Månedsafslutning – sådan lukker du regnskabet hver måned

Mange virksomheder bogfører løbende gennem året, men gennemgår først regnskabet grundigt, når årsregnskabet skal udarbejdes. Det kan give problemer. Hvis fejl først opdages flere måneder senere, kan det være svært at finde årsagen. Samtidig risikerer ledelsen at træffe beslutninger ud fra tal, som ikke er:

• Afstemt

• Periodiseret

• Opdateret

• Dokumenteret

En fast månedsafslutning kan løse en stor del af dette. Månedsafslutning betyder, at virksomheden efter hver måned gennemgår regnskabet og sikrer, at tallene giver et så retvisende billede som muligt. Det kan blandt andet omfatte:

• Bankafstemning

• Debitorafstemning

• Kreditorafstemning

• Moms

• Løn

• Periodisering

• Anlægsaktiver

• Balancekonti

• Omsætning

• Omkostninger

• Likviditet

• Resultatopfølgning

Når processen gentages hver måned, bliver årsafslutningen ofte betydeligt lettere.

En månedsafslutning er en struktureret gennemgang af virksomhedens regnskab efter afslutningen af en måned. Formålet er at kontrollere, at: Bogføringen er komplet og Saldoerne er korrekte. Det er altså mere end blot at sikre, at alle banktransaktioner er bogført.

En professionel månedsafslutning kan også indeholde:

• Afstemninger

• Periodiseringer

• Kontrol af åbne poster

• Korrigeringer

• Rapportering

Hvorfor lave månedsafslutning?

Forestil dig en virksomhed, der først gennemgår regnskabet én gang om året. Ved årsafslutningen opdages:

• En bankforskel fra februar

• En gammel debitor fra marts

• En dobbeltbogført faktura fra april

• Forkert moms fra juni

• Et anlægsaktiv bogført som almindelig omkostning i august

• En stor forudbetaling bogført som omsætning i november

Det kan kræve betydeligt arbejde at rekonstruere året. Hvis virksomheden derimod lukker regnskabet hver måned, bliver fejlene ofte fundet kort efter, de opstår.

En månedsrapport er kun så god som bogføringen bag tallene. Hvis virksomhedens resultat viser: 250.000 kr. i overskud men der mangler: 100.000 kr. i leverandørfakturaer, er det reelle resultat måske langt lavere. Hvis virksomheden bruger regnskabet til at beslutte:

• Ansættelser

• Investeringer

• Markedsføringsbudget

• Udbytte

• Finansiering

skal tallene være så pålidelige som muligt.

Bogføring handler blandt andet om at registrere virksomhedens transaktioner. Månedsafslutning handler om at kontrollere, at registreringerne samlet giver mening.

Eksempel: En banktransaktion kan være bogført. Men måske er den bogført på:

• Forkert konto.

• Eller: Med forkert moms.

• Eller: I forkert periode.

Bogføringen kan derfor teknisk være udført uden at måneden er korrekt afsluttet.

Månedsafslutningen foretages typisk kort efter månedens udløb.

Eksempel: Regnskabet for januar afsluttes i begyndelsen af februar. Hvor hurtigt det kan ske afhænger blandt andet af:

• Antallet af bilag

• Leverandørfakturaer

• Kundebetalinger

• Løn

• Systemer

• Virksomhedens kompleksitet

En virksomhed kan eksempelvis have mål om, at månedsregnskabet er færdigt: 5., 6. eller 15 arbejdsdage efter månedens udløb.

I større virksomheder bruges ofte det engelske begreb: Month-end close eller blot: Closing. Det betyder grundlæggende det samme: At den økonomiske periode bliver afsluttet og gjort klar til rapportering.

Før måneden kan afsluttes, bør virksomheden sikre, at så mange relevante bilag som muligt er registreret. Det kan blandt andet være:

• Salgsfakturaer

• Leverandørfakturaer

• Kvitteringer

• Udlæg

• Bankgebyrer

• Abonnementer

• Kortbetalinger

• Løn

• Finansielle poster

Manglende bilag kan gøre månedsregnskabet ufuldstændigt.

