Bogholder til ApS – hvad kan en bogholder hjælpe med?

Et ApS har løbende økonomiske og administrative opgaver, som skal håndteres gennem hele regnskabsåret. Det gælder ikke kun registrering af fakturaer og kvitteringer.

Selskabets økonomi kan blandt andet omfatte:

• Løbende bogføring

• Bankafstemning

• Købs- og salgsfakturaer

• Moms

• Løn

• A-skat og AM-bidrag

• Debitorer og kreditorer

• Skattekonto

• Leasing

• Lån

• Mellemregning med ejer

• Anlægsaktiver

• Periodiseringer

• Økonomisk rapportering

• Klargøring til årsregnskabet

En bogholder til et ApS kan hjælpe med at samle disse områder i en struktureret økonomifunktion, så virksomhedens regnskab løbende bliver registreret, dokumenteret og afstemt. Det kan være relevant både for et mindre ejerledet ApS og for en virksomhed med medarbejdere, mange kunder, flere bankkonti eller mere komplekse økonomiske forhold.

Det er dog vigtigt at skelne mellem den løbende bogføring og eksempelvis revision. En bogholder kan håndtere en stor del af selskabets almindelige økonomiadministration, mens en statsautoriseret revisor bliver relevant, hvis årsregnskabet skal revideres eller forsynes med en erklæring med sikkerhed.

Et ApS behøver ikke nødvendigvis at have en ekstern bogholder. Ejeren eller en medarbejder kan selv stå for bogføringen, hvis arbejdet bliver udført korrekt og rettidigt. Det ændrer dog ikke på, at selskabets økonomiske transaktioner skal registreres og dokumenteres. For mange ejerledere bliver bogføringen hurtigt mere omfattende, end den umiddelbart ser ud.

Et selskab kan eksempelvis skulle holde styr på:

• Leverandørfakturaer

• Kundebetalinger

• Bankbevægelser

• Moms

• Løn

• Firmakort

• Private udlæg

• Leasingaftaler

• Lån

• Abonnementer

• Skatter

• Tilgodehavender

• Gæld

• Årsafslutning

Hvis selskabets bogføring ikke bliver ajourført løbende, kan små fejl udvikle sig til større problemer. En manglende faktura kan eksempelvis påvirke både:

• Resultatet

• Momsen

• Leverandørgælden

• Bankafstemningen

• Årsregnskabet

Derfor vælger mange ApS’er at lade en ekstern bogholder håndtere hele eller dele af økonomifunktionen.

En bogholders konkrete opgaver afhænger af selskabets størrelse, aktivitet og aftalen med bogholderen.

Nogle virksomheder har kun brug for hjælp til selve bogføringen.

Andre overlader næsten hele den daglige økonomiadministration til en ekstern økonomipartner.

En bogholder til et ApS kan blandt andet arbejde med følgende områder.

Den løbende bogføring er fundamentet for resten af selskabets regnskab. Virksomhedens økonomiske transaktioner skal registreres på de relevante konti og med den korrekte behandling.

Det kan eksempelvis være:

• Leverandørfakturaer

• Salgsfakturaer

• Kvitteringer

• Kreditnotaer

• Bankgebyrer

• Renter

• Abonnementer

• Telefon

• Forsikringer

• Husleje

• Markedsføring

• Software

• Firmabil

• Leasing

• Lån

• Private udlæg

• Betalinger mellem selskabet og ejeren

Det er ikke tilstrækkeligt alene at registrere beløbet. Bogføringen skal også hænge sammen med blandt andet:

• Bilaget

• Banken

• Momsen

• Betalingen

• Debitoren eller kreditoren

• Den korrekte regnskabsperiode

Et køb på 12.500 kr. kan eksempelvis ikke bare bogføres som en tilfældig driftsomkostning, hvis købet reelt er et anlægsaktiv, et privat køb eller vedrører en anden periode. En bogholder skal derfor ikke kun registrere transaktionerne, men også forstå deres regnskabsmæssige sammenhæng.

