Selskabsskat i ApS – sådan fungerer det

Et ApS betaler som udgangspunkt selskabsskat af selskabets skattepligtige overskud.

I 2026 er selskabsskatten som udgangspunkt 22 %.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at du blot kan tage årets resultat i regnskabet og gange med 22 %.

Det regnskabsmæssige resultat og den skattemæssige indkomst kan være forskellige.

Der kan eksempelvis være forskel på grund af:

• Skattemæssige afskrivninger

• Ikke-fradragsberettigede udgifter

• Repræsentation

• Bøder

• Pensionsforhold

• Aktier og investeringer

• Tidligere underskud

• Sambeskatning

• Andre skattemæssige reguleringer

Derfor beregnes selskabsskatten ud fra selskabets skattepligtige indkomst og ikke nødvendigvis direkte ud fra resultatet i årsrapporten.

Et ApS betaler som udgangspunkt 22 % selskabsskat af den skattepligtige indkomst. Før skatten beregnes, skal det regnskabsmæssige resultat derfor omregnes til et skattemæssigt resultat.

Den almindelige danske selskabsskattesats er: 22 %

Hvis selskabets skattepligtige overskud er: 500.000 kr. vil den forenklede selskabsskat være: 500.000 kr. × 22 % = 110.000 kr.

Selskabet har herefter: 390.000 kr. tilbage efter selskabsskat, hvis man ser bort fra andre forhold.

Det betyder ikke, at ejeren kan hæve de 390.000 kr. privat uden yderligere skat.

Hvis pengene senere udbetales privat som eksempelvis:

• Løn

• Udbytte

kan der opstå personlig beskatning.

Selskabsskatten beregnes ud fra selskabets skattepligtige indkomst.

Et meget forenklet eksempel kan være:

Omsætning

1.500.000 kr.

Fradragsberettigede omkostninger

1.000.000 kr.

Skattepligtigt overskud

500.000 kr.

Selskabsskat

22 % af 500.000 kr. = 110.000 kr.

Virkeligheden kan være mere kompleks, fordi ikke alle regnskabsmæssige indtægter og udgifter nødvendigvis behandles på samme måde skattemæssigt.

Resultat før skat

Er selskabets regnskabsmæssige resultat efter regnskabsreglerne.

Skattepligtig indkomst

Er resultatet efter de skattemæssige reguleringer.

Eksempel:

Regnskabsmæssigt resultat før skat: 600.000 kr.

Der findes: 20.000 kr. i ikke-fradragsberettigede omkostninger.

Den skattepligtige indkomst kan derfor – meget forenklet – blive: 600.000 + 20.000 = 620.000 kr.

Selskabsskat: 620.000 × 22 % = 136.400 kr.

Selv om årsregnskabet viste 600.000 kr. før skat.

Som udgangspunkt kan selskabet få skattemæssigt fradrag for relevante driftsudgifter, der har forbindelse til virksomhedens indtjening.

Det kan eksempelvis være:

• Løn

• Husleje

• Software

• Markedsføring

• Regnskab

• Rådgivning

• Forsikringer

• Kontorartikler

• Telefon

• Erhvervsmæssig transport

• Andre almindelige driftsudgifter

Men fradragsreglerne afhænger af den konkrete udgift.

Det betyder, at man ikke bør gå ud fra:
“Hvis selskabet har betalt det, kan det trækkes fra.”

Private og ikke-fradragsberettigede udgifter skal behandles særskilt.

Et ApS har følgende regnskab:

Omsætning:

2.000.000 kr.

Omkostninger:

1.400.000 kr.

Resultat før skat:

600.000 kr.

Hvis der ikke er skattemæssige reguleringer, vil den forenklede skat være: 600.000 × 22 % = 132.000 kr.

Resultat efter skat:

468.000 kr.

De 468.000 kr. bliver en del af selskabets egenkapital, medmindre de eksempelvis senere udloddes.

Nej.

Et ApS er en selvstændig juridisk og skattemæssig enhed.

