Kontakt os

Likviditetsbudget – sådan får du styr på virksomhedens likviditet

En virksomhed kan have overskud og samtidig mangle penge på bankkontoen. Det lyder umiddelbart mærkeligt. Men virksomhedens resultat og virksomhedens likviditet er to forskellige ting. Du kan eksempelvis have faktureret kunder for 500.000 kr., uden at kunderne endnu har betalt.

Samtidig skal virksomheden måske betale:

  • Løn

  • Leverandører

  • Husleje

  • Moms

  • A-skat og AM-bidrag

  • Leasing

  • Afdrag på lån

  • Software

  • Forsikringer

  • Markedsføring

Regningerne venter ikke nødvendigvis på, at kunderne betaler. Derfor kan en virksomhed være rentabel på papiret og stadig opleve alvorlige likviditetsproblemer.

Et likviditetsbudget hjælper med at identificere disse perioder på forhånd. Budgettet viser forventede indbetalinger og udbetalinger og dermed, hvor mange penge virksomheden forventes at have til rådighed måned for måned.

23. september 2026/Artikler

Indholdsfortegnelse

Hvad er et likviditetsbudget?

Et likviditetsbudget er en fremskrivning af virksomhedens forventede pengestrømme. I stedet for kun at se på: “Har virksomheden overskud?” ser man på: “Har virksomheden penge nok på det tidspunkt, hvor regningerne skal betales?”

Et simpelt likviditetsbudget kan opstilles som: Likviditet primo

  • Indbetalinger

  • Udbetalinger = Likviditet ultimo

Saldoen ultimo én måned bliver derefter udgangspunktet for næste måned.

På den måde kan virksomhedens forventede bankbeholdning følges frem i tiden.

Eksempel på et simpelt likviditetsbudget

En virksomhed starter januar med:

100.000 kr. på banken

Budgettet ser således ud:

Post Januar Februar Marts
Likviditet primo 100.000 85.000 105.000
Kundeindbetalinger 150.000 180.000 200.000
Leverandører -60.000 -70.000 -80.000
Løn -50.000 -50.000 -50.000
Husleje -15.000 -15.000 -15.000
Markedsføring -10.000 -10.000 -10.000
Moms og skat -30.000 -15.000 -40.000
Øvrige betalinger 0 0 -10.000
Likviditet ultimo 85.000 105.000 100.000

Virksomheden kan dermed se, hvordan bankbeholdningen forventes at udvikle sig. Det bliver særligt interessant, hvis budgettet eksempelvis viser:

Januar: 100.000 kr.
Februar: 75.000 kr.
Marts: 40.000 kr.
April: 10.000 kr.
Maj: -25.000 kr.

Virksomheden kan allerede flere måneder tidligere se, at der forventes et likviditetsproblem i maj. Det giver ledelsen tid til at reagere.

Hvorfor er likviditet vigtig?

En virksomhed betaler sine regninger med penge. Ikke med sit regnskabsmæssige overskud. Hvis virksomheden ikke har tilstrækkelig likviditet, kan den få problemer med at betale eksempelvis:

  • Medarbejdere

  • Leverandører

  • Moms

  • Skat

  • Husleje

  • Leasing

  • Lån Det gælder også, selv om virksomheden grundlæggende er rentabel. Derfor er likviditetsstyring en vigtig del af økonomistyringen.

Overskud er ikke det samme som likviditet

Dette er en af de vigtigste forskelle at forstå som virksomhedsejer.

Forestil dig en konsulentvirksomhed.
Virksomheden udfører i januar arbejde for 300.000 kr. Omkostningerne er 200.000 kr. Virksomheden har dermed umiddelbart skabt 100.000 kr. i resultat.

Men kunderne har 60 dages betalingsfrist.
Pengene kommer derfor måske først i marts. Virksomhedens medarbejdere skal stadig have løn i januar og igen i februar. Resultatet kan derfor være positivt samtidig med, at likviditeten er presset.