Bilag der mangler

Hvis banken eksempelvis viser: 15.000 kr. betalt til en leverandør, men virksomheden mangler fakturaen, bør posten undersøges. Det kan være nødvendigt at kontakte:

• Leverandøren

• Medarbejderen

• Ejeren

for at få dokumentationen. Det er bedre at løse problemet med det samme end at have posten stående i flere måneder.

Bankafstemningen er en af de vigtigste dele af månedsafslutningen. Saldoen i regnskabet bør kunne afstemmes til saldoen på virksomhedens bankkonto.

Eksempel: Bank ifølge regnskabet: 425.000 kr. Bank ifølge banken: 425.000 kr. Forskel: 0 kr.

Hvis regnskabet i stedet viser: 430.000 kr., er der en forskel på: 5.000 kr. Den bør identificeres før måneden afsluttes.

Hvad kan skabe bankforskelle?

Det kan eksempelvis være:

• Manglende transaktion

• Dobbelt bogføring

• Forkert beløb

• Forkert bankkonto

• Betaling bogført på forkert dato

• Manuel postering

Bankafstemningen fungerer derfor som en central kontrol af den løbende bogføring.

Virksomheden bør gennemgå kundernes åbne fakturaer. Det kan blandt andet kontrolleres:

• Er fakturaen stadig åben?

• Har kunden betalt?

• Er betalingen udlignet?

• Er fakturaen forfalden?

• Er der en tvist?

• Er der behov for rykker?

En gammel debitor kan indikere, at virksomheden enten: Ikke har fået betaling eller Ikke har bogført betalingen korrekt.

Eksempel

Debitorlisten viser: Kunde A: 50.000 kr. 90 dage forfalden.

Det bør undersøges. Hvis kunden allerede har betalt, er regnskabet forkert. Hvis kunden ikke har betalt, er der behov for opfølgning.

Leverandørgælden bør også kontrolleres. Her kan virksomheden blandt andet se efter:

• Gamle fakturaer

• Dobbeltfakturaer

• Betalte fakturaer, der stadig står åbne

• Kreditnotaer

• Forfaldne leverandørposter

Kreditorlisten bør samtidig kunne afstemmes med kreditorbalancen.

Virksomheden bør gennemgå månedens omsætning. Spørg blandt andet:

• Er alt udført arbejde faktureret?

• Mangler der salgsfakturaer?

• Er kreditnotaer registreret?

• Er omsætningen placeret korrekt?

• Er momsbehandlingen korrekt?

Hvis virksomheden fakturerer meget forskelligt fra måned til måned, bør store udsving forklares.

Eksempel på kontrol

Omsætning sidste måned: 800.000 kr. Omsætning denne måned: 350.000 kr. Forskel: -450.000 kr.

Det betyder ikke nødvendigvis, at noget er forkert. Men virksomheden bør kunne forklare: Hvorfor?

Det kan eksempelvis skyldes:

• Sæson

• Forsinket fakturering

• Mistet kunde

• Projektforskydning

• Kreditnota

• Bogføringsfejl

En faktura kan være betalt i én måned, men vedrøre flere måneder.

Eksempel: Årligt softwareabonnement: 120.000 kr. Hvis hele beløbet bogføres som omkostning i januar, kan januarresultatet blive misvisende. Ved månedlig periodisering kan omkostningen i stedet være: 10.000 kr. pr. måned. Det giver et mere stabilt billede af driften.

Typiske periodiseringer

Det kan blandt andet være:

• Forsikringer

• Software

• Husleje

• Serviceaftaler

• Markedsføring

• Licenser

• Forudbetalinger

• Skyldige omkostninger

Periodisering bør ske efter virksomhedens relevante regnskabsprincipper og praksis.

Løn er ofte en af virksomhedens største omkostninger. Månedsafslutningen bør derfor sikre, at lønnen stemmer med:

• Lønsystem

• Bogføring

• Bank

• A-skat

• AM-bidrag

• Pension

• Ferie

• Andre lønrelaterede poster

Eksempel

Lønsystemet viser samlet bruttoløn: 500.000 kr. Regnskabet viser: 480.000 kr. Forskel: 20.000 kr.

