Revisionspligt for ApS – hvornår skal du have revision?

Et ApS skal ikke nødvendigvis have sit årsregnskab revideret. Mange mindre selskaber kan under bestemte betingelser fravælge revision, mens større selskaber og visse særlige virksomheder fortsat kan være omfattet af revisionspligt. Det betyder, at et ApS ikke alene bør se på, om virksomheden “føles lille”. Det er nødvendigt at vurdere selskabets konkrete forhold. Det kan blandt andet være:

• Omsætning

• Balancesum

• Antal ansatte

• Branche

• Vedtægter

• Ejerforhold

• Koncernforhold

• Krav fra bank

• Krav fra investorer

• Andre kontraktlige krav

Et selskab kan derfor godt være under de almindelige størrelsesgrænser og stadig have behov for revision. Omvendt kan et mindre ApS ofte drive virksomhed uden lovpligtig revision, hvis betingelserne for fravalg er opfyldt.

Revisionspligt betyder, at selskabets årsregnskab skal kontrolleres af en godkendt revisor efter de regler og standarder, der gælder for revision. Formålet med revision er blandt andet at skabe en højere grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

Ved revision arbejder revisor blandt andet med:

• Virksomhedens bogføring

• Regnskabsposter

• Dokumentation

• Risikovurdering

• Interne kontroller

• Ledelsens skøn

• Debitorer

• Kreditorer

• Bank

• Lager

• Anlægsaktiver

• Lån

• Skat

• Moms

• Andre væsentlige forhold

Revision er derfor noget andet end almindelig bogføring. Bogholderen kan udarbejde og afstemme regnskabsgrundlaget, mens den godkendte revisor udfører den uafhængige kontrol og afgiver sin erklæring.

Nej.

Mindre ApS’er kan under bestemte betingelser fravælge revision. Det betyder dog ikke, at alle små selskaber automatisk er fritaget. Fravalget skal være gennemført korrekt, og selskabet skal fortsat opfylde betingelserne.

Et ApS bør derfor kontrollere:

• Om revision er fravalgt i selskabets forhold

• Om selskabet fortsat ligger under de relevante grænser

• Om selskabets branche medfører særlige krav

• Om vedtægterne indeholder krav om revision

• Om bank eller andre samarbejdspartnere kræver revision

• Om selskabet indgår i en koncern

• Om der er særlige forhold, der ændrer vurderingen

Revisionspligt kan blandt andet opstå, når selskabets størrelse overstiger de grænser, der gælder for fravalg af revision. Ved vurderingen ses der typisk på flere økonomiske størrelser.

Det kan være:

• Nettoomsætning

• Balancesum

• Gennemsnitligt antal heltidsansatte

Selskabet skal vurderes over de relevante regnskabsår. Det betyder, at en enkelt vækstperiode ikke altid i sig selv giver hele svaret. Det er udviklingen over tid og de konkrete regler, der afgør, hvornår selskabet ikke længere kan benytte fravalget.

Et selskabs størrelse kan ikke vurderes alene ud fra omsætningen.

To selskaber kan eksempelvis begge omsætte for 5 mio. kr., men være meget forskellige.

Selskab A

Har:

• 5 mio. kr. i omsætning

• 200.000 kr. i aktiver

• Ingen ansatte

Selskab B

Har:

• 5 mio. kr. i omsætning

• 10 mio. kr. i aktiver

• 25 ansatte

De to virksomheder har en meget forskellig størrelse og kompleksitet. Derfor anvendes flere kriterier i vurderingen.

Vurderingen foretages ikke nødvendigvis ud fra ét enkelt tal. Det er kombinationen af størrelseskriterierne og udviklingen over de relevante regnskabsår, der er central. Det er derfor vigtigt, at virksomheden ikke kun følger omsætningen. Der bør også være overblik over:

• Balancesum

• Antal ansatte

• Koncernforhold Et voksende ApS bør løbende følge disse størrelser, så revisionspligten ikke først bliver opdaget, når årsrapporten skal færdiggøres.