Bankafstemning er en central del af bogføringen i et ApS. Ved bankafstemningen sammenholdes selskabets bankkonto med den bankkonto, der fremgår af regnskabet. Saldoen skal kunne forklares.

En bankafstemning kan blandt andet identificere:

• Manglende posteringer

• Dobbeltbogførte betalinger

• Forkerte beløb

• Manglende bilag

• Uidentificerede overførsler

• Private betalinger

• Kundebetalinger, der ikke er udlignet

• Leverandørbetalinger, der ikke er registreret

• Gebyrer og renter

• Overførsler mellem bankkonti

Et selskab kan have bogført alle de bilag, som ejeren har afleveret, og stadig have et forkert regnskab. Hvis banken ikke stemmer med bogføringen, mangler der som udgangspunkt stadig noget at blive afklaret.

Eksempel på en bankforskel

Regnskabets bankkonto viser: 150.000 kr. Det faktiske bankindestående er: 143.500 kr. Der er dermed en forskel på: 6.500 kr.

Forskellen kan eksempelvis skyldes:

• En leverandørbetaling, der ikke er bogført

• En privat hævning

• Et bankgebyr

• En dobbelt postering

• En overførsel, der er registreret forkert

Før forskellen er identificeret, er regnskabet ikke fuldt afstemt.

Et momsregistreret ApS skal håndtere købsmoms og salgsmoms korrekt. Bogholderen kan hjælpe med at kontrollere, om bogføringen stemmer med virksomhedens momsrapport, inden momsen bliver indberettet.

En momsafstemning kan blandt andet omfatte kontrol af:

• Salgsmoms

• Købsmoms

• EU-køb

• EU-salg

• Handel uden for EU

• Omvendt betalingspligt

• Import

• Kreditnotaer

• Private udgifter

• Momsfrie udgifter

• Repræsentation

• Leasing

• Biler

• Manuelle posteringer

• Tidligere rettelser

Det er vigtigt, at momsindberetningen bygger på et afstemt grundlag. Et regnskabsprogram kan automatisk beregne en momsrapport, men systemet kan ikke nødvendigvis afgøre, om det oprindelige bilag er blevet bogført med den rigtige momskode.

Eksempel på forkert moms

Et ApS køber en udgift for: 10.000 kr. + 2.500 kr. moms.

Hvis hele momsen fejlagtigt bliver fratrukket, selv om udgiften efter sin karakter ikke giver ret til det pågældende momsfradrag, vil momsindberetningen være forkert. Hvis bilaget samtidig er bogført på en forkert konto, påvirker fejlen også selskabets regnskab.

Bogholderen bør derfor se på både:

• Bilaget

• Kontoplanen

• Momskoden

• Momsrapporten

• Bogføringen

Debitorer er de kunder, som skylder selskabet penge. Et ApS kan have høj omsætning på papiret og samtidig opleve likviditetsproblemer, hvis kunderne ikke betaler deres fakturaer.

Bogholderen kan blandt andet hjælpe med:

• Registrering af salgsfakturaer

• Udligning af kundebetalinger

• Kontrol af åbne fakturaer

• Kreditnotaer

• Forfaldslister

• Rykkerhåndtering

• Afstemning af debitorer

• Identifikation af gamle tilgodehavender

Eksempel

Selskabet har faktureret: 500.000 kr. Men kunderne har kun betalt: 380.000 kr. Der står derfor 120.000 kr. som åbne tilgodehavender.

Det betyder ikke nødvendigvis, at de 120.000 kr. reelt kan forventes betalt.

Debitorlisten bør gennemgås for eksempelvis:

• Forfaldne fakturaer

• Kreditnotaer

• Dobbeltregistreringer

• Kundebetalinger, der ikke er udlignet

• Gamle krav

• Tvister

Et korrekt debitoroverblik er derfor vigtigt både for regnskabet og virksomhedens likviditet.

Kreditorerne viser, hvad selskabet skylder sine leverandører.