Denne forskel bør undersøges.

Balancekonti for løn

Der kan blandt andet være konti for:

• Skyldig A-skat

• Skyldigt AM-bidrag

• Skyldig pension

• Feriepenge

• Nettoløn

• Andre personaleomkostninger

Hvis gamle saldi bliver stående, kan det indikere fejl.

Virksomheden bør løbende sikre, at momsen er bogført korrekt. Det kan eksempelvis indebære kontrol af:

• Salgsmoms

• Købsmoms

• Udenlandske køb

• Private udgifter

• Begrænset momsfradrag

• Momsfrie aktiviteter

Ved afslutningen af en momsperiode skal momsangivelsen kunne afstemmes til bogføringen.

Månedsafslutning selv ved kvartalsmoms

Selvom virksomheden kun indberetter moms kvartalsvist, kan den stadig have fordel af månedlig momsafstemning. Det gør det lettere at opdage fejl tidligt. Hvis virksomheden venter tre måneder, kan antallet af transaktioner være betydeligt større.

Virksomheden bør undersøge, om der er købt større aktiver i måneden. Det kan eksempelvis være:

• Maskiner

• Biler

• Inventar

• IT-udstyr

Hvis en maskine på: 500.000 kr. fejlagtigt bogføres som almindelig driftsomkostning, kan månedens resultat blive voldsomt påvirket. Købet bør derfor vurderes og eventuelt registreres i virksomhedens anlægskartotek.

Afskrivninger

Hvis virksomheden foretager regnskabsmæssige afskrivninger månedligt, kan de bogføres i forbindelse med månedsafslutningen.

Eksempel: Årlig regnskabsmæssig afskrivning: 120.000 kr. Månedlig afskrivning: 10.000 kr.

Det giver et mere retvisende månedsresultat.

Virksomheden kan have forskellige mellemregningskonti. Det kan eksempelvis være:

• Ejer

• Medarbejdere

• Koncernselskaber

• Betalingsudbydere

• Kort

• Andre midlertidige poster

Gamle mellemregninger bør undersøges. En mellemregningskonto bør ikke bruges som permanent parkeringsplads for poster, man ikke ved, hvor skal bogføres.

Virksomheder med onlinebetalinger kan have:

• Stripe

• Nets

• PayPal

• Shopify Payments

• Klarna

• Andre betalingsudbydere

Her kan der være forskel mellem: Kundens betaling og Beløbet, der kommer ind på banken. Det kan skyldes:

• Gebyr

• Refundering

• Chargeback

• Tilbageholdelse

• Valuta

Derfor bør betalingsudbyderens saldo afstemmes.

Eksempel

Kunder betaler: 100.000 kr. Betalingsudbyderens gebyr: 2.000 kr. Banken modtager: 98.000 kr.

Hvis virksomheden kun bogfører bankindbetalingen som omsætning, bliver omsætningen forkert. Den korrekte struktur skal vise: Omsætning: 100.000 kr. Gebyr: 2.000 kr. Nettoindbetaling: 98.000 kr.

Virksomhedens skattekonto kan indeholde:

• Moms

• A-skat

• AM-bidrag

• Selskabsskat

• Renter

• Andre posteringer

Bogføringen bør kunne afstemmes med de relevante bevægelser. Gamle differencer bør undersøges.

Hvis virksomheden har lån, bør saldiene afstemmes til dokumentationen.

Eksempel: Lån ifølge bank: 800.000 kr. Lån ifølge regnskab: 825.000 kr. Forskel: 25.000 kr.

Det kan eksempelvis skyldes:

• Afdrag

• Renter

• Gebyrer

• Forkert bogføring

Virksomhedskort kan skabe mange små posteringer. Ved månedsafslutningen bør virksomhedens kortkonti afstemmes med kortudstederens kontoudtog. Der bør samtidig være bilag til de relevante køb.

Manglende kortbilag

Et almindeligt problem er: Betalingen er bogført. Men kvitteringen mangler.

