Bogføring for enkeltmandsvirksomhed – komplet guide

En enkeltmandsvirksomhed er ofte enklere at administrere end et ApS, men virksomheden skal stadig have styr på bogføring, bilag, moms, skat og dokumentation. Mange starter en enkeltmandsvirksomhed, fordi virksomhedsformen er forholdsvis enkel. Der er én ejer, og virksomheden er ikke et selvstændigt selskab på samme måde som et ApS.

Det betyder dog ikke, at privatøkonomi og virksomhedsøkonomi bør blandes sammen. Tværtimod bliver bogføringen væsentligt lettere, hvis virksomhedens økonomi behandles struktureret fra starten. Bogføringen kan blandt andet omfatte:

• Salgsfakturaer

• Leverandørfakturaer

• Kvitteringer

• Bankbevægelser

• Moms

• Private hævninger

• Private indskud

• Virksomhedsudgifter betalt privat

• Biler og kørsel

• Telefon og internet

• Inventar

• Computerudstyr

• Lån

• Renter

• Afskrivninger

• Skattemæssige reguleringer

• Årsafslutning

En god bogføring handler derfor ikke kun om at gemme kvitteringer. Regnskabet skal løbende give et retvisende overblik over, hvad virksomheden tjener, hvilke udgifter den har, og hvilke beløb der skal håndteres i forbindelse med blandt andet moms og skat.

Ja. Når du driver virksomhed, skal virksomhedens økonomiske transaktioner kunne dokumenteres og registreres. Det gælder eksempelvis:

• Salg

• Indbetalinger

• Indkøb

• Leverandørbetalinger

• Driftsomkostninger

• Bankgebyrer

• Renter

• Aktiver

• Gæld

• Private indskud og hævninger

Bogføringen danner blandt andet grundlag for virksomhedens resultat. Resultatet bruges senere i forbindelse med ejerens skattemæssige opgørelse. Hvis virksomheden samtidig er momsregistreret, danner bogføringen også grundlag for momsindberetningen.

Derfor bør bogføringen ikke først laves, når året er slut.

Jo mere løbende den bliver håndteret, desto lettere er det at opdage manglende bilag, bankforskelle og fejl i momsbehandlingen.

Den væsentligste forskel er, at en enkeltmandsvirksomhed og ejeren ikke er adskilt på samme måde som en person og et ApS. Et ApS er en selvstændig juridisk enhed. En enkeltmandsvirksomhed drives derimod direkte af ejeren. Det har betydning for blandt andet:

• Skat

• Hævninger

• Indskud

• Ejerens hæftelse

• Regnskabsbehandling

• Årsafslutning

I et ApS kan ejeren eksempelvis være ansat i sit eget selskab og modtage løn. I en almindelig enkeltmandsvirksomhed behandles ejerens private hævninger ikke på samme måde som løn til en medarbejder.

Det er virksomhedens skattemæssige resultat, der er centralt – ikke hvor meget ejeren tilfældigvis overfører til sin private konto i løbet af året.

En enkeltmandsvirksomhed har:

Omsætning: 800.000 kr.

Fradragsberettigede driftsomkostninger: 500.000 kr.

Resultat før skattemæssige reguleringer: 300.000 kr.

Ejeren har samtidig hævet: 200.000 kr. privat.

Den private hævning på 200.000 kr. er ikke i sig selv virksomhedens driftsomkostning. Hævningen ændrer derfor ikke virksomhedens resultat fra 300.000 kr. til 100.000 kr.

Det er vigtigt, fordi mange nye virksomhedsejere fejlagtigt blander private hævninger sammen med virksomhedens omkostninger.

Selv om virksomheden og ejeren hænger tæt sammen juridisk og skattemæssigt, er det en stor fordel at holde økonomien praktisk adskilt. Det betyder blandt andet, at virksomhedens køb så vidt muligt bør betales fra virksomhedens konto. Det giver en langt mere overskuelig bogføring.

Hvis den samme bankkonto bruges til:

• Dagligvarer

• Husleje privat

• Ferier

• Kundebetalinger

• Leverandører

• Software

• Benzin

• Restauranter

• Virksomhedsudstyr

bliver hver bankbevægelse nødt til at blive vurderet individuelt. Det øger risikoen for fejl.

