Moms ved køb af ydelser fra udlandet – guide til virksomheder

Mange danske virksomheder køber ydelser fra udenlandske leverandører. Det kan være software, onlineannoncer, hosting, design eller rådgivning.

Betalingen foregår ofte automatisk med virksomhedens kort, og fakturaen kan være uden moms. Men en faktura uden moms betyder ikke nødvendigvis, at købet er uden betydning for virksomhedens momsregnskab.

Ved mange erhvervsmæssige køb af ydelser fra udlandet skal den danske virksomhed selv beregne og indberette dansk moms. Det kaldes omvendt betalingspligt.

Den korrekte behandling afhænger blandt andet af leverandøren, ydelsen og virksomhedens ret til momsfradrag.

Omvendt betalingspligt betyder, at køberen skal beregne og afregne momsen i stedet for sælgeren.

Ved almindelige grænseoverskridende køb af erhvervsydelser modtager virksomheden typisk en faktura uden leverandørens moms og beregner selv dansk moms efter de relevante regler. Det gælder som hovedregel også ved køb fra lande uden for EU.

Derfor bør en udenlandsk faktura ikke automatisk bogføres som et køb uden momsbehandling.

Først skal virksomheden afklare, om ydelsen er omfattet af omvendt betalingspligt, eller om der gælder en undtagelse.

Udenlandske ydelser kan indgå i mange af virksomhedens daglige udgifter. Det kan eksempelvis være abonnementer på digitale værktøjer, annoncering, webhotel, konsulentbistand eller grafisk arbejde. Det afgørende er ikke, om hjemmesiden er på dansk, eller om betalingen sker i danske kroner. Du skal undersøge, hvilken juridisk leverandør der står på fakturaen, og hvilken ydelse virksomheden har købt.

Et internationalt navn kan fakturere gennem forskellige selskaber. Derfor bør momsbehandlingen bygge på den konkrete faktura frem for en antagelse om leverandørens hjemland.

Når en dansk virksomhed køber en almindelig erhvervsydelse fra en leverandør i et andet EU-land, skal købet normalt behandles med omvendt betalingspligt.

Den beregnede moms angives i feltet “Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt”. Købets værdi uden moms angives desuden i “Rubrik A – ydelser”. Et eventuelt momsfradrag medtages i købsmomsen.

Det betyder, at både købets værdi og momsberegningen skal være placeret korrekt.

En forkert momskode kan få indberetningen til at mangle oplysninger, selv om virksomhedens samlede momsbetaling umiddelbart ser rigtig ud.

Køb fra lande uden for EU kan også være omfattet af omvendt betalingspligt.

Ved omfattede køb beregnes dansk moms, som indberettes i feltet for ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt.

Købsbeløbet skal derimod ikke med i Rubrik A – ydelser, som vedrører de relevante køb fra andre EU-lande.

Virksomheden skal derfor skelne mellem EU-køb og køb fra tredjelande i bogføringen. Det kan kræve forskellige momskoder, selv om begge køb udløser en beregning af dansk moms.

En virksomhed køber software for 1.000 kr. fra en udenlandsk leverandør.

I dette eksempel er købet omfattet af omvendt betalingspligt med 25 procent dansk moms, og virksomheden har fuld momsfradragsret.

Den beregnede moms bliver 250 kr.

Virksomheden betaler i eksemplet 1.000 kr. til leverandøren. De 250 kr. beregnes i momsregnskabet.

Selv om nettovirkningen er nul, skal købet stadig registreres og indberettes korrekt. Hvis leverandøren er fra et andet EU-land, skal købets værdi også med i den relevante EU-rubrik.

Nej. Omvendt betalingspligt og momsfradrag er to forskellige spørgsmål.

Virksomheden kan være forpligtet til at beregne moms af købet uden at have ret til at fradrage hele beløbet. Fradraget afhænger af de almindelige momsregler og af, hvad ydelsen bruges til.

I softwareeksemplet ovenfor vil et fradrag på 50 procent betyde, at virksomheden beregner 250 kr. i moms, men kun fradrager 125 kr. Nettobelastningen bliver dermed 125 kr.

Eksemplet forudsætter, at netop 50 procent er den korrekte fradragsandel efter en konkret vurdering.