Virksomheden bør løbende få indsamlet dokumentationen, så der ikke ligger store mængder manglende bilag ved årets afslutning.

Resultatopgørelsen får ofte mest opmærksomhed. Men mange fejl ligger i balancen. Virksomheden bør derfor gennemgå balancekonti systematisk. Det kan eksempelvis være:

• Bank

• Debitorer

• Kreditorer

• Moms

• Skatter

• Løn

• Anlægsaktiver

• Lån

• Mellemregninger

• Periodeafgrænsninger

• Egenkapital

Alle væsentlige saldi bør kunne forklares.

Hvad betyder balanceafstemning?

En balanceafstemning betyder, at en saldo i regnskabet sammenholdes med ekstern eller intern dokumentation. Eksempel:

• Bankkonto mod Bankkontoudtog

• Debitorer mod Debitorliste

• Kreditorer mod Kreditorliste

• Lån mod Låneoversigt

• Anlægsaktiver mod Anlægskartotek

Afstemningsdokumentation

Det er en god idé at gemme dokumentationen for afstemningerne. Det kan eksempelvis være:

• PDF

• Excel

• Kontoudtog

• Systemrapport

• Kommentar

Så kan virksomheden senere se: Hvem afstemte? Hvornår? Hvilken saldo? Var der en difference?

Når balancekontiene er afstemt, bør resultatopgørelsen gennemgås analytisk. Se eksempelvis på:

• Omsætning

• Bruttofortjeneste

• Personaleomkostninger

• Markedsføring

• Lokaler

• Biler

• Administration

• Afskrivninger

• Finansielle poster

Sammenlign med:

• Sidste måned

• Samme måned sidste år

• Budget

Analytisk kontrol

Analytisk kontrol betyder, at man vurderer, om tallene ser rimelige ud.

Eksempel: Virksomheden har normalt eludgifter på: 10.000–15.000 kr. pr. måned. Denne måned: 125.000 kr.

Det bør undersøges. Måske:

• Er årsregning bogført

• Er beløbet periodiseret forkert

• Er en anden udgift bogført på elkontoen

• Er der reelt sket en stor stigning

Månedsafslutningen bliver særlig værdifuld, når regnskabet sammenlignes med budgettet.

Eksempel:

Ledelsen kan derefter fokusere på de væsentligste afvigelser.

En budgetafvigelse er ikke nødvendigvis negativ. Hvis marketing eksempelvis ligger: 50.000 kr. over budget, men omsætningen samtidig er: 300.000 kr. over budget, kan investeringen måske være positiv. Månedsregnskabet skal derfor bruges til analyse – ikke bare kontrol.

Virksomheder med vareforbrug kan følge: Bruttoavance eller Bruttomargin. Hvis bruttoavancen normalt er: 40 % men pludselig falder til: 25 %, bør virksomheden undersøge hvorfor. Det kan blandt andet skyldes:

• Højere indkøbspriser

• Lavere salgspriser

• Forkert lager

• Bogføringsfejl

• Ændret produktmix

Større virksomheder kan bruge månedsafslutningen til at følge nøgletal som:

• EBITDA

• EBIT

• Resultat før skat

• Bruttomargin

• Lønomkostninger i procent af omsætning

Det giver ledelsen et mere detaljeret billede af virksomhedens udvikling.

Resultatet bør også sammenholdes med virksomhedens likviditet. Virksomheden kan have: 200.000 kr. i månedsoverskud, men bankbeholdningen falder. Det kan eksempelvis skyldes:

• Debitorer stiger

• Lager stiger

• Lån afdrages

• Investeringer

• Momsbetaling

• Skat

Derfor bør månedsrapporteringen ikke kun fokusere på resultatet.

Hvis omsætningen vokser hurtigt, kan debitorerne vokse endnu hurtigere.

Eksempel: Omsætning: 1 mio. kr. Debitorer: 500.000 kr.

Næste måned: Omsætning: 1,2 mio. kr. Debitorer: 900.000 kr.

Omsætningen vokser: 20 %. Debitorerne vokser: 80 %.

