Pension gennem eget ApS – sådan fungerer det for ejerledere

Som ejerleder i et ApS kan selskabet indbetale pension for dig som en del af din samlede lønpakke.

Det kan være relevant, hvis du både ønsker at:

• Opbygge privat pensionsformue

• Reducere den del af din løn, der udbetales kontant

• Skabe en langsigtet opsparing

• Tilknytte forsikringsdækninger

• Planlægge løn, pension og udbytte samlet

En arbejdsgiveradministreret pensionsordning fungerer skattemæssigt anderledes end en almindelig privat opsparing.

Når en ratepension eksempelvis er oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan arbejdsgiverens pensionsindbetalinger være omfattet af bortseelsesret. Det betyder overordnet, at arbejdsgiverens indbetaling ikke medregnes på samme måde som almindelig kontant løn ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige indkomst.

For mange ejerledere bør spørgsmålet derfor ikke kun være “løn eller udbytte?”, men snarere hvordan løn, pension, udbytte og opsparing i selskabet samlet bør fordeles.

Ja.

Hvis du er ansat i dit eget ApS, kan selskabet etablere en arbejdsgiveradministreret pensionsordning for dig.

Ordningen kan eksempelvis indeholde:

• Ratepension

• Livsvarig livrente

• Aldersopsparing

• Forsikring ved tab af erhvervsevne

• Livsforsikring

• Andre pensionsrelaterede forsikringsdækninger

Den skattemæssige behandling afhænger af den enkelte ordning.

Det er derfor vigtigt ikke at behandle alle pensionsprodukter på samme måde.

Bortseelsesret betyder overordnet, at arbejdsgiverens pensionsindbetaling ikke medregnes i medarbejderens skattepligtige indkomst på samme måde som almindelig løn.

Eksempel:

Din samlede lønpakke består af:

• Kontant løn

• Pension

• Eventuelle personalegoder

Pensionsdelen indbetales direkte af selskabet til pensionsordningen.

Ved en arbejdsgiveradministreret ratepension beskriver Skattestyrelsens juridiske vejledning, at arbejdsgiverens indbetalinger ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst, når betingelserne er opfyldt.

Det betyder ikke, at pensionen aldrig bliver beskattet.

Beskatningen sker typisk senere efter reglerne for den konkrete pensionsordning, når pensionen udbetales.

For en ejerleder er især tre typer relevante:

• Ratepension

• Livsvarig livrente

• Aldersopsparing

De fungerer forskelligt.

En ratepension er en pensionsordning, hvor opsparingen senere udbetales i rater over en bestemt periode.

Skattestyrelsen beskriver, at ratepension og ophørende livrente udbetales over en periode på 10-30 år, når pensionsudbetalingsalderen er nået.

Ratepension er ofte relevant for ejerledere, der ønsker:

• Fradragsberettiget pensionsopsparing

• En forholdsvis forudsigelig pensionsudbetaling

• At supplere folkepension og andre pensionsordninger

• At kombinere pension med den løbende ejerløn

I 2026 er det samlede fradragsloft for indbetalinger til:

• Ratepension

• Ophørende livrente

68.700 kr.

Loftet gælder samlet på tværs af arbejdsgiveradministrerede og private ordninger.

Det er derfor vigtigt at se på alle dine ratepensionsindbetalinger samlet.

Dit ApS indbetaler 50.000 kr. til din arbejdsgiveradministrerede ratepension i 2026.

Du ønsker også selv at indbetale privat.

Det samlede loft er 68.700 kr.

Der er derfor som udgangspunkt kun 18.700 kr. tilbage inden for årets samlede rateloft.

Skattestyrelsen beskriver netop, at hvis arbejdsgiveren eksempelvis indbetaler en del af beløbet, kan medarbejderen selv anvende differencen op til det samlede loft.

Hvis arbejdsgiveren allerede har anvendt hele årets ratepensionsloft, kan du ikke samtidig få almindeligt fradrag for yderligere private ratepensionsindbetalinger inden for samme år.

Arbejdsgiverordningen har prioritet, hvis både arbejdsgiveren og medarbejderen har indbetalt mere end det samlede loft.

Det betyder, at ejerlederen bør koordinere pensionen mellem:

• Selskabets lønsystem

• Pensionsselskabet

• Eventuelle private pensionsordninger

Hvis det samlede rateloft overskrides, er der særlige regler for reguleringen.

Ved for stor arbejdsgiveradministreret ratepensionsindbetaling kan det overskydende beløb blive beskattet, mens der ved private indbetalinger kan ske reduktion eller bortfald af fradraget. Skattestyrelsen beskriver også muligheder for eksempelvis at flytte overskydende beløb til en anden fradragsberettiget pensionsordning.

Det er derfor bedre at kontrollere pensionsindbetalingerne inden årets afslutning end at rette dem bagefter.