Et salg er ikke nødvendigvis en indbetaling

Når virksomheden sender en faktura, har den skabt et tilgodehavende hos kunden. Men pengene står ikke nødvendigvis på bankkontoen endnu.

Eksempel

En faktura på 100.000 kr. sendes den 1. februar. Kunden har 30 dages betalingsfrist.

Omsætningen kan regnskabsmæssigt vedrøre februar. Men pengene modtages måske først i marts. Hvis kunden betaler for sent, kommer pengene måske først i april.

Likviditetsbudgettet skal derfor tage udgangspunkt i, hvornår pengene realistisk forventes modtaget. Ikke kun hvornår fakturaen bliver sendt.

Hvorfor kan en virksomhed med høj vækst få dårlig likviditet?

Vækst koster ofte penge, før den skaber penge. Forestil dig en virksomhed, der pludselig får dobbelt så mange kunder. Det lyder positivt. Men virksomheden skal måske samtidig:

  • Ansætte medarbejdere

  • Købe varer

  • Købe udstyr

  • Leje større lokaler

  • Øge markedsføringen

  • Investere i systemer

  • Betale flere underleverandører

Disse betalinger kan komme, før kunderne betaler deres fakturaer. Virksomhedens omsætning og resultat kan derfor stige samtidig med, at bankkontoen falder. Det er en af grundene til, at vækst bør følges med et likviditetsbudget.

Hvad skal et likviditetsbudget indeholde?

Budgettet bør indeholde alle væsentlige betalinger, der forventes at gå ind og ud af virksomheden. Det præcise indhold afhænger af virksomhedens aktiviteter.

Typiske indbetalinger kan være:

  • Kundebetalinger

  • Kontantsalg

  • Kortbetalinger

  • Abonnementsbetalinger

  • Lån

  • Kapitalindskud

  • Moms tilbage

  • Salg af aktiver

  • Andre indbetalinger

Typiske udbetalinger kan være:

  • Leverandører

  • Varekøb

  • Løn

  • Pension

  • A-skat

  • AM-bidrag

  • Moms

  • Selskabsskat

  • Husleje

  • Leasing

  • Forsikringer

  • Software

  • Markedsføring

  • Rådgivning

  • Låneafdrag

  • Renter

  • Investeringer

  • Udbytte

  • Andre betalinger

Det afgørende er betalingstidspunktet.

Start med bankbeholdningen

Et likviditetsbudget bør tage udgangspunkt i virksomhedens faktiske likviditet. Hvis virksomheden eksempelvis har:

Bankkonto 1: 150.000 kr.

Bankkonto 2: 50.000 kr.

Samlet bankbeholdning: 200.000 kr.

kan dette være udgangspunktet for budgettet.

Har virksomheden samtidig en kassekredit, kan den disponible kredit også være relevant i vurderingen af virksomhedens samlede likviditetsreserve.

Beregn de forventede kundeindbetalinger

Kundebetalinger er ofte den vigtigste indbetalingspost. Her bør virksomheden være realistisk. Det er ikke nødvendigvis nok at tage månedens forventede omsætning.
Hvis virksomheden forventer at fakturere: 500.000 kr. i marts, betyder det ikke nødvendigvis, at der kommer: 500.000 kr. ind på banken i marts.
Hvis kunderne har 30 dages betalingsfrist, kan en stor del af pengene først komme i april.

Brug kundernes faktiske betalingsadfærd

Betalingsfristen på fakturaen fortæller ikke altid hele historien. Hvis kunderne historisk betaler 10 dage for sent, bør budgettet tage højde for dette.

Eksempel

Virksomheden fakturerer 400.000 kr. om måneden. Betalingsfristen er 14 dage.

Men kunderne betaler gennemsnitligt efter 28 dage. Et realistisk likviditetsbudget bør baseres på de 28 dage fremfor at antage, at alle betaler efter 14 dage. Et optimistisk budget kan ellers give falsk tryghed.