Det er selskabet, der betaler selskabsskatten.

Ejeren bliver først personligt beskattet, hvis der eksempelvis sker:

• Lønudbetaling

• Udbytte

• Privat økonomisk fordel

• Andre skattepligtige overførsler

Det er en af de centrale forskelle på et ApS og en personligt ejet virksomhed.

Hvis ejerlederen arbejder i selskabet, kan selskabet udbetale løn.

Lønnen vil som udgangspunkt være en omkostning i selskabet, når betingelserne er opfyldt.

Eksempel:

Resultat før ejerløn: 700.000 kr.
Ejerløn: 300.000 kr.

Resultat efter lønomkostningen: 400.000 kr.

Selskabsskatten beregnes herefter med udgangspunkt i den skattemæssige indkomst.

Ejeren bliver samtidig personligt beskattet af lønnen.

Derfor skal løn og selskabsskat ses samlet.

Udbytte fungerer anderledes end løn. Udbytte er ikke en almindelig driftsomkostning, der reducerer selskabets skattepligtige overskud.

Forenklet:

Selskabet tjener:

500.000 kr.

Selskabsskat:

110.000 kr.

Tilbage:

390.000 kr.

En del af de 390.000 kr. kan eventuelt udloddes som udbytte, hvis de selskabsretlige betingelser er opfyldt.

Ejeren beskattes derefter personligt af udbyttet efter reglerne for aktieindkomst.

Der er altså to niveauer:

1. Selskabet betaler selskabsskat.

2. Ejeren kan efterfølgende betale skat ved privat udlodning.

Selskaber kan betale deres forventede skat løbende som acontoskat.

I 2026 er fristerne:

• 20. marts – 1. rate

• 20. november – 2. rate

• 1. februar 2027 – eventuel 3. frivillig rate for indkomståret 2026

Skattestyrelsen oplyser, at selskaber kan betale acontoskat op til tre gange om året.

Acontoskat betyder, at selskabet betaler en del af den forventede selskabsskat, inden den endelige skatteopgørelse foreligger.

Det kan sammenlignes med en forskudsbetaling.

Hvis selskabet forventer: 1.000.000 kr. i skattepligtigt overskud

er den forventede skat: 1.000.000 × 22 % = 220.000 kr.

Selskabet kan betale skat løbende gennem acontoraterne.

Når den endelige skattepligtige indkomst er opgjort, sammenholdes den faktiske skat med det, selskabet allerede har betalt.

For etablerede selskaber beregner Skattestyrelsen den ordinære acontoskat med udgangspunkt i selskabets tidligere skattebetalinger.

Skattestyrelsen oplyser, at de ordinære rater beregnes som 50 % af gennemsnittet af de seneste tre års selskabsskat, med relevante justeringer.

De ordinære rater er derfor ikke nødvendigvis lig med den skat, selskabet faktisk kommer til at skylde for det aktuelle år.

Hvis selskabet vokser hurtigt, kan de ordinære rater eksempelvis være for lave.

Selskabet har tidligere haft relativt små overskud.

Den ordinære acontoskat for året er: 40.000 kr.

Men virksomheden vokser kraftigt og forventer nu en faktisk selskabsskat på: 200.000 kr.

Hvis selskabet kun betaler 40.000 kr., kan der senere opstå betydelig restskat.

Derfor bør virksomheden løbende følge sit forventede årsresultat og sammenligne det med de betalte acontorater.

Ja.

Hvis virksomheden forventer en højere skat end de ordinære rater, kan selskabet foretage en frivillig indbetaling.

Skattestyrelsen giver mulighed for frivillige indbetalinger i forbindelse med de tre acontorater.

Det er især relevant for selskaber, der:

• Vokser hurtigt

• Har fået en stor ny kunde

• Har markant højere overskud end tidligere

• Har solgt et aktiv

• Har ekstraordinær indtjening

Ja.

Hvis de ordinære rater er højere end den forventede skat, kan selskabet nedsætte dem i TastSelv Erhverv.

