Skattekontoen – sådan får du styr på betalinger og saldo

Skattekontoen giver virksomheden et samlet overblik over en række skatter, afgifter, indberetninger og betalinger.

Alligevel kan kontoen skabe spørgsmål. Hvorfor er saldoen negativ, selvom virksomheden har betalt? Hvorfor kommer en indbetaling retur? Og hvordan skal bevægelserne bogføres?

Et godt overblik kræver, at du både ser på saldoen, de enkelte posteringer og betalingsfristerne. Skattekontoen bør samtidig afstemmes med virksomhedens regnskab, så betalinger, renter og skyldige beløb er registreret korrekt.

Skattekontoen findes i TastSelv Erhverv og viser blandt andet moms, A-skat, AM-bidrag, selskabsskat, acontoselskabsskat samt gebyrer og renter.

Der er som udgangspunkt en Skattekonto pr. CVR- eller SE-nummer. I en personligt ejet virksomhed er ejerens B-skat ikke omfattet af virksomhedens Skattekonto.

Har du flere selskaber, bør du kontrollere, at du arbejder på den rigtige konto.

Det er især relevant, hvis selskaberne har forskellige betalingsfrister, eller hvis én person administrerer økonomien for dem alle.

En negativ saldo viser, at virksomheden samlet set skylder penge på Skattekontoen.

Du bør dog også kontrollere, om der er tale om aktuelle eller fremtidige posteringer. En indberettet opkrævning kan stå som en fremtidig postering, før betalingsfristen nås.

En negativ postering betyder derfor ikke nødvendigvis, at betalingen allerede er forsinket.

Undersøg, hvad beløbet vedrører, hvilken periode det tilhører, og hvornår det skal betales. Det giver et mere præcist billede end saldoen alene.

En positiv saldo viser et tilgodehavende på Skattekontoen.

Det kan eksempelvis opstå efter en indbetaling eller en momsindberetning, hvor virksomheden har penge til gode. Udbetaling afhænger blandt andet af udbetalingsgrænsen, kommende krav og eventuel offentlig gæld. Et positivt beløb bliver derfor ikke nødvendigvis udbetalt med det samme. I likviditetsbudgettet bør virksomheden skelne mellem et registreret tilgodehavende og en forventet indbetaling på bankkontoen.

Når du indberetter moms eller løn, afleverer du oplysninger til Skattestyrelsen. Det betyder ikke i sig selv, at betalingen er gennemført.

Virksomheden bør derfor have en proces, som omfatter begge dele.

Efter indberetningen skal du kontrollere betalingsbeløbet, betalingsfristen og den valgte betalingsmetode. Efter betalingen skal du kontrollere, at beløbet er trukket i banken og registreret korrekt.

En indberetningskvittering og en bankbetaling dokumenterer forskellige handlinger. Begge er relevante, når økonomien skal afstemmes.

Ved betaling gennem netbank skal virksomhedens betalingslinje bruges. Den findes under stamoplysninger på Skattekontoen og er den samme til virksomhedens forskellige indbetalinger.

Skattestyrelsen anbefaler, at betalingsdatoen sættes til betalingsfristen eller tidligst fem hverdage før.

Kontrollér betalingslinjen, når en ny virksomhed eller et nyt selskab oprettes i bankens betalingssystem.

En korrekt betaling til det forkerte selskabs Skattekonto løser ikke betalingsforpligtelsen i det selskab, der skylder beløbet.

Hvis virksomheden betaler for tidligt, kan beløbet blive tilbagebetalt til NemKontoen, fordi der endnu ikke er krav, som pengene skal dække.

Det kan ske ved betaling mere end fem hverdage før fristen. Udbetalingsgrænsen og eventuel gæld har også betydning.

Det skaber en praktisk risiko: Virksomheden kan tro, at momsen er betalt, selvom pengene er kommet tilbage.

Hvis du modtager en uventet udbetaling fra Skattestyrelsen, bør du derfor undersøge årsagen.

Kontrollér, om en kommende betaling stadig mangler.

Du kan ikke øremærke en indbetaling til eksempelvis moms eller A-skat.

