Firmabil eller privat bil – hvad kan bedst betale sig for ejerlederen?

Som ejerleder kan bilen enten ejes eller leases privat, eller den kan stilles til rådighed af selskabet.

Der findes ikke én løsning, der altid er bedst.

En firmabil kan være attraktiv, fordi selskabet betaler bilens løbende udgifter, og ejerlederen ikke selv skal finansiere bilen privat. Til gengæld bliver ejerlederen normalt beskattet af fri bil, hvis bilen må bruges privat.

En privat bil kan være attraktiv, hvis ejerlederen har begrænset privat kørsel, en relativt billig bil eller mange erhvervsmæssige kilometer, som selskabet kan godtgøre efter reglerne om skattefri kørselsgodtgørelse.

Valget afhænger blandt andet af:

• Bilens pris

• Bilens alder

• Finansiering eller leasing

• Årligt værditab

• Privat kørsel

• Erhvervsmæssig kørsel

• Brændstof eller strøm

• Forsikring

• Service og reparationer

• Momsfradrag

• Selskabets likviditet

• Ejerlederens skatteprocent

• Hvor længe bilen skal beholdes

Firmabil kan være relevant, når bilen er dyr, den private kørsel er omfattende, og selskabet skal betale de løbende udgifter. Privat bil kan være relevant ved mange dokumenterede erhvervsmæssige kilometer og mulighed for skattefri kørselsgodtgørelse. Valget bør baseres på en samlet beregning af skat, værditab, finansiering og likviditet.

Fri bil betyder, at arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed, som medarbejderen må bruge privat.

For en ejerleder gælder princippet også, selv om ejerlederen selv ejer selskabet.

Det afgørende er rådigheden over bilen og ikke nødvendigvis, hvor meget bilen faktisk bliver brugt privat.

Hvis bilen står til rådighed for privat kørsel, bliver ejerlederen normalt beskattet af en beregnet værdi af fri bil.

Den skattepligtige værdi lægges til ejerlederens lønindkomst. Det betyder ikke, at ejerlederen betaler hele den beregnede værdi i skat. Beløbet er det grundlag, der beskattes som et personalegode.

I 2026 beregnes den årlige værdi af fri bil som udgangspunkt som:

• 22,5 procent af bilens beregningsgrundlag

• Et miljøtillæg

Miljøtillægget beregnes i 2026 som 700 procent af bilens årlige periodiske afgift.

Forenklet eksempel

En bil har et beskatningsgrundlag på 400.000 kr. og en årlig periodisk afgift på 660 kr.

Beregningen bliver:

• 400.000 kr. × 22,5 procent = 90.000 kr.

• 660 kr. × 700 procent = 4.620 kr.

• Årlig værdi af fri bil = 94.620 kr.

• Månedlig skattepligtig værdi = 7.885 kr.

De 7.885 kr. lægges til ejerlederens månedlige skattepligtige indkomst.

Den faktiske ekstra skat afhænger blandt andet af ejerlederens marginalskat.

Satser og regler bør altid kontrolleres for det relevante indkomstår.

Beskatningsgrundlaget afhænger blandt andet af:

• Om bilen er ny eller brugt

• Hvornår arbejdsgiveren har købt bilen

• Bilens oprindelige nyvognspris

• Bilens købspris

• Hvor gammel bilen er

• Om bilen er leaset

• Om bilen skifter ejer eller arbejdsgiver

• Det relevante minimumsgrundlag

Beskatningsgrundlaget er ikke nødvendigvis det samme som selskabets faktiske udgift eller bilens aktuelle markedsværdi.

Ved en konkret beregning skal bilens registrerings- og købsoplysninger derfor gennemgås.

Fri elbil og plug-in-hybridbil beskattes efter de samme overordnede regler og satser som benzin- og dieselbiler.

Bilens pris og periodiske afgift kan dog medføre et andet faktisk beskatningsbeløb.

En arbejdsgiverbetalt ladestander ved ejerlederens bopæl kan under de relevante betingelser stilles til rådighed sammen med en fri elbil uden særskilt beskatning af selve ladestanderen og installationen.

Det betyder ikke, at en elbil automatisk er den billigste firmabil.