Det kan være relevant, hvis selskabet:

• Har mistet kunder

• Har investeret kraftigt

• Forventer underskud

• Har lavere overskud end tidligere

Skattestyrelsen beskriver, at virksomheden selv kan forhøje eller nedsætte de ordinære rater inden for de relevante perioder.

Nystartede selskaber behandles lidt anderledes.

Skattestyrelsen oplyser, at der de første tre år af selskabets levetid ikke opkræves ordinær acontoskat.

Hvis det nye selskab forventer overskud, kan det i stedet frivilligt betale acontoskat.

Det er vigtigt, fordi et nyt ApS ellers kan få en relativt stor restskat efter sit første gode år.

Et ApS bliver stiftet og har sit første hele driftsår.

Skattepligtigt resultat:

800.000 kr.

Forventet selskabsskat:

800.000 × 22 % = 176.000 kr.

Selskabet har endnu ikke fået ordinære acontorater.

Hvis virksomheden ikke planlægger skatten løbende, kan de 176.000 kr. komme som en stor betaling senere.

En frivillig acontobetaling kan derfor være relevant.

En klassisk fejl er at se: 500.000 kr. på banken og tænke:
“Virksomheden har 500.000 kr. til rådighed.”

Men banken kan samtidig indeholde penge, der reelt skal bruges til:

• Moms

• A-skat

• AM-bidrag

• Feriepenge

• Leverandører

• Selskabsskat

• Løn

• Lån

Hvis selskabet forventer 150.000 kr. i selskabsskat, bør det indgå i likviditetsplanlægningen.

Ellers kan virksomheden bruge pengene og senere stå uden likviditet til skatten.

En praktisk metode kan være løbende at estimere årets skattepligtige resultat.

Eksempel:

Forventet skattepligtigt årsresultat:

1.000.000 kr.

Estimeret selskabsskat:

220.000 kr.

Allerede betalt acontoskat:

80.000 kr.

Forventet resterende skat:

140.000 kr.

Det giver ledelsen et langt bedre billede af virksomhedens reelt disponible likviditet.

Hvis den endelige selskabsskat er højere end den acontoskat, der allerede er betalt, opstår der restskat.

Eksempel:

Endelig selskabsskat:

180.000 kr.

Betalt acontoskat:

120.000 kr.

Restskat:

60.000 kr.

Der kan samtidig komme et restskattetillæg.

Størrelsen på sådanne tillæg fastsættes årligt, så den konkrete sats bør kontrolleres for det relevante indkomstår.

Hvis selskabet har betalt mere acontoskat end den endelige selskabsskat, kan selskabet have overskydende skat.

Eksempel:

Betalt acontoskat:

200.000 kr.

Endelig selskabsskat:

175.000 kr.

Overskydende skat:

25.000 kr.

Skattestyrelsen oplyser, at overskydende selskabsskat automatisk overføres til selskabets Skattekonto og derfra kan udbetales til NemKonto, hvis den ikke bruges til at dække anden gæld.

Efter regnskabsårets afslutning opgøres selskabets:

• Regnskabsmæssige resultat

• Skattemæssige reguleringer

• Skattepligtige indkomst

• Eventuelle underskud

• Sambeskatning

På den baggrund indberettes selskabets oplysninger til Skattestyrelsen.

Den endelige skat kan herefter opgøres.

Efter regnskabsårets afslutning skal selskabet indberette relevante skatteoplysninger gennem TastSelv Selskabsskat (DIAS).

Oplysningsskemaet danner grundlaget for selskabets årsopgørelse.

Det indeholder blandt andet oplysninger om:

• Skattepligtig indkomst

• Skattemæssige reguleringer

• Underskud

• Sambeskatning

• Andre relevante selskabsskatteforhold

Fristen er normalt: 6 måneder efter regnskabsperiodens afslutning.

Et selskab med kalenderår vil derfor normalt have frist seks måneder efter 31. december.