Det kan være tegn på, at kunderne betaler langsommere.

Det samme gælder leverandørgæld. Hvis kreditorerne stiger kraftigt, kan det skyldes:

• Flere indkøb

• Bedre betalingsvilkår

• Likviditetsproblemer

• Forsinkede betalinger

Udviklingen bør forstås.

En mere moden månedsrapport kan indeholde udviklingen i:

• Debitorer

• Lager

• Kreditorer

Det giver indsigt i virksomhedens arbejdskapital. En virksomhed kan være rentabel, men have stor kapitalbinding.

Det afhænger kraftigt af virksomheden.

En lille virksomhed med:

• Én bankkonto

• Få fakturaer

• Ingen ansatte

kan have en relativt enkel afslutning.

En større virksomhed med:

• Flere selskaber

• Mange ansatte

• Lager

• Udenlandske transaktioner

• Flere banker

• Mange aktiver

kan have en langt mere omfattende proces.

En virksomhed kan med fordel have en kalender for månedsafslutningen.

Eksempel

• Dag 1: Alle medarbejderudlæg skal afleveres.

• Dag 2: Bank og kreditkort afstemmes.

• Dag 3: Debitorer og kreditorer gennemgås.

• Dag 4: Periodiseringer og løn afstemmes.

• Dag 5: Balancekonti færdiggøres.

• Dag 6: Resultat gennemgås.

• Dag 7: Ledelsesrapport sendes.

Det skaber en fast rytme i økonomifunktionen.

Virksomheden kan bruge den samme tjekliste hver måned. Det reducerer risikoen for, at noget bliver glemt.

Eksempel

• Bank afstemt

• Kreditkort afstemt

• Debitorer afstemt

• Kreditorer afstemt

• Moms kontrolleret

• Løn afstemt

• Anlægsaktiver opdateret

• Periodiseringer bogført

• Lån afstemt

• Mellemregninger gennemgået

• Resultat analyseret

• Budget sammenlignet

• Rapport godkendt

Det afhænger af virksomhedens størrelse. I mindre virksomheder kan: Bogholderen stå for hovedparten af processen.

I større virksomheder kan processen være fordelt mellem:

• Bogholder

• Regnskabschef

• Controller

• CFO

• Direktør

Det vigtigste er, at ansvaret er klart.

Bogholderen kan eksempelvis stå for:

• Bogføring

• Bankafstemning

• Debitorer

• Kreditorer

• Moms

• Lønafstemning

• Balanceafstemning

En controller kan eksempelvis fokusere på:

• Periodisering

• Analyse

• Budget

• Afvigelser

• Nøgletal

• Rapportering

CFO’en bruger typisk tallene mere strategisk. Det kan eksempelvis være til:

• Forecast

• Finansiering

• Investering

• Cash flow

• Omkostningsstyring

• Ledelsesbeslutninger

En god månedsafslutning er derfor fundamentet for god økonomistyring.

Et ApS kan have fordel af månedlig afslutning, selv om virksomheden er forholdsvis lille. Det kan især være relevant, hvis selskabet:

• Vokser hurtigt

• Har ansatte

• Har stor omsætning

• Har flere banker

• Har mange debitorer

• Har store investeringer

• Har ekstern finansiering

Jo mere kompleks økonomien bliver, desto større værdi kan en fast closing-proces have.

En mindre enkeltmandsvirksomhed behøver ikke nødvendigvis en omfattende CFO-lignende månedsproces. Men en simpel månedlig kontrol kan stadig være nyttig. Eksempelvis:

• Bankafstemning

• Manglende bilag

• Debitorer

• Moms

• Resultat

Det kan forhindre, at bogføringen kommer bagud.

En webshop kan have særlige poster:

• Shopify

• Stripe

• Klarna

• PayPal

• Lager

• Returneringer

• Chargebacks

• Fragt

Her er systemafstemning særlig vigtig. Omsætningen bør ikke kun afstemmes til banken. Den bør også kunne forklares via salgs- og betalingssystemerne.