Leverandørbetalinger

På samme måde skal virksomhedens betalinger til leverandører placeres i den måned, hvor pengene forventes at forlade banken. Virksomheden køber måske varer for: 200.000 kr. i januar. Men leverandøren giver: 30 dages kredit. Betalingen sker derfor først i februar. Resultat og likviditet rammes dermed på forskellige tidspunkter.

Løn

Løn er ofte en af de største faste betalinger.
En virksomhed med medarbejdere bør blandt andet budgettere med:

  • Nettoløn
  • A-skat
  • AM-bidrag
  • ATP
  • Pension
  • Feriepenge
  • Bonus
  • Provision
Det er vigtigt at huske, at betalingerne ikke nødvendigvis sker samtidig.

Medarbejderen får eksempelvis nettoløn på ét tidspunkt, mens skat og andre forpligtelser betales på andre tidspunkter.
Likviditetsbudgettet skal afspejle de faktiske betalingstidspunkter.

Moms

Moms kan skabe store udsving i virksomhedens likviditet. Virksomheden opkræver måske løbende salgsmoms fra kunderne. Pengene står midlertidigt på virksomhedens bankkonto. Men de er ikke nødvendigvis frie midler. Når momsperioden skal afregnes, kan der komme en betydelig betaling.

Eksempel

Virksomheden har:
Salgsmoms: 250.000 kr.
Købsmoms: 100.000 kr.
Forventet momsbetaling: 150.000 kr.

Hvis virksomheden ikke har planlagt betalingen, kan en ellers stærk bankbeholdning hurtigt blive reduceret. Moms bør derfor indgå særskilt i likviditetsbudgettet.

Selskabsskat

Selskabsskat er et andet eksempel på en betaling, der kan ligge langt fra det tidspunkt, hvor indtjeningen bliver skabt.
Et ApS kan løbende generere overskud.

 

Men skattebetalingerne falder på bestemte tidspunkter.
Derfor bør forventede skattebetalinger indgå i likviditetsplanlægningen.

A-skat og AM-bidrag

Virksomheder med medarbejdere skal også planlægge betalinger vedrørende løn. Det er ikke tilstrækkeligt kun at budgettere med det beløb, medarbejderen får udbetalt. Virksomheden skal have likviditet til de efterfølgende betalinger og forpligtelser, der følger af lønkørslen.

Lån

Lån påvirker likviditeten på flere måder. Når virksomheden optager et lån, kommer der penge ind på bankkontoen. Når lånet tilbagebetales, går der penge ud.

Betalingen kan bestå af:
  • Afdrag
  • Renter
  • Gebyrer
I resultatbudgettet behandles afdraget ikke som en almindelig driftsomkostning. I likviditetsbudgettet er afdraget derimod vigtigt, fordi pengene rent faktisk forlader bankkontoen.

Investeringer

Investeringer er et klassisk eksempel på forskellen mellem resultat og likviditet. Virksomheden køber eksempelvis en maskine for 500.000 kr. Regnskabsmæssigt kan aktivet blive afskrevet over flere år. Men hvis virksomheden betaler hele maskinen med det samme, forlader 500.000 kr. bankkontoen nu. Likviditetsbudgettet skal derfor vise den faktiske betaling.

Leasing

Leasing kan gøre store investeringer mere forudsigelige likviditetsmæssigt.
I stedet for én stor betaling kan virksomheden eksempelvis have:
Førstegangsydelse: 50.000 kr.
Månedlig ydelse: 8.000 kr.
Begge dele bør placeres på de tidspunkter, hvor betalingerne faktisk sker.

Forskellen på resultatbudget og likviditetsbudget

De to budgetter har forskellige formål.