En separat virksomhedskonto gør det lettere at:

• Afstemme banken

• Identificere virksomhedsudgifter

• Finde manglende bilag

• Kontrollere moms

• Dokumentere transaktioner

• Skelne mellem privat og erhverv

Bogføringen består grundlæggende i at registrere virksomhedens økonomiske aktiviteter. Det kan eksempelvis være:

Salgsfakturaer

Når virksomheden sælger en vare eller ydelse, skal salget registreres korrekt. Det kan blandt andet være nødvendigt at registrere:

• Omsætning

• Salgsmoms

• Kunde

• Fakturadato

• Betalingsdato

• Eventuelle kreditnotaer

Hvis kunden først betaler senere, kan virksomheden have et tilgodehavende hos kunden. Dette bør kunne følges i bogføringen.

Leverandørfakturaer

Virksomhedens køb skal registreres på de relevante omkostningskonti. Det kan eksempelvis være:

• Varekøb

• Materialer

• Software

• Telefon

• Markedsføring

• Forsikring

• Kontorartikler

• Husleje

• Reparationer

• Rådgivning

Bogføringen skal samtidig tage højde for den korrekte momsbehandling.

Kvitteringer

Mindre køb kan eksempelvis dokumenteres gennem kvitteringer. Det er vigtigt, at dokumentationen opbevares og kan kobles til den relevante postering. En bankbetaling alene dokumenterer ikke nødvendigvis, hvad virksomheden har købt. En betaling på 2.500 kr. til en forretning viser eksempelvis ikke i sig selv:

• Hvad der er købt

• Om købet vedrører virksomheden

• Hvor meget moms der er

• Hvilken type omkostning der er tale om

Derfor er selve bilaget vigtigt.

Banken bør løbende afstemmes mod bogføringen.

Ved bankafstemningen kontrolleres, om virksomhedens bankbevægelser er registreret korrekt. Det kan blandt andet identificere:

• Manglende bilag

• Manglende salgsindtægter

• Private hævninger

• Private indbetalinger

• Dobbeltbogføringer

• Forkerte beløb

• Bankgebyrer

• Renter

• Betalinger uden dokumentation

Eksempel

Banken viser ved månedens udgang: 75.000 kr.
Regnskabets bankkonto viser: 82.500 kr.
Der er en forskel på: 7.500 kr.

Forskellen skal identificeres. Den kan eksempelvis skyldes en betaling, der er gennemført i banken, men ikke registreret i regnskabet. Indtil forskellen er forklaret, er bankkontoen ikke korrekt afstemt.

Som ejer af en enkeltmandsvirksomhed kan du løbende overføre penge fra virksomhedens konto til dig selv. Det er vigtigt, at denne overførsel ikke bogføres som en almindelig virksomhedsudgift. Hvis ejeren eksempelvis overfører: 25.000 kr. fra virksomhedskontoen til privatkontoen, er det normalt en privat hævning. Det reducerer virksomhedens bankbeholdning, men er ikke i sig selv en driftsomkostning.

Eksempel

Virksomheden har tjent: 50.000 kr.
Ejeren overfører derefter: 30.000 kr. til sin private konto.
Resultatet er ikke derfor 20.000 kr.
De 30.000 kr. er en bevægelse mellem virksomhedens økonomi og ejeren.

Det er virksomhedens indtægter og fradragsberettigede omkostninger, der afgør resultatet.

Det modsatte kan også forekomme. Ejeren kan indbetale private penge til virksomheden. Det kan eksempelvis ske:

• Ved opstart

• Hvis virksomheden mangler likviditet

• For at betale leverandører

• For at finansiere udstyr

• For at dække en midlertidig bankovertrækssituation

Et privat indskud er ikke automatisk en indtægt.

Eksempel

Ejeren overfører: 50.000 kr. fra sin private opsparing til virksomhedens konto. Virksomheden har ikke dermed haft 50.000 kr. ekstra i omsætning. Beløbet skal i stedet registreres som en bevægelse mellem ejeren og virksomheden.

Det er almindeligt, at en virksomhedsejer betaler en virksomhedsudgift fra sin private konto. Det kan eksempelvis være:

• Software

• Telefon

• Kontorudstyr

• Materialer

• Transport

• Mindre indkøb

Hvis udgiften reelt vedrører virksomheden og kan dokumenteres, bør den stadig registreres i virksomhedens bogføring.