En livsvarig livrente er en pensionsordning, der giver løbende pensionsudbetaling resten af livet.

Den adskiller sig dermed fra ratepensionen, som normalt udbetales over en begrænset årrække.

Livrente kan være relevant, hvis ejerlederen ønsker:

• Livsvarig pensionsindkomst

• Større pensionsindbetalinger

• En anden risikoprofil end ratepension

• Kombination med ratepension

Skattestyrelsen beskriver livsvarig livrente som en fradragsberettiget pensionsopsparing, der giver månedlig indtægt fra pensionering og resten af livet.

Reglerne er anderledes end for ratepension.

For en privat livsvarig livrente er opfyldningsfradraget 63.200 kr. i 2026. Ved større indbetalinger afhænger fradragsreglerne blandt andet af, hvem der indbetaler, og hvordan ordningen er etableret.

Ved arbejdsgiveradministrerede livrenteordninger kan andre regler gælde end det almindelige rateloft.

Det gør livrente interessant for ejerledere, der ønsker at indbetale mere til pension end det beløb, der kan placeres på en ratepension.

Den konkrete struktur bør dog beregnes individuelt.

Aldersopsparing fungerer anderledes end ratepension og livrente.

Du får ikke det samme almindelige fradrag eller bortseelsesret for indbetalingen.

Til gengæld er udbetalingen senere skattefri efter reglerne for aldersopsparing.

I 2026 kan du og din arbejdsgiver som udgangspunkt samlet indbetale 9.900 kr. uden afgift.

Hvis du har højst 7 år til folkepensionsalderen, kan loftet under de relevante betingelser være 64.200 kr. i 2026.

Ja.

Skattestyrelsen beskriver specifikt, at en arbejdsgiver kan indbetale til en medarbejders aldersopsparing.

Men samme beløbsgrænser gælder samlet for arbejdsgiveren og medarbejderen.

Hvis grundbeløbet er 9.900 kr., kan der eksempelvis indbetales:

• 6.000 kr. fra arbejdsgiveren

• 3.900 kr. privat

Samlet: 9.900 kr.

Nej, ikke på samme måde som de almindelige fradragsberettigede pensionsordninger.

Skattestyrelsens juridiske vejledning angiver udtrykkeligt, at der ikke er bortseelsesret for arbejdsgiverindbetalinger til aldersforsikringer og aldersopsparinger.

Aldersopsparing bør derfor behandles særskilt fra ratepension og livrente.

Der findes ikke én pensionsform, som er bedst for alle.

Valget afhænger blandt andet af:

• Alder

• Nuværende indkomst

• Forventet fremtidig indkomst

• Hvor meget der skal indbetales

• Eksisterende pensioner

• Ønsket pensionstidspunkt

• Likviditetsbehov

• Investeringsstrategi

• Forsikringsbehov

• Privat formue

• Formue i holding

• Planlagt virksomhedssalg

For mange ejerledere kan en kombination være relevant.

En ejerleder får eksempelvis:

Månedlig løn

40.000 kr.

Arbejdsgiverbetalt pension

5.000 kr. om måneden.

Årligt udbytte

Vurderes efter selskabets årsresultat, frie reserver og likviditet.

Opsparing i holding

Overskud, som ikke skal bruges privat, bliver i selskabsstrukturen til investeringer.

Så får ejerlederen fire forskellige økonomiske spor:

• Løbende privat indkomst

• Pension

• Udbytte

• Selskabsopsparing

Det kan give større fleksibilitet end alene at maksimere den månedlige løn.

Forestil dig, at selskabet økonomisk kan bære en større samlet lønpakke.

Ejerlederen kan vælge mellem:

Mulighed 1

Hele beløbet udbetales som kontant løn.

Fordel:

• Pengene er tilgængelige privat med det samme

Ulempe:

• Ingen automatisk langsigtet pensionsopsparing

Mulighed 2

En del af lønpakken indbetales til pension.

Fordele kan være:

• Langsigtet opsparing

• Relevant skattemæssig behandling

• Mulighed for forsikringsdækninger

Ulemper kan være:

• Pengene bliver bundet til pensionsformål

• Mindre privat likviditet nu

Det optimale forhold afhænger af ejerlederens samlede økonomi.

Pension og udbytte har forskellige formål.

Pension

Er langsigtet privat opsparing, typisk med pensionsskattemæssige regler og binding frem til pensionsalderen.

Udbytte

Er en udlodning af selskabets overskud til ejeren.

Udbytte giver langt større privat fleksibilitet, men beskattes som aktieindkomst efter de gældende regler.

Derfor bør man ikke kun sammenligne: “Hvilken skatteprocent er lavest?”

Man bør også spørge:

• Hvornår skal pengene bruges?