Der bør stadig sammenlignes:

• Beskatningsgrundlag

• Leasingydelse

• Værditab

• Forsikring

• Strømforbrug

• Ladeforhold

• Kørselsmønster

• Forventet ejertid

Når selskabet ejer eller leaser bilen og stiller den til rådighed som fri bil, kan selskabet typisk afholde de relevante biludgifter.

Det kan blandt andet være:

• Leasingydelse eller finansiering

• Forsikring

• Service

• Reparationer

• Dæk

• Grøn ejerafgift eller anden periodisk afgift

• Brændstof

• Strøm

• Vask

• Bro og færge ved erhvervskørsel

• Parkering ved erhvervsmæssig anvendelse

Bøder og private udgifter skal behandles særskilt og kan ikke uden videre betragtes som almindelige fradragsberettigede biludgifter.

Det kan være muligt, hvis bilen ikke står til rådighed for privat kørsel.

Det kræver, at de faktiske forhold understøtter, at der ikke er privat rådighed.

Relevante forhold kan blandt andet være:

• Skriftlig aftale om forbud mod privat kørsel

• Bilen afleveres ved arbejdspladsen

• Nøgler opbevares i virksomheden

• Bilen står ikke ved privatadressen

• Der føres detaljeret kørselsregnskab

• Privat kørsel kan kontrolleres

• Ejerlederen har en privat bil til rådighed

• Bilens karakter understøtter erhvervsmæssig anvendelse

For hovedaktionærer og ejerledere kan der være en skærpet bevismæssig risiko, fordi de selv har kontrol over selskabet og bilens anvendelse.

En kontrakt alene er derfor ikke nødvendigvis tilstrækkelig, hvis de faktiske forhold viser, at bilen reelt er tilgængelig privat.

Privat kørsel omfatter blandt andet:

• Kørsel til private indkøb

• Familiebesøg

• Ferie

• Fritidsaktiviteter

• Transport af familie

• Kørsel uden erhvervsmæssigt formål

• Almindelig kørsel mellem hjem og en fast arbejdsplads, medmindre en konkret undtagelse gælder

Kørsel mellem forskellige arbejdssteder i selskabets interesse vil normalt være erhvervsmæssig.

Grænsen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel kan være afgørende, især hvis ejerlederen forsøger at undgå beskatning af fri bil.

En egenbetaling kan under de relevante betingelser reducere den skattepligtige værdi af fri bil.

Betalingen skal normalt:

• Foretages af ejerlederen med beskattede midler

• Betales til selskabet

• Kunne dokumenteres

• Bogføres korrekt

• Vedrøre rådigheden over bilen

Det er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, at ejerlederen selv betaler benzin, strøm eller andre biludgifter direkte.

Der bør derfor skelnes mellem:

• Egenbetaling til selskabet for rådigheden

• Ejerlederens private betaling af enkelte driftsudgifter

• Tilbagebetaling af udgifter

• Løntræk før eller efter skat

Den konkrete løn- og skattebehandling bør afklares, før ordningen etableres.

Hvis ejerlederen bruger sin egen private bil til erhvervsmæssig kørsel for selskabet, kan selskabet under betingelserne udbetale skattefri kørselsgodtgørelse.

Satserne i 2026 er:

• 3,94 kr. pr. kilometer for de første 20.000 erhvervsmæssige kilometer pr. arbejdsgiver

• 2,28 kr. pr. kilometer for kørsel over 20.000 kilometer

• 0,64 kr. pr. kilometer ved egen cykel, knallert eller EU-knallert

Godtgørelsen skal dække udgifter til blandt andet:

• Brændstof eller strøm

• Forsikring

• Service

• Reparation

• Dæk

• Værditab

• Finansiering

• Periodiske afgifter

Selskabet kan derfor ikke både udbetale den fulde skattefri kilometergodtgørelse og samtidig betale alle ejerlederens private biludgifter.

Satserne bør kontrolleres for det relevante indkomstår.