Eksempel

Ejeren køber en computerskærm for: 4.000 kr. og betaler med sit private kort. Hvis skærmen anvendes erhvervsmæssigt og købet ellers opfylder de relevante krav, skal købet ikke ignoreres, bare fordi betalingen kom fra privatkontoen. Bogføringen skal vise både:

• Virksomhedens køb

• At ejeren har finansieret betalingen privat

Hvis virksomheden er momsregistreret, skal købsmoms og salgsmoms håndteres korrekt.

Det kan blandt andet omfatte:

• Dansk salg

• Danske indkøb

• EU-køb

• EU-salg

• Import

• Eksport

• Omvendt betalingspligt

• Kreditnotaer

• Momsfrie aktiviteter

• Blandede aktiviteter

Bogføringen danner grundlag for momsindberetningen. Derfor bør momsen afstemmes inden hver indberetning.

Ved almindeligt momspligtigt salg i Danmark vil virksomheden typisk opkræve moms fra kunden.

Eksempel

Pris eksklusive moms: 10.000 kr. Moms: 2.500 kr. Kunden betaler: 12.500 kr.

De 2.500 kr. er ikke virksomhedens omsætning i traditionel forstand. Beløbet skal håndteres som salgsmoms og indgå i virksomhedens momsopgørelse.

Ved relevante momspligtige erhvervskøb kan virksomheden have ret til fradrag for købsmoms.

Det kræver blandt andet, at købet vedrører virksomheden og behandles korrekt. Det betyder ikke, at der automatisk er fuldt momsfradrag på alle udgifter. Der kan være særlige regler for eksempelvis:

• Biler

• Restauranter

• Repræsentation

• Private og erhvervsmæssige blandede udgifter

• Momsfrie aktiviteter

Bogføringen bør derfor tage udgangspunkt i udgiftens faktiske karakter.

Før momsindberetningen bør momsrapporten gennemgås. Kontrollen kan eksempelvis omfatte:

• Stemmer salgsmomsen med omsætningen?

• Er købsmomsen dokumenteret?

• Er bilag bogført i den rigtige periode?

• Er udenlandske køb behandlet korrekt?

• Er kreditnotaer medtaget?

• Er private udgifter fjernet?

• Er der usædvanligt store momsbeløb?

• Stemmer momskontiene med den endelige indberetning?

Det reducerer risikoen for, at en fejl i bogføringen automatisk bliver videreført til momsindberetningen.

I en enkeltmandsvirksomhed er virksomhedens resultat tæt forbundet med ejerens personlige skat. Derfor er et korrekt regnskab vigtigt. Et forenklet resultat kan eksempelvis beregnes som:

Omsætning minus fradragsberettigede driftsomkostninger resultat før øvrige skattemæssige reguleringer. Det regnskabsmæssige resultat og det endelige skattemæssige resultat behøver dog ikke altid være identiske. Der kan være skattemæssige reguleringer. Det kan eksempelvis vedrøre:

• Afskrivninger

• Private andele

• Bil

• Repræsentation

• Ikke-fradragsberettigede udgifter

• Renter

• Andre skattemæssige forhold

Bogføringen skal derfor skabe et dokumenteret grundlag, som kan anvendes ved årets skattemæssige opgørelse.

Ejeren af en almindelig enkeltmandsvirksomhed udbetaler ikke løn til sig selv på samme måde som en ejer, der er ansat i sit eget ApS. Hvis du overfører penge fra virksomheden til privatøkonomien, vil det derfor typisk blive registreret som en privat hævning.

Det er vigtigt at skelne mellem:

• Løn til en medarbejder

• Ejerens private hævning

Hvis enkeltmandsvirksomheden har ansatte, skal deres løn naturligvis håndteres som almindelig løn med de relevante indberetninger.

Bil er et område, hvor privat og erhvervsmæssig anvendelse ofte mødes. En selvstændig kan eksempelvis bruge en bil både:

• Privat

• Erhvervsmæssigt

Den korrekte behandling afhænger af de konkrete forhold. Det er derfor vigtigt at kunne dokumentere den erhvervsmæssige anvendelse.

Det kan blandt andet være relevant at føre et kørselsregnskab med:

• Dato

• Startadresse

• Slutadresse

• Formål

• Antal kilometer

Bilområdet kan have betydning for både:

• Bogføring

• Skat

• Moms

Derfor bør bilen ikke blot behandles som en almindelig 100 procent erhvervsmæssig udgift uden at vurdere den faktiske anvendelse.

