Oplysningsskema for ApS – hvad er det, og hvem indberetter det?

Når årsregnskabet for dit ApS er færdigt, er det naturligt at tænke, at årets regnskabsopgaver er afsluttet. Men selskabets årsrapport og oplysningsskema er to forskellige opgaver.

Årsrapporten viser selskabets regnskabsmæssige resultat og økonomiske stilling. Oplysningsskemaet bruges til at indberette selskabets skatteoplysninger til Skattestyrelsen.

Som ejerleder bør du derfor have overblik over begge indberetninger. Du bør også vide, hvem der udarbejder skatteopgørelsen, hvem der indberetter oplysningsskemaet, og om arbejdet er inkluderet i din aftale om årsregnskabet.

Oplysningsskemaet er selskabets årlige indberetning af skatteoplysninger. Det omtales også som selskabets selvangivelse.

Indberetningen foregår digitalt i TastSelv Selskabsskat, også kaldet DIAS, via TastSelv Erhverv. Oplysningerne danner grundlag for selskabets årsopgørelse.

Forberedelsen handler om mere end at finde et enkelt tal i årsregnskabet. Der skal være sammenhæng mellem selskabets bogføring, det afsluttede regnskab og den skattemæssige opgørelse.

Et enkelt selskab med få transaktioner kan have en forholdsvis overskuelig skatteopgørelse. Arbejdet bliver mere omfattende, hvis selskabet eksempelvis har anlægsaktiver, tidligere underskud, investeringer eller transaktioner med andre selskaber.

Årsrapporten og oplysningsskemaet bygger på samme økonomi, men har forskellige formål.

Årsrapporten indeholder blandt andet resultatopgørelse, balance og relevante noter. Den indsendes til Erhvervsstyrelsen.

Oplysningsskemaet vedrører selskabets skat og indberettes til Skattestyrelsen.

En indsendt årsrapport betyder derfor ikke i sig selv, at selskabets skatteindberetning er gennemført.

Det er en vigtig forskel, når du køber hjælp til årsafslutningen. En aftale om at udarbejde og indsende årsrapporten bør også afklare, om rådgiveren skal udarbejde skatteopgørelsen og indberette oplysningsskemaet.

Årets resultat i regnskabet er ikke nødvendigvis det beløb, selskabets skat skal beregnes af.

Regnskabet udarbejdes efter regnskabsmæssige principper, mens den skattepligtige indkomst opgøres efter skattereglerne. Der kan derfor være behov for at regulere resultatet, inden det bruges i skatteindberetningen.

Et typisk område, der skal gennemgås, er afskrivninger. Et aktivs regnskabsmæssige afskrivning kan være forskellig fra den skattemæssige behandling.

Det samme gælder udgifter, hvor den skattemæssige fradragsret er begrænset eller ikke findes. Tidligere skattemæssige underskud kan også have betydning for den endelige beregning.

Derfor bør oplysningsskemaet tage udgangspunkt i en dokumenteret skatteopgørelse frem for en ukritisk overførsel af årets resultat.

Fristen er normalt seks måneder efter regnskabsperiodens afslutning. Den konkrete frist fremgår af TastSelv Erhverv.

For et ApS med kalenderåret som indkomstår er den almindelige frist den 30. juni året efter. Har selskabet forskudt indkomstår eller særlige forhold, bør du kontrollere den registrerede frist frem for at bruge kalenderårets frist.

Planlæg gerne arbejdet i god tid. Hvis bogføringen først gennemgås tæt på indberetningsfristen, kan manglende bilag eller uafklarede poster forsinke både regnskabet og skatteopgørelsen.

Et godt udgangspunkt er en afsluttet og afstemt bogføring. Bank, tilgodehavender, leverandørgæld og øvrige væsentlige balanceposter bør kunne forklares og dokumenteres.

Afhængigt af selskabets forhold kan der være behov for oplysninger om aktiver og afskrivninger, tidligere skatteopgørelser, underskud, ejerforhold og transaktioner med nærtstående.

Hvis selskabet indgår i en sambeskatning, skal registreringerne og oplysningerne om selskaberne også være på plads.

Skattestyrelsen fremhæver, at korrekte grundregistreringer er nødvendige, fordi fejl blandt andet i sambeskatningsforhold kan påvirke felterne og indkomstopgørelsen i DIAS.

En praktisk arbejdsgang er at samle dokumentationen samtidig med årsafslutningen. Det reducerer behovet for at finde de samme oplysninger flere gange.

Du kan håndtere indberetningen selv eller aftale, at en rådgiver udfører arbejdet med de nødvendige adgange.

Den bedste løsning afhænger af selskabets forhold og din erfaring med skatteopgørelser. Det afgørende er, at ansvaret for opgaven er tydeligt.

En aftale bør afklare, hvem der afslutter bogføringen, udarbejder skatteberegningen, gennemgår oplysningerne og foretager den endelige indberetning.

Bed også om dokumentation for, at indberetningen er gennemført. Det gør det lettere at skelne mellem et færdigt regnskab, en klargjort skatteopgørelse og et faktisk indberettet oplysningsskema.

Det afhænger af aftalen med din rådgiver. Nogle aftaler omfatter både årsrapport, skatteopgørelse og oplysningsskema. Andre har en særskilt pris for skattearbejdet.

Det er derfor en god idé at få beskrevet opgaverne konkret. Formuleringer som “årsregnskab” og “årsafslutning” giver ikke altid et klart billede af, hvilke indberetninger der indgår. En tydelig aftale gør det lettere at sammenligne tilbud og mindsker risikoen for uenighed om ekstraarbejde.

Ja. Et ApS skal også indberette oplysningsskemaet, selvom selskabet ikke har haft aktivitet eller skattepligtig indkomst. Det gælder også et nystiftet selskab, som endnu ikke har haft indkomst.

Ingen omsætning betyder heller ikke nødvendigvis, at regnskabet er uden bevægelser. Der kan eksempelvis være bankgebyrer, regnskabsomkostninger eller renter.

Selskabets faktiske forhold skal derfor gennemgås, inden indberetningen afsluttes.

Ved for sen indberetning opkræves et skattetillæg på 400 kr. pr. dag, dog højst 10.000 kr. pr. selskab. Hvis indberetningen helt udebliver, kan Skattestyrelsen fastsætte selskabets overskud efter et skøn.

Hvis du opdager, at oplysningsskemaet mangler, bør du først kontrollere indkomståret, fristen og indberetningsstatus. Derefter skal den nødvendige dokumentation og skatteopgørelse færdiggøres.

Det er bedre at få afklaret problemet hurtigt end at vente på, at det bliver løst automatisk.

En gemt kladde er ikke en indberetning. Oplysningsskemaet skal godkendes og indberettes, og derefter vises en kvittering. Hændelsesloggen i DIAS viser også, hvornår indberetningen er foretaget og af hvem.

Gem dokumentationen sammen med årets regnskabs- og skattemateriale.

Hvis en rådgiver står for arbejdet, kan du bede om kvitteringen og en kopi af den skatteopgørelse, som ligger til grund for indberetningen. Det giver dig et samlet overblik over årets afslutning.