Erhvervsmæssig kørsel kan blandt andet være:

• Kørsel mellem forskellige arbejdssteder

• Kørsel til kunder

• Kørsel til leverandører

• Kørsel til møder

• Kørsel til midlertidige arbejdspladser

• Kørsel mellem hjem og arbejdsplads inden for 60-dages-reglen

• Kørsel for selskabet med et konkret erhvervsmæssigt formål

Almindelig kørsel mellem hjem og den samme arbejdsplads kan kun godtgøres skattefrit i en begrænset periode efter 60-dages-reglen.

Reglen betyder overordnet, at der kan udbetales skattefri godtgørelse for de første 60 arbejdsdages kørsel mellem hjemmet og samme arbejdsplads inden for en rullende 12-månedersperiode.

Fra dag 61 kan denne strækning normalt ikke længere godtgøres skattefrit.

Kørsel mellem arbejdspladser er derimod erhvervsmæssig og kan normalt godtgøres, når betingelserne er opfyldt.

Selskabet skal kontrollere grundlaget for den skattefri kørselsgodtgørelse.

Dokumentationen skal blandt andet indeholde:

• Ejerlederens navn

• Kørslens dato

• Kørslens erhvervsmæssige formål

• Startadresse

• Slutadresse

• Eventuelle delmål

• Antal kilometer

• Anvendt sats

• Beregnet godtgørelse

• Oplysning om, at kørslen er foretaget i ejerlederens eget køretøj

• Arbejdsgiverens godkendelse

Hvis kravene ikke er opfyldt, kan godtgørelsen blive skattepligtig.

I et ejerledet selskab er ejerlederen ofte både medarbejder, direktør og den person, der kontrollerer selskabet.

Det gør dokumentationen særligt vigtig.

Der bør derfor være en fast proces, hvor:

• Kørslen registreres løbende

• Bilagene nummereres

• Formålet beskrives konkret

• Ruten kan sandsynliggøres

• Beregningen kontrolleres

• Udbetalingen bogføres særskilt

• Dokumentationen gemmes sammen med lønmaterialet

Et upræcist månedligt skøn eller et fast afrundet beløb er ikke det samme som dokumenteret skattefri kørselsgodtgørelse.

Et fast månedligt beløb, som ikke bygger på den faktiske erhvervsmæssige kørsel, kan ikke uden videre udbetales som skattefri kørselsgodtgørelse.

Hvis ejerlederen eksempelvis modtager 5.000 kr. hver måned, uanset om der er kørt 200 eller 2.000 kilometer, kan beløbet blive betragtet som skattepligtig løn.

Godtgørelsen skal beregnes på baggrund af de faktisk dokumenterede kilometer og de gældende satser.

En ejerleder bruger sin private bil og kører i løbet af året 12.000 dokumenterede erhvervsmæssige kilometer.

Ved satsen for 2026 bliver godtgørelsen:

• 12.000 km × 3,94 kr.

• Skattefri kørselsgodtgørelse: 47.280 kr.

Selskabet får en udgift på 47.280 kr., mens ejerlederen modtager beløbet skattefrit, hvis alle betingelser og dokumentationskrav er opfyldt.

Ejerlederen betaler selv:

• Bilens køb eller leasing

• Forsikring

• Brændstof eller strøm

• Service

• Reparationer

• Dæk

• Periodiske afgifter

• Værditab

Man kan ikke få skattefri kørselsgodtgørelse og kørselsfradrag for den samme kørsel.

Kørselsfradrag er et fradrag på årsopgørelsen for almindelig transport mellem hjem og arbejde.

Skattefri kørselsgodtgørelse er en betaling fra arbejdsgiveren for dokumenteret erhvervsmæssig kørsel i eget køretøj.

De to ordninger skal derfor holdes adskilt.

Privat bil med skattefri kørselsgodtgørelse kan være relevant, når:

• Bilen er forholdsvis billig

• Ejerlederen kører mange erhvervsmæssige kilometer

• Den private kørsel er begrænset

• Bilen allerede er ejet privat

• Ejerlederen ønsker at beholde bilen privat

• Selskabet har begrænset likviditet

• Ejerlederen kan føre et præcist kørselsregnskab

• Bilens faktiske omkostninger er lavere end godtgørelsen

• Der ikke ønskes beskatning af fri bil

Det er ikke sikkert, at privat bil er bedst, blot fordi godtgørelsen er skattefri.