Et konsulentselskab har:

• Omsætning: 1.800.000 kr.

• Balancesum: 500.000 kr.

• Ansatte: 2

Selskabet har en relativt enkel økonomi og ligger under de relevante størrelsesniveauer. Hvis de øvrige betingelser er opfyldt, kan selskabet typisk være blandt de virksomheder, der kan have fravalgt revision. Det skal dog stadig kontrolleres, om selskabets vedtægter eller andre forhold stiller krav om revision.

Et andet selskab har udviklet sig hurtigt.

År 1:

• Omsætning: 6 mio. kr.

• Balancesum: 3 mio. kr.

• Ansatte: 8

År 2:

• Omsætning: 12 mio. kr.

• Balancesum: 7 mio. kr.

• Ansatte: 18

År 3:

• Omsætning: 17 mio. kr.

• Balancesum: 10 mio. kr.

• Ansatte: 27

Her er det vigtigt at følge, om virksomheden fortsat opfylder betingelserne for fravalg af revision. En virksomhed, der vokser hurtigt, kan gå fra et enkelt ejerledet ApS til et selskab, hvor revision bliver nødvendig.

At revision tidligere er fravalgt betyder ikke, at selskabet kan fortsætte uden revision uanset virksomhedens udvikling. Hvis selskabet ikke længere opfylder betingelserne, kan revisionspligten opstå igen. Derfor bør virksomheden kontrollere sin status ved hver årsafslutning.

Det kan blandt andet ske ved at gennemgå:

• Årets omsætning

• Balancesummen

• Medarbejderantallet

• Koncernstrukturen

• Vedtægterne

• Eventuelle finansieringsaftaler

Fravalg af revision betyder, at selskabets årsregnskab ikke bliver forsynet med en revisionspåtegning. Det betyder ikke, at selskabet ikke skal udarbejde årsrapport.

ApS’et skal fortsat have:

• Løbende bogføring

• Dokumentation

• Årsafslutning

• Resultatopgørelse

• Balance

• Noter, når relevante

• Ledelsesoplysninger

• Indsendelse af årsrapport

• Skattemæssig opgørelse

Fravalg af revision fjerner derfor kun selve revisionsopgaven. Det fjerner ikke selskabets almindelige regnskabsforpligtelser.

Et mindre ApS uden revisionspligt kan godt have et årsregnskab uden revision. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at ejeren selv bør håndtere hele processen.

Årsafslutningen kan blandt andet kræve:

• Bankafstemning

• Momsafstemning

• Lønafstemning

• Debitorer

• Kreditorer

• Anlægsaktiver

• Periodiseringer

• Lån

• Leasing

• Mellemregninger

• Skat

• Dokumentation

En bogholder eller regnskabspartner kan derfor hjælpe med at gøre materialet korrekt og klar til årsrapporten, selv om selskabet ikke har revisionspligt.

Årsregnskabet viser selskabets økonomiske resultat og finansielle stilling. Det kan blandt andet indeholde:

• Resultatopgørelse

• Balance

• Noter

• Ledelsesoplysninger

• Anvendt regnskabspraksis

Revisionen er derimod kontrollen af årsregnskabet. Revisor gennemgår regnskabet og afgiver en erklæring. Det betyder, at virksomheden først skal have et regnskabsgrundlag. Derefter kan revisionen udføres.

Revision giver en højere grad af sikkerhed end en udvidet gennemgang. Ved revision foretages en mere omfattende kontrol. Ved udvidet gennemgang kombineres blandt andet forespørgsler og analytiske handlinger med bestemte supplerende handlinger. Hvilken erklæringsform der kan anvendes, afhænger af virksomhedens forhold og de gældende regler. Et selskab bør derfor ikke selv antage, at udvidet gennemgang altid kan erstatte revision.