Telefon og internet bruges ofte både privat og erhvervsmæssigt. Bogføringen bør derfor afspejle virksomhedens faktiske forhold. Det er vigtigt at kunne dokumentere:

• Abonnement

• Faktura

• Betaling

• Erhvervsmæssig anvendelse

Hvis udgiften har privat anvendelse, kan der være behov for en særskilt skattemæssig vurdering.

Mange enkeltmandsvirksomheder drives helt eller delvist fra ejerens private bolig. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle private boligudgifter kan trækkes fra i virksomheden.

Udgifter til eksempelvis:

• Husleje

• El

• Varme

• Internet

• Inventar

skal vurderes ud fra de konkrete forhold. Et skrivebord, en computerskærm eller andet udstyr, der købes til virksomhedens arbejde, er ikke det samme som at fratrække en del af hele boligens almindelige udgifter. Private og erhvervsmæssige forhold bør derfor holdes tydeligt adskilt.

En enkeltmandsvirksomhed kan købe udstyr som:

• Computere

• Skærme

• Telefoner

• Maskiner

• Værktøj

• Kontormøbler

• Produktionsudstyr

Nogle køb kan behandles som almindelige omkostninger, mens andre kan skulle registreres som aktiver og afskrives. Det afhænger blandt andet af aktivets karakter og de gældende regnskabs- og skatteregler. Bogholderen bør derfor kunne identificere større køb og sikre, at de ikke automatisk bogføres som en almindelig driftsomkostning.

Hvis virksomheden sender fakturaer til kunder med betalingsfrist, vil virksomheden kunne have tilgodehavender. Bogføringen bør vise:

• Hvilke fakturaer der er sendt

• Hvilke kunder der har betalt

• Hvilke fakturaer der er forfaldne

• Eventuelle kreditnotaer

Eksempel

Virksomheden har udsendt fakturaer for: 200.000 kr. Kunderne har betalt: 170.000 kr. Debitorerne udgør dermed umiddelbart: 30.000 kr.

Listen bør dog gennemgås. Nogle beløb kan eksempelvis skyldes:

• Gamle fejl

• Dobbeltfakturaer

• Manglende udligning

• Kreditnotaer

• Tvister

Et korrekt debitoroverblik er også vigtigt for virksomhedens likviditet.

Kreditorer viser virksomhedens gæld til leverandører. Bogføringen kan blandt andet holde styr på:

• Leverandørfakturaer

• Betalingsfrister

• Kreditnotaer

• Betalinger

• Åbne poster

Gamle åbne kreditorposter bør løbende kontrolleres. Hvis en faktura allerede er betalt, men betalingen ikke er udlignet, kan regnskabets fejlagtigt vise en gæld, virksomheden ikke længere har.

Hvis virksomheden optager et lån, er selve lånebeløbet ikke almindelig omsætning. På samme måde er hele den efterfølgende lånebetaling ikke nødvendigvis en driftsomkostning.

En betaling kan eksempelvis bestå af:

• Afdrag

• Renter

• Gebyrer

Afdraget reducerer gælden. Renterne kan være en finansiel omkostning. Bogføringen bør derfor splitte betalingen korrekt.

Virksomheden låner: 200.000 kr.

Senere betaler virksomheden: 5.000 kr. om måneden.
En del af de 5.000 kr. kan være afdrag, mens en anden del kan være renter.

Hvis hele beløbet på 5.000 kr. bogføres som renteudgift, vil både resultat og gæld være forkert.

Mange enkeltmandsvirksomheder bruger betalingsløsninger som:

• MobilePay

• Stripe

• PayPal

• Klarna

• Webshopbetalinger

Her kan der være forskel mellem kundens betaling og det beløb, der faktisk går ind på bankkontoen.

Eksempel

Kunder betaler samlet: 100.000 kr.
Betalingsudbyderen trækker: 2.500 kr. i gebyrer.
Banken modtager: 97.500 kr.
Bogføringen bør stadig kunne forklare: 100.000 kr. i salg minus 2.500 kr. i gebyr

97.500 kr. indbetalt i banken.

Hvis kun bankens indbetaling på 97.500 kr. bliver registreret som omsætning, kan virksomhedens salg blive opgjort forkert.