Der skal også tages højde for bilens faktiske private omkostninger og værditab.

Firmabil kan være relevant, når:

• Bilen er dyr

• Ejerlederen kører meget privat

• Selskabet har stærk likviditet

• Ejerlederen ønsker forudsigelige private biludgifter

• Selskabet kan opnå en attraktiv leasingaftale

• Bilen udskiftes ofte

• Ejerlederen ikke ønsker privat finansiering

• Bilens løbende omkostninger er høje

• Selskabet har et reelt erhvervsmæssigt behov for bilen

En dyr bil giver imidlertid også et højt beskatningsgrundlag.

Derfor skal selskabets omkostninger og ejerlederens ekstra skat sammenholdes.

Sammenligningen bør gennemføres over samme periode, eksempelvis tre år.

Privat bil

Beregn:

• Købspris eller privat leasing

• Førstegangsydelse

• Månedlige ydelser

• Renter

• Forsikring

• Service

• Reparationer

• Dæk

• Brændstof eller strøm

• Periodiske afgifter

• Forventet salgsværdi

• Værditab

• Modtaget kørselsgodtgørelse

• Ejerlederens finansieringsbehov

Firmabil

Beregn:

• Selskabets købspris eller leasingydelse

• Førstegangsydelse

• Forsikring

• Service

• Reparationer

• Dæk

• Brændstof eller strøm

• Periodiske afgifter

• Eventuelt momsfradrag

• Selskabets skattemæssige fradrag

• Ejerlederens skattepligtige værdi af fri bil

• Ejerlederens faktiske ekstra skat

• Eventuel egenbetaling

• Forventet salgsværdi

• Selskabets likviditetsbinding

En ejerleder overvejer en bil til 500.000 kr.

Privat løsning

Ejerlederen køber bilen privat og kører:

• 15.000 kilometer erhvervsmæssigt

• 10.000 kilometer privat

Skattefri godtgørelse i 2026:

• 15.000 × 3,94 kr. = 59.100 kr.

De 59.100 kr. modtages skattefrit, hvis kravene er opfyldt.

Ejerlederen betaler privat alle bilens omkostninger og bærer værditabet.

Firmabilløsning

Selskabet køber eller leaser bilen og betaler alle biludgifter.

Ejerlederen beskattes hver måned af bilens beregnede fri-bil-værdi.

Den faktiske private omkostning er ejerlederens ekstra skat af personalegodet samt eventuel egenbetaling.

Den bedste løsning kan først vurderes, når følgende er indregnet:

• Bilens samlede omkostninger

• Ejerlederens skatteprocent

• Kørselsmønster

• Finansiering

• Værditab

• Selskabets skat og likviditet

Hvis bilen placeres i selskabet, skal ejerlederen også vælge mellem køb og leasing.

Køb

Fordele kan være:

• Selskabet ejer bilen

• Mulig salgsværdi

• Ingen kilometerbegrænsning fra et leasingselskab

• Frihed til at beholde bilen

• Mulighed for at tilpasse finansieringen

Ulemper kan være:

• Kapitalbinding

• Risiko for værditab

• Salgsrisiko

• Finansieringsbehov

• Uforudsete reparationsudgifter

• Bogføring af aktiv og afskrivninger

Leasing

Fordele kan være:

• Lavere kapitalbinding

• Mere forudsigelige betalinger

• Mulighed for hyppigere udskiftning

• Service kan være inkluderet

• Selskabet undgår en del af salgsprocessen

Ulemper kan være:

• Førstegangsydelse

• Kilometerbegrænsninger

• Afleveringskrav

• Risiko for ekstraregning

• Restværdi ved finansiel leasing

• Længere aftalebinding

• Begrænset fleksibilitet

Leasing skal vurderes ud fra den konkrete aftale og ikke kun den annoncerede månedlige ydelse.

Ejerlederen bør blandt andet gennemgå:

• Førstegangsydelse

• Månedlig ydelse

• Løbetid

• Kilometer pr. år

• Pris for overkørte kilometer

• Service og reparation

• Forsikring

• Dæk

• Restværdi

• Anvisningspligt

• Afleveringskrav

• Skader og slitage

• Opsigelse

• Debitorskifte

• Registreringsafgift

• Moms

• Gebyrer

• Rentevilkår

En lav månedlig ydelse kan skjule en høj førstegangsydelse eller en stor restværdirisiko.