Den konkrete frist kan ses i TastSelv Erhverv.

Det kan blive dyrt.

Skattestyrelsen oplyser, at manglende rettidig indberetning kan medføre et skattetillæg på: 400 kr. pr. dag
dog højst: 10.000 kr. pr. selskab.

Hvis oplysningerne slet ikke indberettes, kan Skattestyrelsen desuden fastsætte selskabets skat ud fra et skøn.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem:

• Årsrapporten til Erhvervsstyrelsen

• Oplysningsskemaet til Skattestyrelsen

Det er to forskellige indberetninger.

Nej.

Årsregnskabet

Viser selskabets økonomiske resultat og balance efter regnskabsreglerne.

Selskabsskatten

Beregnes ud fra selskabets skattemæssige indkomst.

Årsregnskabet danner et vigtigt grundlag for skatteberegningen, men der kan være skattemæssige reguleringer.

Derfor kan årsrapportens: “Resultat før skat” afvige fra: “Skattepligtig indkomst.”

Skattemæssige reguleringer er forskelle mellem regnskabsreglerne og skattereglerne.

Eksempler kan være:

• Skattemæssige afskrivninger

• Ikke-fradragsberettigede udgifter

• Delvist fradragsberettigede udgifter

• Skattemæssige tab og gevinster

• Fremførte underskud

• Aktier

• Renter

• Sambeskatning

Det er disse reguleringer, der omdanner: regnskabsmæssigt resultat til skattemæssig indkomst.

Hvis selskabet har skattemæssigt underskud, betaler det normalt ikke selskabsskat af et positivt overskud det år, fordi der ikke er et positivt skattepligtigt resultat.

Underskud kan efter de gældende regler have betydning for senere år.

Eksempel:

År 1

Skattepligtigt underskud: -200.000 kr.

År 2

Skattepligtigt overskud før underskud: 500.000 kr.

Det tidligere underskud kan efter de relevante regler have betydning for den skattepligtige indkomst i år 2.

Der gælder dog særlige regler og begrænsninger for anvendelsen af skattemæssige underskud.

Hvis dit ApS indgår i en dansk koncern, kan det være omfattet af national sambeskatning.

Eksempel:

Holding ApS
↓
Drift ApS

I så fald ses selskabernes skattemæssige resultater i sammenhæng efter sambeskatningsreglerne.

Skattestyrelsen oplyser samtidig, at acontoskat for en sambeskatningskreds opkræves hos administrationsselskabet.

Det betyder, at selskabsskatten ikke nødvendigvis blot betales direkte af hvert enkelt datterselskab til Skattestyrelsen.

Holding ApS:

Skattepligtig indkomst:

-50.000 kr.

Drift ApS:

Skattepligtig indkomst:

600.000 kr.

Forenklet samlet sambeskatningsindkomst:

550.000 kr.

Forenklet selskabsskat:

550.000 × 22 % = 121.000 kr.

Den konkrete behandling afhænger blandt andet af selskabernes underskudshistorik og sambeskatningsforhold.

Ikke nødvendigvis.

Udbytte mellem selskaber kan under de relevante betingelser være skattefrit, eksempelvis ved kvalificerende datterselskabsaktier.

Det betyder, at man ikke blot skal lægge modtaget udbytte oven i et holdingselskabs almindelige skattepligtige indkomst uden at vurdere aktiernes skattemæssige status.

Dette er et godt eksempel på, hvorfor skattepligtig indkomst ikke altid er det samme som det regnskabsmæssige resultat.

Kun hvis det har positiv skattepligtig indkomst.

Et inaktivt selskab kan eksempelvis have:

• 0 kr. i omsætning

• 5.000 kr. i omkostninger

og dermed et underskud.

Så vil der normalt ikke være positiv selskabsskat af driften.

Selskabet skal dog stadig håndtere sine relevante skatteindberetninger, herunder oplysningsskemaet.

Hvis selskabets skattepligtige indkomst er: 0 kr.

bliver selskabsskatten: 0 × 22 % = 0 kr.