Nej, ikke hvis der er tale om revision som erklæringsopgave. En bogholder kan hjælpe med:

• Bogføring

• Afstemninger

• Moms

• Løn

• Regnskabsopstilling

• Årsafslutning

• Regnskabsspecifikationer

• Dokumentation

Selve revisionen skal udføres af en revisor, der må afgive den relevante erklæring. Det er derfor almindeligt, at bogholder og revisor arbejder sammen. Bogholderen gør regnskabet klar. Revisoren kontrollerer det.

Revision bliver normalt mere besværlig, hvis regnskabet ikke er afstemt. Hvis revisor modtager et regnskab med:

• Bankforskelle

• Manglende bilag

• Uforklarede mellemregninger

• Gamle debitorposter

• Gamle kreditorposter

• Forkert moms

• Uafstemt løn

• Manglende dokumentation for lån

• Ufuldstændigt anlægskartotek skal disse forhold ofte afklares under revisionsprocessen. 

Det kan øge:

• Tidsforbruget

• Omkostningerne

• Antallet af spørgsmål

• Risikoen for forsinkelser En god løbende bogføring kan derfor gøre revisionen mere effektiv.

Den konkrete dokumentation afhænger af virksomheden. Det kan blandt andet være:

• Bankkontoudtog

• Bankafstemninger

• Saldobalance

• Kontospecifikationer

• Debitorliste

• Kreditorliste

• Lageropgørelse

• Låneaftaler

• Leasingaftaler

• Anlægskartotek

• Løndokumentation

• Momsafstemninger

• Skattekonto

• Kontrakter

• Bestyrelsesreferater

• Generalforsamlingsreferater

• Dokumentation for væsentlige køb og salg

Et struktureret regnskabsarkiv gør det lettere at fremskaffe materialet.

Ja.

Et ApS kan godt være fritaget for lovpligtig revision og samtidig opleve, at banken stiller krav om en revideret årsrapport eller en anden form for erklæring. Det kan eksempelvis ske ved:

• Større lån

• Kassekredit

• Investeringer

• Virksomhedsopkøb

• Høj gæld

• Hurtig vækst

Bankens krav kan være en del af virksomhedens finansieringsaftale. Det er derfor ikke tilstrækkeligt kun at se på lovens minimumskrav.

Ja. En investor kan ønske ekstra sikkerhed omkring virksomhedens økonomiske oplysninger. Det kan være relevant ved:

• Kapitalindskud

• Salg af ejerandele

• Due diligence

• Opkøb

• Ejerskifte

En virksomhed kan derfor vælge revision frivilligt, selv om den ikke er lovpligtig.

Ja.

Hvis selskabets vedtægter indeholder et krav om revision, skal dette håndteres korrekt. Det kan derfor være nødvendigt at ændre vedtægterne, hvis selskabet ønsker at fravælge revision og betingelserne ellers tillader det.

Selskabets registrerede forhold bør derfor altid kontrolleres.

Ja. Hvis materialet ikke er afstemt, kan revisor bruge ekstra tid på at undersøge og dokumentere regnskabsposterne.

Det kan eksempelvis være, hvis:

• Banken ikke stemmer

• Bilag mangler

• Moms er forkert

• Debitorlisten indeholder gamle fejl

• Kreditorerne ikke stemmer

• Lønnen ikke er afstemt

• Mellemregningen med ejer er uklar

• Lageret ikke er dokumenteret

Det er derfor ofte billigere at få regnskabet løbende struktureret end at forsøge at rydde op kort før revisionen.

Hvis et ApS indgår i en koncern, kan vurderingen blive mere kompleks. Det kan eksempelvis være: Holding ApS ↓ Drift ApS eller en struktur med flere datterselskaber.

Koncernforhold kan have betydning for:

• Regnskab

• Sambeskatning

• Revision

• Rapportering

• Interne mellemregninger

Virksomheden bør derfor ikke nødvendigvis vurdere hvert selskab isoleret uden at tage højde for koncernstrukturen.