Operationel leasing

Leasingselskabet bærer typisk en større del af risikoen for bilens restværdi.

Aftalen kan ofte indeholde:

• Service

• Fast løbetid

• Kilometergrænse

• Aflevering ved udløb

Finansiel leasing

Selskabet bærer typisk en større økonomisk risiko.

Aftalen kan indebære:

• Førstegangsydelse

• Løbende leasingydelse

• Restværdi

• Pligt til at anvise en køber

• Risiko, hvis bilen sælges under restværdien

Den juridiske og regnskabsmæssige behandling afhænger af aftalens konkrete vilkår.

Momsreglerne afhænger af:

• Bilens registrering

• Om der er tale om køb eller leasing

• Om bilen er på hvide, gule eller papegøjeplader

• Bilens totalvægt

• Virksomhedens momspligtige aktiviteter

• Om bilen anvendes privat

• Hvilke udgifter der er tale om

Der er ikke generelt fuldt momsfradrag ved køb af almindelige personbiler på hvide plader.

Ved leasing og drift kan der i visse situationer være et begrænset fradrag, hvis betingelserne er opfyldt.

Det bør derfor ikke antages, at alle firmabiler giver momsfradrag.

Gulpladebiler er registreret til erhvervsmæssig godstransport og har særlige regler.

Privat kørsel kan blandt andet kræve:

• Privatbenyttelsesafgift

• Papegøjeplader

• Beskatning

• Dagsbevis ved lejlighedsvis privat anvendelse

• Korrekt forsikring og registrering

Reglerne varierer efter bilens vægt, anvendelse og registrering og bør derfor vurderes konkret.

Hvis bilen ejes privat, og selskabet udbetaler skattefri kørselsgodtgørelse, dækker godtgørelsen bilens almindelige driftsudgifter.

Selskabet bør derfor normalt ikke samtidig betale:

• Benzin

• Diesel

• Strøm

• Forsikring

• Service

• Reparationer

• Dæk

• Periodiske afgifter

Hvis selskabet betaler private biludgifter, kan betalingen blive behandlet som:

• Skattepligtig løn

• Privat hævning

• Mellemregning

• Udbytte

• Tilbagebetaling fra ejerlederen

Parkering, bro og færge ved konkret erhvervsmæssig kørsel kan efter omstændighederne håndteres særskilt fra kilometergodtgørelsen, hvis udgiften dokumenteres.

Det kan være muligt, hvis handlen sker på markedsvilkår.

Der bør foreligge:

• Dokumentation for markedsværdi

• Købsaftale

• Betalingsspor

• Registreringsændring

• Forsikring

• Bogføring

• Vurdering af moms

• Vurdering af fri bil fra rådighedstidspunktet

En kunstigt høj pris kan medføre risiko for, at en del af betalingen bliver anset som en økonomisk fordel til ejeren.

En kunstigt lav pris kan også skabe problemer, fordi selskabet og ejeren er nærtstående parter.

Det kan ligeledes være muligt til en dokumenteret markedspris.

Der bør tages højde for:

• Bilens aktuelle handelsværdi

• Moms

• Restgæld

• Leasingaftale

• Beskatning

• Salgsfaktura

• Betaling

• Gevinst eller tab i selskabet

• Ophør af fri-bil-beskatning

Overdragelsen bør ske som en reel handel og ikke blot ved en ompostering på ejerens mellemregning uden dokumentation.

Bogføringen afhænger af, om bilen:

• Købes kontant

• Finansieres

• Operationelt leases

• Finansielt leases

• Er på hvide eller gule plader

• Anvendes privat

• Sælges i løbet af året

Poster kan blandt andet omfatte:

• Bilens anskaffelsesværdi

• Førstegangsydelse

• Leasingydelser

• Afskrivninger

• Renter

• Restgæld

• Forsikring

• Brændstof eller strøm

• Service

• Reparationer

• Periodiske afgifter

• Moms

• Salg

• Gevinst eller tab

Fri bil skal samtidig indberettes gennem lønsystemet som et skattepligtigt personalegode.