Bogholderen kan blandt andet hjælpe med:

• Registrering af leverandørfakturaer

• Kontrol af forfaldsdatoer

• Udligning af betalinger

• Kreditnotaer

• Afstemning af leverandørkonti

• Kontrol af gamle åbne poster

• Betalingsoversigter

En gammel leverandørpost betyder ikke nødvendigvis, at virksomheden stadig skylder pengene. Betalingen kan eksempelvis allerede være foretaget, uden at fakturaen er blevet udlignet korrekt i regnskabet. Derfor bør kreditorerne løbende gennemgås og ikke først kontrolleres ved årsafslutningen.

Udbytte fungerer anderledes end løn. Udbytte er ikke en almindelig driftsomkostning, der reducerer selskabets skattepligtige overskud.

Forenklet:

Selskabet tjener:

500.000 kr.

Selskabsskat:

110.000 kr.

Tilbage:

390.000 kr.

En del af de 390.000 kr. kan eventuelt udloddes som udbytte, hvis de selskabsretlige betingelser er opfyldt.

Ejeren beskattes derefter personligt af udbyttet efter reglerne for aktieindkomst.

Der er altså to niveauer:

1. Selskabet betaler selskabsskat.

2. Ejeren kan efterfølgende betale skat ved privat udlodning.

Hvis selskabet har ansatte, kan bogholderen også hjælpe med lønadministrationen. Det kan blandt andet omfatte:

• Månedsløn

• Timeløn

• A-skat

• AM-bidrag

• ATP

• Pension

• Feriepenge

• Tillæg

• Overarbejde

• Kørselsgodtgørelse

• Personalegoder

• Refusion

• Bogføring af løn

• Afstemning af løn

Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem:

• Lønsystemet

• eIndkomst

• Bankbetalingerne

• Skattekontoen

• Regnskabet

Hvis lønsystemet eksempelvis viser en skyldig A-skat på 45.000 kr., skal regnskabets tilsvarende gæld kunne afstemmes til dette beløb.

Det samme gælder blandt andet:

• AM-bidrag

• ATP

• Pension

• Nettoløn

• Feriepenge

Et ApS kan have en række bevægelser på Skattekontoen. Det kan blandt andet være:

• Moms

• A-skat

• AM-bidrag

• Selskabsskat

• Renter

• Gebyrer

• Modregninger

• Betalinger

• Tilbagebetalinger

Bogholderen kan hjælpe med at sammenholde Skattekontoen med de beløb, der fremgår af regnskabet. Hvis selskabet eksempelvis har bogført en momsbetaling på 50.000 kr., men Skattekontoen viser 52.000 kr. inklusive renter, skal forskellen identificeres og bogføres korrekt.

Skattekontoen bør derfor ikke kun behandles som én samlet sald

I ejerledede ApS’er forekommer der ofte betalinger mellem ejeren og selskabet. Det kan eksempelvis være:

• Ejeren betaler en virksomhedsudgift privat

• Ejeren overfører penge til selskabet

• Selskabet tilbagebetaler et privat udlæg

• Ejeren hæver penge fra selskabet

• Selskabet betaler en udgift, som helt eller delvist er privat

• Der overføres penge mellem holding og drift

Disse bevægelser skal registreres korrekt. Det er særligt vigtigt at skelne mellem: Selskabet skylder ejeren penge og Ejeren skylder selskabet penge.

Hvis ejeren eksempelvis privat betaler en leverandørfaktura på 15.000 kr. for selskabet, kan selskabet få en gæld til ejeren. Hvis selskabet derimod betaler ejerens private regning, er situationen en anden.

Private betalinger bør derfor ikke blot samles på en mellemregningskonto uden nærmere kontrol. Bogholderen kan hjælpe med løbende at afstemme mellemregningen og identificere bevægelser, der kræver yderligere behandling.