Hvis et ApS indgår i en koncern, kan vurderingen blive mere kompleks. Det kan eksempelvis være: Holding ApS ↓ Drift ApS eller en struktur med flere datterselskaber.

Koncernforhold kan have betydning for:

• Regnskab

• Sambeskatning

• Revision

• Rapportering

• Interne mellemregninger

Virksomheden bør derfor ikke nødvendigvis vurdere hvert selskab isoleret uden at tage højde for koncernstrukturen.

Hvis et ApS vokser ud af betingelserne for fravalg af revision, bør virksomheden reagere i god tid.

Det kan blandt andet være nødvendigt at:

• Identificere, hvornår revisionspligten indtræder

• Kontakte en godkendt revisor

• Sikre at bogføringen er ajourført

• Afstemme alle væsentlige balancekonti

• Få styr på dokumentationen

• Kontrollere selskabets registrerede forhold

• Planlægge årsafslutningen tidligere

Det er langt lettere at forberede revisionen løbende end at finde en revisor efter regnskabsårets afslutning med et uafstemt regnskab.

Hvis et selskab senere bliver mindre, betyder det ikke nødvendigvis, at revision kan fjernes øjeblikkeligt.

Der kan gælde regler for, hvor længe betingelserne skal være opfyldt, og hvordan fravalget gennemføres. Virksomheden bør derfor få vurderet den konkrete situation, før revisionen fjernes fra årsrapporten.

Hold bogføringen ajour

Vent ikke til årets afslutning med flere måneders bilag.

Afstem banken

Alle bankkonti bør kunne stemme til regnskabet.

Afstem moms

Momsindberetninger bør kunne dokumenteres og afstemmes.

Afstem løn

Lønsystem, eIndkomst, bank og regnskab bør hænge sammen.

Gennemgå debitorer

Gamle og tvivlsomme tilgodehavender skal identificeres.

Gennemgå kreditorer

Gamle åbne poster bør afklares.

Dokumenter lån og leasing

Aftaler bør være tilgængelige.

Opdater anlægskartoteket

Virksomhedens aktiver skal kunne afstemmes.

Gennemgå mellemregninger

Bevægelser mellem selskab og ejer bør kunne forklares.

Saml dokumentationen løbende

Det gør årsafslutningen væsentligt lettere.

Gennemgå blandt andet:

• Er revision tidligere fravalgt korrekt?

• Hvad er årets nettoomsætning?

• Hvad er balancesummen?

• Hvor mange ansatte har selskabet?

• Hvordan så tallene ud sidste år?

• Indgår selskabet i en koncern?

• Indeholder vedtægterne krav om revision?

• Kræver banken revision?

• Kræver investorer revision?

• Er selskabet omfattet af særlige branchekrav?

• Er der andre kontraktlige krav?

• Er bogføringen klar, hvis revision bliver nødvendig?

Hvis flere af disse forhold er uklare, bør revisionsstatus gennemgås inden årsafslutningen.

Nordic Finans hjælper virksomheder med at skabe et regnskabsgrundlag, der er klar til årsafslutning og eventuel revision.

Arbejdet kan blandt andet omfatte:

• Løbende bogføring

• Bankafstemning

• Momsafstemning

• Lønafstemning

• Debitorer

• Kreditorer

• Skattekonto

• Mellemregninger

• Lån

• Leasing

• Anlægsaktiver

• Balanceafstemninger

• Regnskabsspecifikationer

• Dokumentation

• Klargøring til årsregnskabet

• Koordinering med statsautoriseret revisor

Hvis selskabet bliver revisionspligtigt, er det vigtigt, at bogføringen og dokumentationen er struktureret, før revisionsarbejdet begynder.

Nordic Finans kan hjælpe med at gennemgå selskabets regnskab og gøre materialet klar til den videre revisionsproces.