• Skal de være likvide?

• Hvor stor pensionsformue har ejeren allerede?

• Skal kapitalen måske investeres gennem holding?

• Har ejeren behov for forsikringsdækninger?

Dette er et særligt relevant spørgsmål for ejerledere. Hvis du har et holdingselskab, kan overskydende kapital under de relevante betingelser opspares og investeres i selskabsstrukturen. Det giver en anden fleksibilitet end pensionsopsparing.

Pension

Fordele:

• Pensionsskattemæssige regler

• Langsigtet struktur

• Mulige forsikringsdækninger

• Kapital øremærket pension

Ulemper:

• Kapitalen er bundet

• Regler for udbetaling

Holding

Fordele:

• Større investeringsfrihed

• Kapital kan bruges til opkøb eller nye virksomheder

• Ikke bundet til pensionsalder

Ulemper:

• Pengene er fortsat selskabets

• Privat udlodning udløser senere privat beskatning

• Investeringerne har deres egne skatteregler

For mange ejerledere kan begge dele have en funktion.

Der findes ikke én generel pensionsprocent, som alle ejerledere bør anvende.

I almindelige ansættelser kan pensionsprocenten være bestemt af:

• Overenskomst

• Ansættelsesaftale

• Pensionsordning

Som ejerleder har man ofte større fleksibilitet.

Men det kan også skabe en risiko for, at pensionen bliver glemt.

En ejerleder kan eksempelvis bruge næsten hele overskuddet på:

• Nyansættelser

• Markedsføring

• Virksomhedsvækst

• Investeringer

og dermed få opbygget en betydelig virksomhedsformue uden tilsvarende privat pensionsopsparing.

Det er ikke nødvendigvis forkert, men bør være et bevidst valg.

Det bør vurderes ud fra en samlet plan.

Relevant information kan være:

Privatøkonomi

• Privatbudget

• Bolig

• Gæld

• Familie

• Opsparing

• Investeringer

Pension

• Eksisterende pensionsformue

• Forventede fremtidige indbetalinger

• Pensionsalder

• Ønsket pensionsindkomst

Selskab

• Overskud

• Likviditet

• Vækst

• Investeringer

• Gæld

• Risiko

Ejerstruktur

• Holding

• Andre virksomheder

• Potentielt virksomhedssalg

Det giver et langt bedre grundlag end blot at vælge en tilfældig procent af lønnen.

Mange arbejdsmarkedspensionsordninger indeholder forsikringer.

Det kan eksempelvis være:

• Tab af erhvervsevne

• Dødsfald

• Kritisk sygdom

• Sundhedsrelaterede dækninger

For en ejerleder kan tab af erhvervsevne være særligt relevant.

Hvis virksomheden er meget afhængig af ejeren, kan længerevarende sygdom påvirke både:

• Privatøkonomien

• Virksomhedens indtjening

• Selskabets værdi

Pensionsvalget bør derfor ikke kun handle om opsparing.

Forsikringsdelen bør også gennemgås.

Pension indgår normalt i virksomhedens lønbogføring.

Der kan blandt andet være poster for:

• Bruttoløn

• Arbejdsgiverpension

• Medarbejderpension

• Nettoløn

• A-skat

• AM-bidrag

• Skyldig pension

• Betaling til pensionsselskabet

Bogføringen bør stemme med:

• Lønsystemet

• Bank

• Pensionsselskabet

• eIndkomst

Det er ikke tilstrækkeligt blot at overføre et beløb fra selskabets bankkonto til pensionsselskabet uden at sikre korrekt lønbehandling.

En ejerleder har en lønpakke på 50.000 kr. pr. måned.

Den kan eksempelvis fordeles:

• Kontant løn: 45.000 kr.

• Arbejdsgiverpension: 5.000 kr.

Den konkrete lønseddel og pensionsbehandling afhænger af pensionsaftalen.

Det centrale er, at pensionen registreres som en del af den korrekte lønstruktur.

Det kan i nogle situationer være muligt, men reglerne afhænger af pensionsformen og aftalen.

Man bør kontrollere:

• Hvilken pensionsordning der bruges

• Årets tidligere indbetalinger

• Rateloftet

• Eventuelle private indbetalinger

• Livrenteregler

• Pensionsselskabets frister

• Selskabets likviditet

Et højt årsresultat betyder ikke automatisk, at hele overskuddet frit kan indbetales til enhver pensionsordning med fuld skattemæssig virkning.

Ja, afhængigt af pensionsaftalen.

Det kan være relevant for ejerledere, fordi selskabets indtjening kan variere.

Eksempel:

År 1

Virksomheden er i vækst og har begrænset likviditet.

Pensionsindbetaling:

Relativt lav.

År 2

Virksomheden har stabilt overskud.

Pensionsindbetaling:

Forøges.