En restaurant kan blandt andet kontrollere:

• Kassesystem

• Kortbetalinger

• Wolt

• Just Eat

• Kontanter

• Vareforbrug

• Løn

• Leverandører

Hvis omsætningen i kassesystemet ikke stemmer med bogføringen, bør forskellen undersøges.

En håndværksvirksomhed kan blandt andet have fokus på:

• Projekter

• Materialeforbrug

• Acontofakturering

• Debitorer

• Varebiler

• Medarbejderudlæg

• Underleverandører

Det kan samtidig være nyttigt at følge rentabiliteten på de enkelte projekter.

En konsulentvirksomhed kan blandt andet følge:

• Omsætning

• Faktureringsgrad

• Lønomkostninger

• Freelancere

• Debitorer

• Software

• Marketing

Da virksomhederne ofte har forholdsvis få balanceposter, kan månedsafslutningen være relativt effektiv.

Hvis ejeren har: Holding ApS og Drift ApS, bør mellemregninger mellem selskaberne afstemmes.

Eksempel: Drift ApS siger: Gæld til Holding ApS: 100.000 kr. Holding ApS bør vise: Tilgodehavende hos Drift ApS: 100.000 kr.

Hvis selskaberne viser forskellige beløb, skal forskellen findes.

Nogle virksomheder laver: Soft close og Hard close.

Et soft close kan være en hurtigere månedsrapportering med enkelte skøn.

Et hard close er typisk en mere omfattende afslutning, hvor stort set alle relevante poster bliver endeligt afstemt.

Hvor detaljeret processen skal være afhænger af virksomhedens behov.

Formålet med månedsafslutningen er ikke nødvendigvis at bruge uforholdsmæssigt meget tid på små uvæsentlige poster. Virksomheden bør fokusere på: Væsentlighed.

Eksempel: En difference på: 17 kr. er sjældent lige så vigtig som en difference på: 170.000 kr. Processen bør være effektiv og proportionel.

Hvis virksomheden afslutter måneden før de væsentlige fakturaer er modtaget, kan resultatet blive misvisende.

Eksempel: Månedsresultat: +300.000 kr. Men der mangler en leverandørfaktura: 150.000 kr. Det reelle resultat kan derfor være: +150.000 kr.

Det kan være nødvendigt at registrere en skyldig omkostning.

Hvis virksomheden først får januarregnskabet færdigt i: April, er rapporteringen ofte mindre værdifuld. Ledelsesrapportering skal være: Korrekt men også: Aktuel. Derfor handler en god closing-proces om balancen mellem hastighed og kvalitet.

Virksomheden kan blandt andet:

• Automatisere bankimport

• Bruge fakturamodtagelse

• Have faste godkendelsesprocesser

• Automatisere periodiseringer

• Holde debitorer opdateret

• Holde kreditorer opdateret

• Bruge faste afstemningsark

• Lukke løbende fremfor at rydde op til sidst

Jo bedre den daglige bogføring er, desto hurtigere bliver månedsafslutningen.

En af de største fordele ved månedlig closing viser sig ved årets afslutning. Hvis virksomheden allerede hver måned har afstemt:

• Bank

• Debitorer

• Kreditorer

• Moms

• Løn

• Anlægsaktiver

• Lån

• Mellemregninger

er en stor del af årsafslutningen allerede gennemført løbende. Det kan reducere:

• Fejl

• Oprydning

• Manglende dokumentation

• Tidsforbrug

Hvis bogføringen ikke er afstemt, kan bogholder eller revisor bruge ekstra tid på:

• At finde differencer

• Fremskaffe bilag

• Afstemme banker

• Rette mellemregninger

• Genopbygge anlægskartotek

• Undersøge gamle debitorer

God løbende bogføring og månedsafslutning kan derfor også gøre årsprocessen mere effektiv.

Når måneden er afsluttet, kan virksomheden udarbejde en ledelsesrapport. Den kan eksempelvis indeholde:

• Resultatopgørelse

• Balance

• Likviditet

• Budgetafvigelser

• Debitorer

• Kreditorer

• KPI’er

• Forecast

Dermed bliver regnskabet et styringsværktøj.