Virksomheder med både momspligtige og momsfritagne aktiviteter bør være særligt opmærksomme på denne forskel.

Ved køb af Google Ads eller Meta Ads bør virksomheden hente fakturaerne fra annoncekontoen og kontrollere leverandørens oplysninger.

Hvis fakturaen kommer fra en leverandør i et andet EU-land, og købet er en erhvervsydelse omfattet af hovedreglen, skal det behandles som et EU-ydelseskøb med omvendt betalingspligt.

Det er en anvendelse af de almindelige regler for køb af ydelser fra EU. Den konkrete faktura afgør, om forudsætningerne er opfyldt.

Kontrollér også, at annoncekontoen er oprettet med virksomhedens korrekte navn, adresse og momsnummer.

Hvis et dansk bureau fakturerer virksomheden for annonceydelser, skal bureauets faktura vurderes særskilt. Betalingen til bureauet er ikke nødvendigvis det samme køb som en direkte betaling til en udenlandsk annonceplatform.

Udenlandsk moms må ikke automatisk behandles som dansk købsmoms.

Hvis en faktura indeholder moms, bør du undersøge, om den er korrekt opkrævet. Det kan være nødvendigt at afklare virksomhedens registrering hos leverandøren eller bede om en korrigeret faktura.

I andre tilfælde kan udenlandsk moms være korrekt, fordi ydelsen følger særlige regler. En eventuel tilbagebetaling skal da undersøges efter de relevante regler.

Skattestyrelsens vejledning om EU-køb beskriver, at leverandøren ved de almindelige omfattede erhvervskøb skal fakturere uden udenlandsk moms, og at køberen beregner momsen.

Du bør derfor afklare årsagen til momsen frem for blot at vælge den almindelige danske momskode.

Nej. Der findes undtagelser til hovedreglen.

Eksempelvis kan hotelophold, restaurantydelser og andre ydelser med tilknytning til et bestemt sted følge særlige regler. Skattestyrelsen beskriver flere ydelseskøb i udlandet, hvor der ikke skal beregnes dansk moms.

En udenlandsk leverandør er derfor ikke i sig selv nok til at afgøre momsbehandlingen. Ydelsens art og leveringssted skal også vurderes. Det er især relevant ved rejseudgifter, arrangementer og ydelser vedrørende fast ejendom.

En virksomhed bør ikke antage, at køb af udenlandske ydelser er uden momsforpligtelser, fordi dens danske omsætning er lav.

Ved køb af ydelser fra andre EU-lande skal virksomheden normalt momsregistreres og beregne og betale momsen uanset købets størrelse.

Det kan derfor være nødvendigt at undersøge registreringspligten allerede før det første abonnement eller annoncekøb.

En registrering på grund af udenlandske køb giver ikke automatisk fuldt momsfradrag. Fradragsretten skal vurderes særskilt ud fra virksomhedens aktiviteter og købets anvendelse.

En god proces begynder, når abonnementet eller leverandøraftalen oprettes.

Brug virksomhedens oplysninger, og sørg for, at fakturaerne kan hentes eller bliver sendt til en relevant mailadresse.

Ved bogføringen bør leverandørland, ydelse og momsbehandling kontrolleres. Vælg den momskode, der passer til det konkrete køb og regnskabsprogrammets opsætning.

Afstem derefter betalingerne med fakturaerne. Det er især vigtigt ved abonnementer, som bliver trukket automatisk.

Inden momsindberetningen bør de udenlandske køb gennemgås samlet. Kontrollér, at relevante beløb er med i de rigtige felter, og at momsfradraget ikke er større end virksomhedens ret til fradrag.

En almindelig fejl er at bogføre fakturaen helt uden momsbehandling, fordi leverandøren ikke har opkrævet moms.

En anden fejl er at bruge en dansk købsmomskode på et beløb, hvor momsen skal beregnes gennem omvendt betalingspligt.

Det kan også give fejl, hvis EU-køb og køb uden for EU behandles ens i alle rubrikker.

Manglende fakturaer er et praktisk problem. Automatiske korttræk kan blive registreret som udgifter, uden at nogen undersøger leverandøren eller ydelsen.

Hvis du opdager en fejl, bør du først identificere de berørte bilag og perioder. Derefter kan bogføring og indberetning gennemgås på et dokumenteret grundlag.