Et ApS kan købe aktiver, som skal behandles anderledes end almindelige driftsomkostninger. Det kan eksempelvis være:

• Maskiner

• Produktionsudstyr

• Inventar

• Computerudstyr

• Biler

• Installationer

• Andre større driftsmidler

Bogholderen kan hjælpe med at identificere, hvilke køb der skal registreres som aktiver, og sikre at der er dokumentation for:

• Købspris

• Købsdato

• Leverandør

• Aktivets art

• Eventuel finansiering

• Bogført værdi

• Eventuelle afskrivninger

Ved årsafslutningen skal selskabets anlægskartotek kunne afstemmes til balancen.

Hvis selskabet har optaget lån eller anden finansiering, skal gælden løbende bogføres og afstemmes.

Det kan eksempelvis være:

• Banklån

• Erhvervslån

• Finansieringsaftaler

• Leasing

• Gæld til ejer

• Koncerninterne lån

En betaling på et lån består ikke nødvendigvis kun af en omkostning. Det kan eksempelvis bestå af:

• Afdrag

• Renter

• Gebyrer

Afdraget reducerer gælden, mens renter typisk behandles som en finansiel omkostning. Hvis hele betalingen bogføres som en omkostning, bliver både resultatet og balancen derfor forkert.

Et ApS kan have leasingaftaler på eksempelvis:

• Biler

• Maskiner

• IT-udstyr

• Produktionsudstyr

• Inventar

Bogholderen kan hjælpe med at registrere leasingydelserne og sikre, at betalingerne kan afstemmes til leasingaftalen og bankkontoen.

Ved årsafslutningen kan det desuden være nødvendigt at have dokumentation for:

• Leasingaftalen

• Førstegangsydelsen

• Løbende ydelser

• Restværdi

• Eventuelle depositummer

• Andre kontraktlige forhold

Ikke alle indtægter og udgifter vedrører nødvendigvis den periode, hvor betalingen sker. Et ApS kan eksempelvis betale 120.000 kr. i december for en forsikring, der dækker de næste 12 måneder. Hele beløbet vedrører derfor ikke nødvendigvis december.

Bogholderen kan hjælpe med at identificere udgifter og indtægter, der skal fordeles mellem regnskabsperioder.

Det kan eksempelvis vedrøre:

• Forsikringer

• Husleje

• Abonnementer

• Software

• Forudbetalinger

• Årlige kontrakter

• Fakturering for arbejde på tværs af perioder

Periodisering er særligt relevant, når selskabets månedlige eller årlige resultat skal vise den økonomiske aktivitet i den korrekte periode.

Bogføring kan bruges til mere end blot moms og årsregnskab.

Når regnskabet er ajourført og afstemt, kan det bruges som et ledelsesværktøj. En bogholder eller ekstern økonomifunktion kan eksempelvis udarbejde en månedsrapport med:

• Omsætning

• Bruttofortjeneste

• Resultat

• Balance

• Likviditet

• Debitorer

• Kreditorer

• Lønomkostninger

• Udvikling i omkostninger

• Budgetafvigelser

• Relevante nøgletal

Det kan give ledelsen mulighed for at opdage ændringer tidligere.

Eksempel

Et selskab oplever følgende udvikling:

Omsætningen stiger. Bruttofortjenesten falder samtidig. Hvis ledelsen kun ser på omsætningen, kan udviklingen umiddelbart se positiv ud. En månedlig rapport kan derimod vise, at virksomhedens margin bliver dårligere. Det kan give anledning til at undersøge:

• Indkøbspriser

• Rabatter

• Lønforbrug

• Materialeforbrug

• Prisstruktur

• Produktmix

Ja. En bogholder eller regnskabspartner kan hjælpe med en stor del af arbejdet frem mod årsregnskabet. Det kan blandt andet være:

• Bankafstemning

• Momsafstemning

• Lønafstemning

• Debitorafstemning

• Kreditorafstemning

• Skattekonto

• Periodiseringer

• Anlægsaktiver

• Leasing

• Lån

• Mellemregninger

• Afstemning af balancekonti

• Regnskabsspecifikationer

• Indsamling af dokumentation

• Opstilling af resultatopgørelse og balance 

Formålet er at sikre, at årsregnskabet bygger på et afstemt og dokumenteret regnskabsgrundlag.