Eksempel på ledelsesrapport

En simpel rapport kan vise: Omsætning 750.000 kr. Bruttofortjeneste 450.000 kr. Personaleomkostninger 250.000 kr. EBITDA 120.000 kr. Bank 300.000 kr. Debitorer 400.000 kr. Kreditorer 150.000 kr. Forventet likviditet om 3 måneder 250.000 kr.

Ledelsen får dermed langt mere information end blot bankens saldo.

Når regnskabet for måneden er færdigt, kan virksomheden opdatere sit forecast.

Eksempel

Oprindeligt årsbudget: 2.000.000 kr. i overskud. Efter seks måneder viser udviklingen, at virksomheden sandsynligvis ender på: 1.500.000 kr. Forecastet kan derfor justeres.

Ledelsen kan derefter reagere i god tid.

En professionel closing-proces gør det muligt at svare på spørgsmål som:

• Tjener vi penge?

• Hvorfor ændrer marginen sig?

• Betaler kunderne langsommere?

• Stiger vores omkostninger?

• Har vi råd til at ansætte?

• Hvor meget likviditet har vi om tre måneder?

• Hvilke afdelinger performer bedst?

• Holder vi budgettet?

Det er derfor langt mere end en administrativ regnskabsopgave.

Banken bliver ikke afstemt

Fejl kan blive stående i flere måneder.

Debitorer gennemgås ikke

Gamle kundetilgodehavender opdages sent.

Kreditorer afstemmes ikke

Leverandørgælden kan være forkert.

Periodisering mangler

Månedsresultatet bliver misvisende.

Anlægsaktiver bogføres som omkostning

Resultatet bliver for lavt.

Store udgifter undersøges ikke

Bogføringsfejl opdages ikke.

Balancekonti ignoreres

Virksomheden fokuserer kun på resultatopgørelsen.

Rapporteringen kommer for sent

Tallene mister deres ledelsesmæssige værdi.

Der findes ingen fast proces

Closing afhænger af, hvad bogholderen husker den enkelte måned.

Virksomheden kan blandt andet gennemgå:

• Er alle relevante bilag bogført?

• Er alle bankkonti afstemt?

• Er kreditkort afstemt?

• Er betalingsudbydere afstemt?

• Er debitorlisten gennemgået?

• Er kreditorlisten gennemgået?

• Er alle kundebetalinger udlignet?

• Er alle leverandørbetalinger udlignet?

• Er løn afstemt?

• Er moms kontrolleret?

• Er skattekontoen afstemt?

• Er anlægskartoteket opdateret?

• Er månedens afskrivninger bogført?

• Er relevante periodiseringer bogført?

• Er skyldige omkostninger medtaget?

• Er forudbetalinger vurderet?

• Er lån afstemt?

• Er mellemregninger gennemgået?

• Stemmer alle væsentlige balancekonti?

• Er resultatopgørelsen gennemgået?

• Er store afvigelser forklaret?

• Er budgettet sammenlignet med realiserede tal?

• Er likviditeten vurderet?

• Er ledelsesrapporten færdig?

Nordic Finans hjælper virksomheder med at skabe en mere professionel og struktureret økonomifunktion. Det kan blandt andet omfatte:

• Løbende bogføring

• Bankafstemning

• Debitorstyring

• Kreditorstyring

• Momsafstemning

• Periodisering

• Lønafstemning

• Anlægskartotek

• Balanceafstemning

• Månedsafslutning

• Ledelsesrapportering

• Budgetopfølgning

• Likviditetsstyring

• CFO Services

Målet er ikke kun at have et regnskab, der er klar til årsafslutningen. Virksomheden bør også kunne bruge tallene aktivt gennem året. En fast månedsafslutning giver ledelsen bedre mulighed for at følge virksomhedens:

• Indtjening

• Omkostninger

• Likviditet

• Arbejdskapital

• Budget

• Økonomiske udvikling

Kontakt Nordic Finans, hvis du ønsker hjælp til månedsafslutning, bogføring eller løbende økonomistyring.