Men selskabet har fortsat administrative forpligtelser.

Det er altså forkert at tænke:
“Ingen skat = ingen indberetning.”

Hvis et ApS eller holdingselskab investerer, afhænger beskatningen af investeringstypen.

Det kan eksempelvis være:

• Datterselskabsaktier

• Koncernselskabsaktier

• Porteføljeaktier

• Børsnoterede aktier

• Investeringsbeviser

• Obligationer

De forskellige aktiver kan have forskellig skattemæssig behandling.

Det betyder, at en virksomhed med betydelige værdipapirer kan have en mere kompleks skatteberegning end en almindelig driftsvirksomhed.

Moms og selskabsskat er to helt forskellige ting.

Moms

Er en afgift knyttet til virksomhedens momspligtige køb og salg.

Selskabsskat

Er skat af selskabets skattepligtige overskud.

Eksempel: Virksomheden kan have:

• 100.000 kr. i moms til betaling

samtidig med:

• 150.000 kr. i forventet selskabsskat.

Begge dele skal indgå i likviditetsplanen.

For en virksomhed med stabil drift kan det eksempelvis være:

• Kvartalsvist

• Ved halvårsregnskab

• Før acontoskatteraterne

For en hurtigt voksende virksomhed kan det være relevant at estimere: hver måned.

Det gør det lettere at opdage, hvis:

• Overskuddet stiger hurtigt

• Acontoskatten er for lav

• Likviditetsreserven er utilstrækkelig

Der reserveres ingen penge til skat

Hele banksaldoen bruges på vækst eller privat udlodning.

Resultat før skat ganges bare med 22 %

Skattemæssige reguleringer bliver glemt.

Acontoskatten bliver ikke justeret

Virksomheden vokser, men betaler skat efter gamle resultater.

Nyt ApS tror, at der ikke skal betales skat

Manglende ordinære acontorater betyder ikke, at årets overskud er skattefrit.

Moms og selskabsskat blandes sammen

Det skaber forkert likviditetsstyring.

Løn og udbytte behandles ens

Løn og udbytte påvirker selskabets skatteberegning forskelligt.

Gamle underskud bruges ukritisk

Underskud bør kontrolleres efter de gældende regler.

Sambeskatningen bliver glemt

Holding og drift behandles isoleret, selv om de indgår i samme sambeskatningskreds.

Oplysningsskemaet bliver glemt

Det kan udløse skattetillæg.

• Er årets bogføring ajour?

• Er banken afstemt?

• Er resultatet før skat korrekt?

• Er ikke-fradragsberettigede udgifter identificeret?

• Er skattemæssige afskrivninger beregnet?

• Er tidligere underskud identificeret?

• Er sambeskatning relevant?

• Er årets skattepligtige indkomst estimeret?

• Er 22 % selskabsskat beregnet?

• Er betalt acontoskat afstemt?

• Skal acontoskatten forhøjes?

• Skal acontoskatten nedsættes?

• Er der reserveret likviditet til restskat?

• Stemmer selskabsskatten med årsregnskabet?

• Er oplysningsskemaet klargjort?

• Er indberetningsfristen kontrolleret?

Nordic Finans hjælper virksomheder med at skabe løbende overblik over resultat, skat og likviditet.

Afhængigt af virksomhedens behov kan arbejdet blandt andet omfatte:

• Løbende bogføring

• Månedsrapportering

• Resultatopfølgning

• Estimering af selskabsskat

• Acontoskat

• Skattemæssige afstemninger

• Sambeskatning

• Afstemning af skattekonto

• Likviditetsbudget

• Årsregnskab

• Klargøring af skatteoplysninger

• Gennemgang af tidligere underskud

• Holding- og driftsoverblik

Ved komplekse skattemæssige dispositioner, omstruktureringer eller særlige skatteforhold kan der være behov for særskilt skatterådgivning.

Kontakt Nordic Finans for en gennemgang af virksomhedens forventede resultat og selskabsskat.