Hvis selskabet skal have udført revision eller en anden erklæringsopgave med sikkerhed, skal denne del udføres af en statsautoriseret revisor.

En effektiv årsafslutning begynder derfor ikke først efter regnskabsårets udløb.

Jo mere der er afstemt løbende gennem året, desto mindre oprydning vil der typisk være ved årsafslutningen.

En bogholder og en statsautoriseret revisor har forskellige roller. En bogholder arbejder typisk med virksomhedens løbende økonomi. Det kan blandt andet være:

• Bogføring

• Bank

• Moms

• Løn

• Debitorer

• Kreditorer

• Rapportering

• Årsafslutning

En statsautoriseret revisor bliver blandt andet relevant ved:

• Revision

• Udvidet gennemgang

• Review

• Andre erklæringsopgaver

• Ekstern kontrol

For mange ApS’er er løsningen derfor ikke nødvendigvis enten en bogholder eller en statsautoriseret revisor. Bogholderen kan håndtere selskabets økonomi gennem året, mens den statsautoriserede revisor inddrages, når der er behov for en konkret erklæringsopgave. Et godt løbende regnskabsgrundlag kan samtidig gøre den efterfølgende årsafslutning og kontrol mere effektiv.

Et ApS kan vælge at ansætte en intern medarbejder eller outsource økonomifunktionen.

Intern bogholder

En intern medarbejder kan være relevant, hvis virksomheden har så mange daglige økonomiopgaver, at der er behov for en person på fuld tid eller en stor del af arbejdsugen. Fordele kan blandt andet være:

• Personen arbejder tæt på virksomheden

• Hurtig adgang til interne oplysninger

• Kan håndtere mange daglige administrative opgaver

• Kan blive en integreret del af organisationen

Virksomheden skal samtidig håndtere:

• Løn

• Ferie

• Pension

• Sygdom

• Rekruttering

• Oplæring

• Systemadgange

• Kapacitetsbehov

Ekstern bogholder

En ekstern løsning kan være relevant, når virksomheden har behov for en økonomifunktion, men ikke nødvendigvis en fuldtidsansat medarbejder. Løsningen kan eksempelvis omfatte:

• Bogføring

• Moms

• Bankafstemning

• Løn

• Debitorer

• Kreditorer

• Rapportering

• Årsafslutning

Fordelen er blandt andet, at omfanget kan tilpasses selskabets aktivitet. Valget afhænger derfor af virksomhedens størrelse, arbejdsmængde og behov for tilstedeværelse.

Prisen bør ikke være det eneste kriterium. En bogholder får adgang til en central del af virksomhedens økonomi. Det er derfor relevant at undersøge både arbejdsprocessen og omfanget af ydelsen. Spørg eksempelvis:

1. Hvor ofte bliver bogføringen ajourført?

2. Bliver bankkontiene afstemt?

3. Er momsafstemning inkluderet?

4. Hvem står for momsindberetningen?

5. Er lønadministration inkluderet?

6. Bliver Skattekontoen kontrolleret?

7. Bliver debitorer og kreditorer afstemt?

8. Hvordan håndteres manglende bilag?

9. Hvem er virksomhedens kontaktperson?

10. Hvordan håndteres årsafslutningen?

11. Er klargøring til årsregnskabet inkluderet?

12. Hvordan håndteres ekstraarbejde?

13. Hvilke regnskabssystemer arbejder bogholderen med?

14. Hvordan overdrages data, hvis samarbejdet ophører?

15. Kan løsningen udvides, hvis virksomheden vokser?

Det bør være tydeligt, hvad bogholderen udfører, og hvad selskabet selv fortsat har ansvaret for at levere.