Resultatbudget Likviditetsbudget
Viser forventet indtjening Viser forventede pengestrømme
Fokuserer på indtægter og omkostninger Fokuserer på ind- og udbetalinger
Viser overskud eller underskud Viser forventet likviditet
Indeholder afskrivninger Afskrivninger er ikke en betaling
Afdrag på lån er ikke almindelig omkostning Afdrag reducerer likviditeten
Kredit kan forskyde betalinger Betalingstidspunktet er centralt

Begge budgetter er vigtige.

Et resultatbudget fortæller:
Tjener virksomheden penge?

Et likviditetsbudget fortæller:
Har virksomheden penge nok?

Eksempel – overskud men dårlig likviditet

En virksomhed forventer for året:
Omsætning: 5.000.000 kr.
Omkostninger: 4.000.000 kr.
Forventet overskud: 1.000.000 kr.
 
Umiddelbart ser virksomheden sund ud.
Men virksomheden vokser hurtigt og har:
  • 60 dages betalingstid hos kunder
  • 14 dages betalingstid hos leverandører
  • Store lønudgifter
  • Stigende lager
  • Nye medarbejdere
Virksomheden skal derfor finansiere en stor del af driften, inden kunderne betaler.
Resultatet kan være: 1 mio. kr. i forventet overskud men samtidig: negativ bankbeholdning i enkelte måneder.
Det er netop denne type situation, likviditetsbudgettet skal opdage.

Likviditet i en abonnementsvirksomhed

En abonnementsvirksomhed kan have mere forudsigelige indbetalinger. Hvis virksomheden eksempelvis har 100 kunder, der hver betaler 2.000 kr. om måneden, kan virksomheden forvente 200.000 kr. i månedlig omsætning. Hvis betalingerne trækkes automatisk, bliver likviditetsprognosen ofte mere forudsigelig.

 

Men virksomheden skal stadig tage højde for:
  • Opsigelser
  • Manglende betalinger
  • Nye kunder
  • Løn
  • Markedsføring
  • Moms
  • Skat
  • Investeringer

Likviditet i en webshop

En webshop kan have en helt anden pengestrøm. Virksomheden skal måske købe varer, før de bliver solgt.

Eksempel

Varekøb: 300.000 kr.
Betales i januar.

Varerne sælges over: Januar, februar og marts.

Pengene bliver derfor bundet i lager. En webshop med høj vækst kan dermed opleve, at mere og mere likviditet bliver bundet i varer.

Likviditet i en håndværksvirksomhed

En håndværksvirksomhed kan have store udlæg til:
  • Materialer
  • Underleverandører
  • Løn
  • Biler
  • Brændstof
  • Maskiner
Hvis kunden først faktureres, når projektet er afsluttet, kan virksomheden finansiere projektet i flere måneder.
Her kan acontofakturering eller kortere faktureringsintervaller have stor betydning for likviditeten.

Likviditet i en konsulentvirksomhed

En konsulentvirksomhed har ofte begrænset lager og færre større indkøb.
Til gengæld kan løn være den største omkostning.
Hvis medarbejderne får løn hver måned, mens kunderne har lange betalingsfrister, kan vækst stadig skabe likviditetspres.
Derfor er betalingsbetingelser også vigtige i virksomheder med relativt få fysiske aktiver.

Hvordan forbedrer man virksomhedens likviditet?

Hvis budgettet viser et kommende likviditetsproblem, bør virksomheden undersøge årsagen.
Problemet kan eksempelvis skyldes:
  • For store varelagre
  • For store investeringer
  • Hurtig vækst
  • For høje faste omkostninger
  • Store skattebetalinger
  • Momsbetalinger
  • For korte leverandørfrister
  • Lav indtjening
Løsningen afhænger af årsagen.

Få kunderne til at betale hurtigere

En af de mest direkte måder at forbedre likviditeten på er at forkorte tiden mellem: Levering og Betaling.

Virksomheden kan eksempelvis arbejde med:
  • Hurtigere fakturering
  • Kortere betalingsfrister
  • Automatisk betaling
  • Acontobetaling
  • Depositum
  • Rykkerprocedurer
  • Debitoropfølgning
Hvis virksomheden konsekvent venter flere uger med at sende fakturaer, finansierer virksomheden reelt kunderne i denne periode.