En webshop kan være mere kompleks end antallet af bilag umiddelbart viser. Det kan blandt andet skyldes:

• Mange ordrer

• Returvarer

• Kreditnotaer

• Flere betalingsløsninger

• Salg til udlandet

• Lager

• Valuta

• Gebyrer

Bogføringen skal kunne skabe sammenhæng mellem: Webshop → betalingsudbyder → bank → regnskab.

Automatisering kan reducere det manuelle arbejde, men afstemningen er stadig vigtig.

En mindre konsulentvirksomhed kan have en relativt enkel økonomi. Det kan eksempelvis være:

• Én ejer

• Ingen medarbejdere

• Én bankkonto

• Få salgsfakturaer

• Få månedlige indkøb

• Intet varelager

Her kan bogføringen være forholdsvis enkel. Det er dog stadig vigtigt at få styr på:

• Salg

• Moms

• Bank

• Private hævninger

• Private udlæg

• Årets resultat

• Skat

En håndværksvirksomhed kan have væsentligt flere transaktioner. Det kan eksempelvis være:

• Materialekøb

• Biler

• Brændstof

• Værktøj

• Maskiner

• Underleverandører

• Medarbejdere

• Løn

• Mange kundeprojekter

• Private og erhvervsmæssige køb

Her kan bogføringen kræve hyppigere behandling og flere afstemninger.

Ved årets afslutning skal virksomhedens bogføring gennemgås og færdiggøres. Det kan blandt andet omfatte:

• Bankafstemning

• Momsafstemning

• Debitorer

• Kreditorer

• Lån

• Aktiver

• Afskrivninger

• Private hævninger

• Private indskud

• Private andele

• Periodiseringer

• Lager

• Skattemæssige reguleringer

Formålet er at beregne virksomhedens resultat på et korrekt og dokumenteret grundlag.

En enkeltmandsvirksomhed er ikke nødvendigvis omfattet af de samme krav om offentlig årsrapport som et ApS. Virksomhedens bogføring skal dog stadig afsluttes, så virksomhedens økonomiske og skattemæssige resultat kan opgøres.

Det betyder, at der fortsat kan være behov for:

• Resultatopgørelse

• Balance

• Kontospecifikationer

• Afstemninger

• Dokumentation

• Skatteberegning

Det er derfor misvisende at tro, at en enkeltmandsvirksomhed slet ikke behøver et afsluttet regnskab, blot fordi der ikke nødvendigvis skal offentliggøres en årsrapport på samme måde som for et ApS.

En almindelig mindre enkeltmandsvirksomhed har normalt ikke behov for revision af et årsregnskab på samme måde som revisionspligtige selskaber. Der kan dog stadig være behov for professionel hjælp til:

• Bogføring

• Moms

• Skatteregnskab

• Afstemninger

• Årsafslutning

• Økonomistyring

En bogholder eller regnskabspartner kan derfor ofte håndtere en stor del af de løbende økonomiopgaver. Ved mere komplekse skatte- eller erklæringsforhold kan der være behov for andre rådgivere.

Ja. Mange ejere af mindre enkeltmandsvirksomheder står selv for hele eller dele af bogføringen. Det kan fungere godt, hvis:

• Der er få transaktioner

• Økonomien er enkel

• Ejeren kender grundprincipperne

• Bilag bliver håndteret løbende

• Banken bliver afstemt

• Momsen bliver kontrolleret

Problemer opstår typisk, når bogføringen bliver nedprioriteret. Det kan eksempelvis føre til:

• Manglende bilag

• Uafstemt bank

• Forkert moms

• Private udgifter i regnskabet

• Manglende indtægter

• Forkert resultat

• Meget oprydning ved årets afslutning

En bogholder kan være relevant, når:

• Bogføringen kommer bagud

• Du bruger for meget tid på administration

• Momsen er svær at gennemskue

• Banken ikke stemmer

• Du får ansatte

• Du begynder at handle med udlandet

• Du får mange kunder

• Du får flere betalingsløsninger

• Du ønsker bedre økonomisk overblik

• Virksomheden vokser

• Du er usikker på årets resultat

Det er ikke nødvendigvis virksomhedens omsætning alene, der afgør behovet. En virksomhed med 2 mio. kr. i omsætning og 20 fakturaer om måneden kan have en enklere bogføring end en webshop med 800.000 kr. i omsætning og tusindvis af transaktioner.