Ved opstart vil bogholderen typisk have behov for adgang til virksomhedens eksisterende regnskabsgrundlag. Det kan blandt andet være:

• Regnskabsprogram

• Bank

• Bilagsarkiv

• Tidligere årsrapporter

• Saldobalance

• Kontospecifikationer

• Momsoplysninger

• Skattekonto

• Lønsystem

• Debitorliste

• Kreditorliste

• Låneaftaler

• Leasingaftaler

• Anlægskartotek

• Ejerforhold

• Relevante kontrakter

Hvis selskabet skifter fra en tidligere bogholder, bør der desuden være en tydelig skæringsdato. Det skal være klart:

• Hvem bogfører frem til datoen

• Hvem indberetter den næste moms

• Hvem kører den næste løn

• Hvem afslutter åbne poster

• Hvem har dokumentationen

• Hvilke opgaver der stadig mangler

En struktureret overdragelse reducerer risikoen for, at en frist eller opgave falder mellem to rådgivere.

Prisen afhænger af selskabets arbejdsmængde og kompleksitet.

To ApS’er med samme omsætning kan have meget forskellige behov. Et konsulentselskab kan eksempelvis have:

• Én bankkonto

• Ingen ansatte

• 30 månedlige bilag

• Få kunder

• Ingen lagerbeholdning

• Primært danske aktiviteter

Et andet selskab med samme omsætning kan have:

• 10 ansatte

• Flere bankkonti

• Firmakort

• Mange leverandører

• Flere hundrede månedlige bilag

• Lager

• Leasing

• Salg i udlandet

• Flere betalingsløsninger

Bogføringsbehovet vil derfor være væsentligt forskelligt. Prisen påvirkes typisk af:

• Antal bilag

• Antal banktransaktioner

• Antal bankkonti

• Antal medarbejdere

• Momsforhold

• Udenlandsk handel

• Løn

• Lager

• Leasing

• Lån

• Betalingsløsninger

• Rapportering

• Kvaliteten af det eksisterende materiale

En ekstern bogholder kan arbejde på timebasis eller gennem en fast månedlig aftale.

Ved en løbende økonomifunktion kan en fast aftale være relevant, fordi selskabet får en mere forudsigelig omkostning og en klar beskrivelse af, hvilke opgaver der er inkluderet.

Et mindre konsulent-ApS har:

• Én ejer

• Ingen øvrige ansatte

• Én bankkonto

• 40-60 bilag om måneden

• Primært danske kunder

• Kvartalsvis moms

• Ingen lagerbeholdning

• Ingen kompliceret finansiering

Bogholderens arbejde kan eksempelvis bestå af:

• Løbende bogføring

• Bankafstemning

• Momsafstemning

• Momsindberetning

• Kontrol af mellemregning

• Afstemning af Skattekonto

• Klargøring til årsregnskab

Her vil økonomifunktionen normalt være forholdsvis enkel.

Et voksende selskab har:

• 12 medarbejdere

• To bankkonti

• Flere firmakort

• 500 månedlige bilag

• Mange leverandører

• Salg til flere lande

• Løn hver måned

• Leasingbiler

• Løbende rapporteringsbehov

Her kan bogholderens arbejde blandt andet omfatte:

• Daglig eller ugentlig bogføring

• Bankafstemning

• Kreditorstyring

• Debitorstyring

• Moms

• Løn

• Skattekonto

• Leasing

• Månedsrapportering

• Likviditetsopfølgning

• Balanceafstemninger

• Klargøring til årsregnskab

I denne type virksomhed fungerer bogholderen i højere grad som en ekstern økonomifunktion.

Banken bliver ikke afstemt

Bilagene bliver bogført, men ingen kontrollerer, om regnskabets bankkonto stemmer med den faktiske bank.

Momsen bliver indberettet direkte fra systemet

Momsrapporten bliver accepteret uden kontrol af momskoder og underliggende posteringer.

Private og erhvervsmæssige udgifter blandes

Ejeren bruger firmakortet privat eller betaler selskabets regninger fra privatkontoen uden korrekt registrering.