Skattefri kørselsgodtgørelse bør bogføres særskilt som en personale- eller kørselsomkostning.

Dokumentationen skal knyttes til posteringen.

Bogføringen bør vise:

• Periode

• Antal kilometer

• Anvendt sats

• Samlet godtgørelse

• Modtager

• Betalingsdato

• Godkendelse

Godtgørelsen bør ikke blot bogføres som et afrundet privat hævebeløb på mellemregningen.

Bilen står hjemme, men fri bil indberettes ikke

Det kan skabe risiko for beskatning, især hvis ejerlederen selv kontrollerer selskabet.

Der føres ikke kørselsregnskab

Manglende dokumentation kan gøre skattefri kørselsgodtgørelse skattepligtig.

Ejerlederen får både godtgørelse og betalte biludgifter

Det kan medføre dobbelt dækning og forkert skattemæssig behandling.

Privat kørsel kaldes erhvervsmæssig

Kørslens formål skal være reelt og dokumenteret.

Leasingaftalen vurderes kun ud fra månedsydelsen

Førstegangsydelse, restværdi, gebyrer og afleveringskrav bliver overset.

Hele momsbeløbet fratrækkes

Momsfradraget afhænger af biltype, registrering, anvendelse og udgift.

Fri bil indberettes først ved årsafslutningen

Personalegodet bør behandles løbende i lønnen.

Bilen købes af selskabet til en forkert pris

Handler mellem ejer og selskab bør gennemføres på markedsvilkår.

Privat betaling trækkes direkte fra virksomhedens konto

Betalingen skal have en klar regnskabsmæssig og skattemæssig karakter.

• Hvad er bilens beskatningsgrundlag?

• Hvad bliver den månedlige skattepligtige værdi?

• Hvad er ejerlederens forventede ekstra skat?

• Hvor meget kører bilen privat?

• Hvor meget kører den erhvervsmæssigt?

• Skal bilen købes eller leases?

• Hvad er førstegangsydelsen?

• Hvad er den samlede treårige omkostning?

• Hvem bærer restværdirisikoen?

• Er service og forsikring inkluderet?

• Hvilket momsfradrag er muligt?

• Har selskabet tilstrækkelig likviditet?

• Skal bilen stå ved privatadressen?

• Hvordan indberettes fri bil?

• Er der behov for egenbetaling?

• Hvad koster bilen privat?

• Hvad er det forventede værditab?

• Hvor mange erhvervsmæssige kilometer forventes?

• Kan alle kilometer dokumenteres?

• Er 60-dages-reglen relevant?

• Hvem kontrollerer kørselsregnskabet?

• Hvad bliver den forventede godtgørelse?

• Kan godtgørelsen dække de faktiske biludgifter?

• Har ejerlederen privat finansiering?

• Skal bilen bruges meget privat?

• Vil bilen blive beholdt i flere år?

• Skal selskabet betale parkering, bro eller færge særskilt?

• Er lønsystemet sat op til kørselsgodtgørelse?

Nordic Finans hjælper ejerledere med at skabe et økonomisk overblik over valget mellem firmabil, privat bil, køb og leasing.

Afhængigt af situationen kan arbejdet blandt andet omfatte:

• Beregning af selskabets samlede bilomkostninger

• Beregning af den skattepligtige værdi af fri bil

• Sammenligning med privat bil

• Beregning af skattefri kørselsgodtgørelse

• Opsætning af kørselsregnskab

• Lønadministration og indberetning af fri bil

• Bogføring af leasing

• Bogføring af finansiering og renter

• Momsafstemning

• Likviditetsbudget

• Vurdering af køb sammenlignet med leasing

• Gennemgang af ejerens mellemregning

• Afstemning af bilrelaterede udgifter

• Klargøring til årsafslutningen

Den konkrete løsning bør baseres på den valgte bil, leasingaftalen, kørselsmønstret og ejerlederens samlede økonomi.

Kontakt Nordic Finans for en konkret sammenligning af de relevante billøsninger og finansieringsformer.