Fakturér med det samme

Forestil dig en virksomhed, der hver måned udfører arbejde for: 500.000 kr.
Fakturaerne sendes gennemsnitligt: 15 dage efter arbejdet er udført.
Virksomheden har dermed konstant en betydelig mængde arbejde, som endnu ikke er faktureret.
Hvis faktureringen i stedet sker straks, kan pengene også modtages tidligere.

Små administrative forbedringer kan derfor have stor betydning for likviditeten.

Acontobetaling

Ved større projekter kan virksomheden overveje at fakturere løbende. Et projekt på 600.000 kr. kan eksempelvis faktureres:
  • 200.000 kr. ved opstart
  • 200.000 kr. undervejs
  • 200.000 kr. ved afslutning
fremfor: 600.000 kr. efter projektets afslutning.
Det reducerer virksomhedens behov for selv at finansiere projektet.

Forhandl leverandørvilkår

Likviditeten kan også forbedres ved at ændre tidspunktet for virksomhedens egne betalinger. Hvis leverandøren accepterer: 30 dage fremfor: 8 dage, beholder virksomheden pengene længere. Det er dog vigtigt at bevare gode leverandørrelationer og overholde de aftalte betalingsfrister.

Reducér kapitalbinding i lager

Et stort lager kan binde betydelige beløb. Hvis virksomheden har 2 mio. kr. stående i varer, der sælger langsomt, er pengene ikke tilgængelige på bankkontoen. Lagerstyring er derfor også likviditetsstyring. Virksomheden bør blandt andet undersøge:
  • Langsomt omsættelige varer
  • Overlager
  • Indkøbsfrekvens
  • Leveringstider
  • Minimumslagre

Udskyd ikke problemerne

Hvis likviditetsbudgettet viser, at virksomheden om fire måneder forventes at mangle: 300.000 kr., er det bedre at reagere nu end om fire måneder.

Virksomheden kan eksempelvis nå at:
  • Forbedre debitorstyringen
  • Reducere omkostninger
  • Udskyde investeringer
  • Forhandle leverandørvilkår
  • Tilpasse lager
  • Tale med banken
  • Undersøge finansiering
Likviditetsbudgettets største værdi er derfor ikke nødvendigvis selve regnearket. Det er den tidlige advarsel.

Hvor langt frem skal man budgettere?

Mange virksomheder arbejder med mindst: 12 måneder.

Det gør det muligt at se:
  • Sæsonudsving
  • Momsbetalinger
  • Skat
  • Ferieperioder
  • Investeringer
  • Bonusser
  • Forsikringer
  • Andre større betalinger
For virksomheder med presset likviditet kan det være relevant at arbejde mere detaljeret på kort sigt.
Eksempelvis: uge for uge.
Jo mere presset likviditeten er, desto vigtigere bliver præcisionen omkring de konkrete betalingsdatoer.

Rullende likviditetsbudget

Et budget bør ikke nødvendigvis blive lavet én gang i januar og derefter glemt.
Et rullende budget bliver løbende opdateret.
Når september er afsluttet, kan virksomheden eksempelvis tilføje september næste år.
På den måde har ledelsen hele tiden: 12 måneder frem.
Det gør budgettet til et aktivt styringsværktøj.

Budget mod faktisk

Et vigtigt element i økonomistyringen er at sammenligne: Budget med Faktisk.

Hvis virksomheden forventede: 500.000 kr. i kundeindbetalinger, men kun modtog: 400.000 kr., er der en negativ afvigelse på: 100.000 kr. Ledelsen bør derefter undersøge hvorfor.

Det kan eksempelvis skyldes:
  • Lavere salg
  • Forsinket fakturering
  • Kunder der betaler for sent
  • Kreditnotaer
  • Tab på kunder
Budgettet bliver dermed også et værktøj til at identificere problemer i driften.