Skattekontoen fungerer med en samlet saldo, og indbetalingen dækker først den ældste gæld, der ikke er sendt til inddrivelse.

Det er vigtigt, hvis virksomheden allerede har restancer.

Selvom du indbetaler et beløb, der svarer præcist til den nye momsopkrævning, kan pengene blive brugt på en tidligere gæld. Derfor bør du efter betalingen kontrollere den samlede kontostatus.

Udbetalingsgrænsen påvirker, hvor stort et tilgodehavende virksomheden kan have stående, før det udbetales.

Grænsen kan normalt sættes til højst 200.000 kr. Der gælder begrænsninger, blandt andet ved gæld til inddrivelse eller en aktiv betalingsordning.

En ændret grænse bør være et bevidst valg.

Hvis virksomheden vil reservere penge til kommende skatter, kan den også overveje en særskilt bankkonto. Det kan gøre likviditetsstyringen mere overskuelig uden at blande opsparingen sammen med Skattekontoens løbende bevægelser.

Skattekontoen kan håndteres gennem en særskilt balancekonto i regnskabet.

Når virksomheden betaler fra banken til Skattekontoen, er betalingen som udgangspunkt en bevægelse mellem bankkontoen og den relevante balancekonto. Betalingen er ikke automatisk en ny driftsomkostning.

Den underliggende moms, lønskat eller selskabsskat skal behandles ud fra sin egen karakter.

Renter og gebyrer skal også identificeres særskilt. Hvis alle bevægelser bogføres samlet som “skat”, bliver det svært at følge, hvad virksomheden har betalt, og hvilke forpligtelser der stadig består.

Den konkrete metode skal passe til kontoplanen og virksomhedens øvrige bogføring.

Begynd med at hente kontoudtoget for den periode, du vil afstemme.

Sammenhold startsaldoen, periodens bevægelser og slutsaldoen med bogføringen. Kontrollér derefter indbetalinger mod bankkontoen og opkrævninger mod de relevante indberetninger.

Undersøg forskelle enkeltvis. De kan eksempelvis skyldes manglende renter, en tilbagebetaling, en dobbeltpostering eller en betaling, der endnu ikke er registreret.

Brug samme skæringsdato i begge oversigter. Vær også opmærksom på fremtidige posteringer, så de ikke sammenlignes ukritisk med en aktuel saldo.

Formålet er at dokumentere forskellene og rette eventuelle fejl. En uforklaret difference bør ikke blot bogføres væk.

Find først ud af, hvad opkrævningen vedrører.

Kontrollér perioden og sammenhold beløbet med virksomhedens indberetning og kvittering.

Hvis en indberetning mangler, kan Skattestyrelsen have foretaget en foreløbig fastsættelse. Den erstattes, når den faktiske indberetning modtages.

En uventet opkrævning bør derfor undersøges i både TastSelv og bogføringen.

Er der fejl i grundlaget, skal den relevante indberetning gennemgås. Mangler der alene en betaling, skal betalingsforpligtelsen afklares.

Start med at skabe et dokumenteret overblik over gælden.

Adskil aktuelle krav, kommende betalinger og beløb, der eventuelt er sendt til inddrivelse.

Udarbejd derefter et likviditetsbudget, der viser, hvad virksomheden realistisk kan betale.

Undersøg mulighederne for en betalingsordning og de gældende betingelser. Virksomheden bør ikke regne med, at en ordning er etableret, før den er godkendt.

Sørg samtidig for, at nye indberetninger bliver håndteret. Manglende likviditet og manglende indberetning er forskellige problemer.

Kontrollen bør indgå i virksomhedens faste økonomirutiner.

For virksomheder med månedlig løn kan det være praktisk at kontrollere kontoen ved månedsafslutningen. Derudover bør den gennemgås efter større indberetninger og betalinger.

Ved årsafslutningen bør saldoen og relevante bevægelser være dokumenteret.

Hos Nordic Finans kan afstemning af Skattekontoen indgå i det aftalte regnskabsarbejde, så virksomhedens indberetninger, betalinger og bogføring bliver gennemgået samlet.