aktiver.

En restaurant kan eksempelvis have:

• Køkkenudstyr

• Ovn

• Køleanlæg

• Ventilation

• Møbler

• Kaffemaskiner

• Kassesystem

• Inventar

Når restauranten løbende køber og udskifter udstyr, kan det være svært at holde overblik uden et kartotek.

En konsulent- eller rådgivningsvirksomhed har måske ikke store maskiner. Men virksomheden kan stadig have:

• Computere

• Servere

• Telefoner

• Møbler

• AV-udstyr

For en virksomhed med mange medarbejdere kan den samlede værdi blive betydelig.

Hvis man overtager en eksisterende virksomhed, kan anlægskartoteket være en vigtig del af dokumentationen. Køberen kan ønske at vide:

• Hvilke aktiver virksomheden ejer

• Hvor gamle de er

• Deres bogførte værdi

• Om de stadig bruges

• Om større investeringer snart bliver nødvendige

Et opdateret anlægskartotek kan derfor også have værdi ud over selve bogføringen.

Et aktiv kan godt være fuldt afskrevet regnskabsmæssigt og stadig blive brugt.

Eksempel

Maskine købt for: 200.000 kr. Bogført værdi: 0 kr. Maskinen bruges stadig hver dag.

Det kan derfor stadig være relevant at beholde aktivet i anlægskartoteket, indtil det faktisk afhændes eller kasseres. Ellers mister virksomheden overblikket over sine fysiske aktiver.

En vigtig forskel: Bogført værdi er ikke nødvendigvis markedsværdi.

En bil kan eksempelvis have:

• Bogført værdi: 100.000 kr.

• Men kunne sælges for: 175.000 kr.

En gammel specialmaskine kan omvendt have:

• Bogført værdi: 200.000 kr.

• Men meget lav salgsværdi.

Anlægskartotekets bogførte værdi bør derfor ikke automatisk opfattes som aktivets salgspris.

Hvis et aktiv mister værdi på en måde, der ikke alene afspejles af de normale afskrivninger, kan det være nødvendigt at vurdere, om aktivets regnskabsmæssige værdi stadig er forsvarlig. Det kan eksempelvis være ved:

• Skade

• Teknologisk forældelse

• Permanent manglende anvendelse

• Andre væsentlige værdifald

Den konkrete vurdering afhænger af de relevante regnskabsregler.

Et anlægskartotek kan opbygges på flere måder. En mindre virksomhed kan eksempelvis bruge: Excel. En større virksomhed kan have et: Anlægsmodul i regnskabssystemet.

Et specialiseret anlægsmodul kan blandt andet automatisere:

• Afskrivninger

• Tilgange

• Afgange

• Rapporter

• Afstemning

Hvad der er bedst afhænger af virksomhedens størrelse og antallet af aktiver.

En virksomhed med: 5–20 aktiver kan ofte have et overskueligt Excel-ark. En virksomhed med: 500 aktiver fordelt på flere:

• Lokationer

• Afdelinger

• Aktivtyper

kan have større behov for et integreret system.

Virksomheden bør som minimum sørge for, at kartoteket bliver gennemgået i forbindelse med årsafslutningen. Her kan man kontrollere:

• Nye aktiver

• Solgte aktiver

• Kasserede aktiver

• Afskrivninger

• Bogførte værdier

• Dokumentation

• Sammenhæng med balancen

Virksomheder med mange aktiver kan have fordel af løbende opdatering.

Aktiver bliver aldrig fjernet

En solgt maskine står stadig i balancen.

Nye køb bliver ikke registreret

Aktivet bogføres på anlægskontoen, men kommer ikke i kartoteket.

Forkert købsdato

Afskrivningerne bliver beregnet forkert.

Forkert anskaffelsespris

Virksomheden bruger eksempelvis fakturabeløb inklusive fuldt fradragsberettiget moms.

Regnskab og skat blandes sammen

Den samme afskrivning bruges automatisk begge steder.

Småaktiver behandles forkert

Alle køb registreres som anlægsaktiver uden vurdering.

Salg bliver bogført uden at fjerne aktivet

Balancen bliver for høj.

Gamle nul-afskrevne aktiver slettes uden kontrol

Virksomheden mister det fysiske overblik.

Manglende afstemning

Anlægskartoteket stemmer ikke med balancen.

1. Udskriv anlægskontiene
   Find alle balancekonti med anlægsaktiver.
2. Find tidligere anlægsnote
   Brug sidste års årsregnskab som udgangspunkt.
3. Identificér de enkelte aktiver
   Find fakturaer og dokumentation.
4. Registrér anskaffelsespris
   Notér den korrekte regnskabsmæssige kostpris.
5. Registrér købsdato
   Og eventuel ibrugtagningsdato.
6. Fastlæg regnskabsmæssig behandling
   Herunder afskrivningsperiode og metode.
7. Registrér tidligere afskrivninger
   Så bogført værdi stemmer.
8. Registrér årets tilgange og afgange
   Opdater kartoteket løbende.
9. Afstem mod balancen
   Kartotek og finansbogføring skal kunne forklares.

Virksomheden bør blandt andet kontrollere:

• Har hvert aktiv en beskrivelse?

• Har hvert aktiv en købsdato?

• Kender vi anskaffelsesprisen?

• Har vi fakturaen?

• Er momsen behandlet korrekt?

• Er aktivet stadig i virksomheden?

• Hvor befinder aktivet sig?

• Har aktivet serienummer?

• Er afskrivningsperioden registreret?

• Er årets afskrivning korrekt?

• Stemmer akkumulerede afskrivninger?

• Er solgte aktiver fjernet?

• Er kasserede aktiver fjernet?

• Er salgspriser registreret?

• Er nye investeringer tilføjet?

• Stemmer kartoteket med balancen?

• Er regnskabsmæssige og skattemæssige værdier holdt adskilt?

• Kan tallene i årsregnskabets anlægsnote dokumenteres?

Nordic Finans hjælper virksomheder med at skabe struktur omkring virksomhedens anlægsaktiver og bogføring. Det kan blandt andet omfatte:

• Oprettelse af anlægskartotek

• Registrering af nye aktiver

• Gennemgang af eksisterende aktiver

• Afskrivninger

• Bogføring af køb

• Bogføring af salg

• Afstemning af anlægsaktiver

• Dokumentation

• Månedsafslutning

• Årsafslutning

• Årsregnskab

Et opdateret anlægskartotek gør det lettere at dokumentere virksomhedens balance og følge udviklingen i dens investeringer. Det kan samtidig reducere den oprydning, der ellers ofte opstår ved årsregnskabet.

Kontakt Nordic Finans, hvis du ønsker hjælp til anlægskartotek, bogføring, afskrivninger eller årsafslutning.