Lav flere scenarier

Et likviditetsbudget bygger på forventninger. Virkeligheden kan udvikle sig anderledes. Derfor kan virksomheden arbejde med flere scenarier.

Eksempelvis:
  • Basis: Den udvikling virksomheden forventer.
  • Positivt scenario: Salg og kundeindbetalinger bliver bedre end forventet.
  • Negativt scenario: Omsætningen falder eller kunderne betaler langsommere.
Det negative scenario kan være særligt vigtigt. Det viser, hvor følsom virksomheden er.

Eksempel på scenarieanalyse

Virksomheden har i basisscenariet:
Likviditet ultimo juni: 250.000 kr.
Hvis omsætningen bliver 10 procent lavere:
Likviditet ultimo juni: 100.000 kr.
Hvis omsætningen bliver 20 procent lavere:
Likviditet ultimo juni: -50.000 kr.
Virksomheden ved dermed, at den ikke har særlig stor modstandskraft over for et betydeligt omsætningsfald.

Likviditetsreserve

Det er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, at budgettet lige akkurat holder sig over: 0 kr. Virksomheden kan have behov for en buffer.

Der kan altid opstå:
  • Uventede reparationer
  • Forsinkede kunder
  • Ekstra skattebetalinger
  • Tab på debitorer
  • Uforudsete investeringer
  • Prisforhøjelser
Derfor kan ledelsen fastsætte en ønsket minimumslikviditet.

Eksempel

Virksomheden ønsker aldrig at komme under: 200.000 kr. Hvis budgettet viser: 150.000 kr., er det dermed et advarselssignal, selv om bankkontoen endnu ikke bliver negativ.

Hvor ofte skal likviditetsbudgettet opdateres?

Det afhænger af virksomheden.
En stabil virksomhed med:
  • Faste kunder
  • Forudsigelig omsætning
  • God likviditetsreserve
kan måske arbejde med månedlige opdateringer.
En virksomhed med:
  • Hurtig vækst
  • Lav bankbeholdning
  • Store projekter
  • Sæsonudsving
  • Store varekøb
  • Finansieringsbehov
kan have behov for langt hyppigere opfølgning.
Det vigtigste er, at budgettet er aktuelt nok til at kunne bruges til beslutninger.

Typiske fejl i et likviditetsbudget

Omsætning behandles som indbetaling

Virksomheden antager, at alle fakturaer bliver betalt samme måned.

Moms glemmes

Budgettet ser stærkt ud, indtil momsbetalingen kommer.

Skat glemmes

Der bliver ikke reserveret likviditet til skat.

Investeringer glemmes

Virksomheden planlægger nyt udstyr uden at lægge betalingen ind.

Afdrag på lån mangler

Resultatbudgettet kopieres direkte over i likviditetsbudgettet.

Kundeindbetalinger er for optimistiske

Budgettet bruger betalingsfristen i stedet for kundernes faktiske betalingsadfærd.

Engangsbetalinger glemmes

Forsikringer, bonusser, abonnementer eller andre årlige betalinger kommer som en overraskelse.

Budgettet bliver ikke opdateret

Tallene var realistiske i januar, men er ubrugelige i august.

Likviditetsbudget ved bankfinansiering

Et likviditetsbudget kan også være relevant i dialogen med banken.
Hvis virksomheden søger:
  • Kassekredit
  • Erhvervslån
  • Investeringsfinansiering
  • Finansiering af vækst
kan budgettet være med til at vise:

 

  • Hvor stort finansieringsbehovet er
  • Hvornår behovet opstår
  • Hvor længe det varer
  • Hvordan virksomheden forventer at betale finansieringen tilbage
Det giver et bedre økonomisk beslutningsgrundlag end blot at konstatere, at virksomheden “mangler penge”.