Mellemregningen bliver ikke kontrolleret

Bevægelser mellem ejer og selskab samles løbende uden afstemning.

Løn bliver ikke afstemt

Bogføringen stemmer ikke med lønsystem, eIndkomst eller Skattekonto.

Gamle debitorer bliver stående

Fakturaer står som åbne, selv om de er betalt eller ikke længere forventes indbetalt.

Gamle kreditorer bliver stående

Leverandørfakturaer står som skyldige, selv om betalingen allerede er gennemført.

Årsafslutningen begynder for sent

Afstemningerne bliver først lavet, når årsregnskabet skal udarbejdes. Det kan betyde, at fejl fra hele året skal findes og rettes på én gang.

En god økonomifunktion kræver faste arbejdsgange.

Upload bilag løbende

Fakturaer og kvitteringer bør afleveres løbende og ikke gemmes til slutningen af momsperioden.

Hold privat og erhverv adskilt

Brug selskabets bankkonto og betalingskort til selskabets udgifter. Private udgifter bør som udgangspunkt holdes uden for selskabets almindelige drift.

Afstem banken regelmæssigt

Banken bør afstemmes løbende, så fejl bliver identificeret kort efter, at de opstår.

Kontroller moms før indberetning

Momsrapporten bør afstemmes til bogføringen og gennemgås for usædvanlige posteringer.

Afstem mellemregningen

Bevægelser mellem ejeren og selskabet bør kontrolleres regelmæssigt.

Hold debitorer ajour

Gamle fakturaer bør følges op, så virksomheden ved, hvad kunderne reelt skylder.

Gennemgå balancen

Balancekonti bør ikke kun kontrolleres én gang om året.

Det gælder eksempelvis:

• Bank

• Debitorer

• Kreditorer

• Moms

• Løn

• Skattekonto

• Lån

• Leasing

• Mellemregninger

Brug eksempelvis følgende som løbende kontrol:

• Er alle bankkonti bogført?

• Stemmer banken med regnskabet?

• Er alle købsbilag registreret?

• Er alle salgsfakturaer registreret?

• Er debitorerne afstemt?

• Er kreditorerne afstemt?

• Er købsmoms kontrolleret?

• Er salgsmoms kontrolleret?

• Er udenlandsk moms behandlet korrekt?

• Stemmer lønnen med lønsystemet?

• Stemmer A-skat og AM-bidrag?

• Er Skattekontoen afstemt?

• Er mellemregningen med ejer gennemgået?

• Er private betalinger identificeret?

• Er lån afstemt?

• Er leasingaftaler bogført korrekt?

• Er anlægsaktiver registreret?

• Er periodiseringer håndteret?

• Er gamle åbne poster gennemgået?

• Er materialet klar til årsafslutningen?

Jo flere af disse områder der bliver håndteret løbende, desto bedre regnskabsgrundlag har selskabet gennem året.

Nordic Finans hjælper ApS’er med at skabe en struktureret og løbende økonomifunktion. Afhængigt af selskabets behov kan arbejdet blandt andet omfatte:

• Løbende bogføring

• Bankafstemning

• Momsafstemning

• Momsindberetning

• Lønadministration

• Debitorstyring

• Kreditorstyring

• Skattekonto

• Mellemregning med ejer

• Leasing

• Lån

• Balanceafstemninger

• Månedsrapportering

• Økonomistyring

• Klargøring til årsregnskabet

• Regnskabsspecifikationer

• Oprydning i tidligere bogføring

• Overdragelse fra tidligere bogholder

Løsningen kan tilpasses både mindre ejerledede ApS’er og virksomheder, hvor bogholderen skal fungere som en større del af den samlede økonomifunktion.

Hvis selskabet har revisionspligt eller behov for en erklæringsopgave, kan den løbende bogføring og årsafslutning samtidig struktureres, så materialet er klar til den statsautoriserede revisors arbejde.

Kontakt Nordic Finans for en gennemgang af jeres nuværende bogføring og en vurdering af, hvilken økonomiløsning der passer til selskabet.