Prisen afhænger af arbejdsmængden. Det kan blandt andet være:

• Antal bilag

• Banktransaktioner

• Antal bankkonti

• Moms

• Medarbejdere

• Løn

• Udenlandsk handel

• Betalingsløsninger

• Lager

• Kvaliteten af materialet

• Behovet for rapportering

En meget lille virksomhed med få månedlige transaktioner kan have et begrænset bogføringsbehov. En virksomhed med mange kunder, leverandører og medarbejdere kan kræve en væsentligt større økonomifunktion. Bogholderen kan arbejde efter timeforbrug eller gennem en fast månedlig aftale.

Brug en separat konto

En separat virksomhedskonto gør bankafstemningen væsentligt enklere.

Upload bilag med det samme

Vent ikke til momsfristen. Bilag bør registreres løbende.

Undgå private køb på virksomhedskontoen

Det reducerer antallet af posteringer, der skal forklares.

Registrer private udlæg

Hvis du betaler en virksomhedsudgift privat, skal den stadig med i bogføringen.

Afstem banken

Kontroller regelmæssigt, at regnskabet stemmer med banken.

Gennemgå momsen

Momsrapporten bør kontrolleres inden indberetningen.

Følg op på kunder

Gamle ubetalte fakturaer bør ikke bare stå åbne.

Hold styr på skatten

Virksomhedens løbende resultat bør følges, så skatten ikke kommer som en overraskelse ved årets afslutning.

Private hævninger bogføres som løn

Ejeren behandler overførsler til privatkontoen som en almindelig lønomkostning.

Private køb bogføres som virksomhedsudgifter

Dagligvarer, private abonnementer eller andre private køb ender i regnskabet.

Virksomhedsudgifter betalt privat mangler

Ejeren glemmer udgifter, fordi de ikke fremgår af virksomhedskontoen.

Bankkontoen bliver ikke afstemt

Alle bilag ser ud til at være bogført, men banksaldoen stemmer ikke.

Momsrapporten accepteres automatisk

Momskoder og usædvanlige transaktioner bliver ikke kontrolleret.

Hele lånebetalingen bliver bogført som en omkostning

Afdrag og renter bliver ikke opdelt.

Betalingsudbydernes gebyrer håndteres forkert

Kun nettobeløbet på bankkontoen bliver registreret.

Årsafslutningen udskydes

Fejl fra hele året opdages først, når regnskabet skal afsluttes.

Brug eksempelvis følgende løbende kontrol:

• Er alle salg registreret?

• Er alle købsbilag registreret?

• Stemmer banken?

• Er alle private hævninger identificeret?

• Er private indskud registreret?

• Er virksomhedsudgifter betalt privat medtaget?

• Er private køb fjernet fra driftsomkostningerne?

• Er købsmomsen kontrolleret?

• Er salgsmomsen kontrolleret?

• Er udenlandsk moms behandlet korrekt?

• Stemmer betalingsløsninger med banken?

• Er debitorer afstemt?

• Er kreditorer afstemt?

• Er lån afstemt?

• Er renter bogført korrekt?

• Er større aktiver identificeret?

• Er løn til eventuelle medarbejdere afstemt?

• Er virksomhedens resultat opdateret?

• Er der dokumentation for alle væsentlige poster?

Nordic Finans hjælper enkeltmandsvirksomheder med at skabe en struktureret og løbende bogføring.

Afhængigt af virksomhedens behov kan arbejdet blandt andet omfatte:

• Løbende bogføring

• Bankafstemning

• Momsafstemning

• Momsindberetning

• Debitorstyring

• Kreditorstyring

• Lønadministration

• Afstemning af betalingsløsninger

• Registrering af private hævninger

• Registrering af private indskud

• Gennemgang af private udlæg

• Balanceafstemninger

• Økonomisk rapportering

• Klargøring til årsafslutning

• Oprydning i tidligere bogføring

Løsningen kan tilpasses virksomhedens størrelse og aktivitetsniveau. En mindre konsulentvirksomhed har ikke nødvendigvis behov for den samme løsning som en webshop eller håndværksvirksomhed med medarbejdere og mange månedlige transaktioner.

Kontakt Nordic Finans for en gennemgang af virksomhedens nuværende bogføring og en vurdering af, hvilken løsning der passer til virksomheden.