Eksempel på finansieringsbehov

Budgettet viser:

Januar: +200.000 kr.
Februar: +100.000 kr.
Marts: +25.000 kr.
April: -75.000 kr.
Maj: -150.000 kr.
Juni: -50.000 kr.
Juli: +100.000 kr.

Virksomheden kan dermed se, at det største forventede likviditetsunderskud er: 150.000 kr.

Det giver et langt bedre grundlag for at planlægge en passende finansieringsramme.

Likviditetsbudget som ledelsesværktøj

Likviditetsbudgettet bør ikke kun ses som et regneark til banken. Det kan bruges aktivt af ledelsen.
Eksempelvis til beslutninger om:
  • Ansættelser
  • Markedsføring
  • Investeringer
  • Leasing
  • Udbytte
  • Varelager
  • Finansiering
  • Nye lokaler
  • Opkøb
Hvis virksomheden overvejer at ansætte tre medarbejdere, kan omkostningen lægges ind i budgettet. Ledelsen kan derefter se, hvordan beslutningen påvirker bankbeholdningen de næste 12 måneder.

Resultat, balance og likviditet bør ses samlet

Et stærkt økonomisk overblik består ikke kun af én rapport.
Resultatopgørelsen fortæller noget om: Indtjeningen.
Balancen fortæller noget om: Virksomhedens aktiver, gæld og egenkapital.
Likviditetsbudgettet fortæller noget om: De fremtidige pengestrømme.
De tre perspektiver supplerer hinanden.

 

En virksomhed kan eksempelvis have:
God indtjening men dårlig likviditet.

 

Eller:
Stor bankbeholdning men løbende underskud.

 

Derfor bør virksomhedens økonomi vurderes samlet.

Tjekliste til dit likviditetsbudget

Når virksomheden laver et likviditetsbudget, bør følgende blandt andet overvejes:
  • Hvad står der på banken i dag?
  • Hvornår forventes kunderne faktisk at betale?
  • Er alle leverandørbetalinger med?
  • Er løn med?
  • Er A-skat og AM-bidrag med?
  • Er pension med?
  • Er moms med?
  • Er skat med?
  • Er husleje med?
  • Er leasing med?
  • Er afdrag på lån med?
  • Er renter med?
  • Er investeringer med?
  • Er større engangsbetalinger med?
  • Er sæsonudsving med?
  • Er planlagte ansættelser med?
  • Er forventede nye kunder med?
  • Er kundeafgang med?
  • Er budgettet realistisk?
  • Er der en passende likviditetsreserve?
  • Hvornår er likviditeten lavest?
Et godt likviditetsbudget skal gøre det tydeligt, hvornår virksomheden risikerer at komme under sin ønskede minimumslikviditet.

Likviditetsstyring hos Nordic Finans

Nordic Finans hjælper virksomheder med at få bedre overblik over både den historiske og fremtidige økonomi.

Det kan blandt andet omfatte:

  • Løbende bogføring
  • Månedsrapportering
  • Budgettering
  • Likviditetsbudget
  • Budgetopfølgning
  • Afvigelsesanalyser
  • Debitorstyring
  • Kreditorstyring
  • Cash flow-overblik
  • Økonomistyring
  • Ledelsesrapportering
  • CFO Services
Et likviditetsbudget bliver særligt værdifuldt, når det kombineres med virksomhedens faktiske regnskabstal.

På den måde kan budgettet løbende opdateres efter virksomhedens reelle udvikling.

Hvis omsætningen ændrer sig, medarbejderstaben vokser eller virksomheden planlægger større investeringer, kan konsekvensen for likviditeten analyseres, før beslutningen bliver gennemført.

Det giver ledelsen mulighed for at træffe beslutninger på baggrund af økonomiske data fremfor alene at se på den aktuelle banksaldo.

Kontakt Nordic Finans, hvis du ønsker hjælp til likviditetsbudget, budgettering eller løbende økonomistyring.

Ofte stillede spørgsmål