År 3

Virksomheden investerer kraftigt i et opkøb.

Pensionsindbetaling:

Tilpasses igen.

Det kan give større fleksibilitet end en helt fast model, men ejerlederen bør stadig have en langsigtet pensionsplan.

Afkast på pensionsordninger beskattes med pensionsafkastskat, PAL-skat.

Skattestyrelsen oplyser, at satsen er 15,3 procent, og at pensionsselskabet eller banken normalt sørger for indberetning og betaling.

Det er en anden beskatningsform end eksempelvis investering af frie private midler eller investering gennem et holdingselskab.

Pensionsmidler er bundet.

Hvis en pensionsordning hæves før pensionsudbetalingsalderen, kan der som udgangspunkt blive pålagt betydelige afgifter.

Skattestyrelsen angiver blandt andet en afgift på 60 procent ved førtidig ophævelse af ratepension og livrente, mens andre satser gælder for eksempelvis aldersopsparing.

Det understreger, at pension ikke bør bruges som en almindelig likviditetsreserve.

Selv om pension kan være attraktivt, skal selskabets egen økonomi stadig kunne bære indbetalingen.

Før større pensionsindbetalinger bør ejerlederen kontrollere:

• Moms

• A-skat

• AM-bidrag

• Leverandører

• Selskabsskat

• Løn

• Husleje

• Lån

• Investeringer

• Likviditetsreserve

En pensionsindbetaling bør ikke efterlade virksomheden med for lidt kapital til den normale drift.

Eksempel

Selskabet har: 400.000 kr. på banken

Men skal inden for kort tid betale:

• Moms: 100.000 kr.

• Selskabsskat: 80.000 kr.

• Leverandører: 70.000 kr.

• Løn: 80.000 kr.

Den reelle frie likviditet er langt lavere end de 400.000 kr.

Det vil derfor være risikabelt blot at tage udgangspunkt i banksaldoen, når pensionsindbetalingen fastsættes.

Ejerledere har ofte mere svingende indkomst end almindelige lønmodtagere. Det kan derfor være relevant at opdele den økonomiske plan i:

Basisløn

Et fast niveau, som privatøkonomien kan baseres på.

Basis-pension

En fast pensionsindbetaling.

Variabel pension

En ekstra indbetaling i stærke år.

Udbytte

Vurderes efter årsresultatet og selskabets økonomi.

Opsparing i selskabet

Resten beholdes til vækst og investeringer.

Det kan skabe en mere robust model.

Ejerlederen glemmer alle private pensionsordninger

Det kan medføre overskridelse af rateloftet.

Pension bogføres kun som en bankbetaling

Løn og pension skal hænge sammen.

Hele pensionen lægges på ratepension

Når loftet overskrides, opstår der problemer med den skattemæssige behandling.

Aldersopsparing behandles som ratepension

Aldersopsparing har andre regler og giver ikke samme bortseelsesret.

Pension fastsættes uden likviditetsbudget

Selskabet kan komme til at mangle penge.

Ejerlederen sparer kun op i virksomheden

Det kan give en stor erhvervsformue, men begrænset pensions- og forsikringsdækning.

Ejerlederen sparer for meget op på pension

Det modsatte kan også være et problem, hvis privatøkonomien eller virksomheden har større behov for likviditet.

Pension vurderes kun ud fra skat

Binding, investering, forsikring og fremtidig indkomst er mindst lige så relevante.

• Er du ansat i selskabet?

• Hvilken kontant løn skal du have?

• Hvor meget kan selskabets likviditet bære?

• Har du allerede private pensionsordninger?

• Hvor meget er allerede indbetalt på ratepension i år?

• Er årets rateloft kontrolleret?

• Skal en del placeres på livrente?

• Er aldersopsparing relevant?

• Er forsikringsdækningerne gennemgået?

• Hvad er din nuværende pensionsformue?

• Hvornår forventer du at gå på pension?

• Skal kapital også opspares i holding?

• Er pensionen korrekt opsat i lønsystemet?

• Stemmer indbetalingerne med pensionsselskabet?

• Er pensionen indarbejdet i selskabets budget?

Nordic Finans kan hjælpe ejerledere med at skabe overblik over sammenhængen mellem løn, pension, udbytte og selskabets likviditet.

Afhængigt af behovet kan arbejdet blandt andet omfatte:

• Budget for ejerløn

• Lønadministration

• Bogføring af pension

• Afstemning af pensionsbetalinger

• Likviditetsbudget

• Overblik over løn og personaleomkostninger

• Planlægning af selskabets løbende betalinger

• Sammenligning af løn, pension og udbytte

• Holding- og driftsoverblik

• Klargøring til årsregnskabet

• Samarbejde med pensionsrådgiver om den konkrete pensionsordning

Valg af konkrete pensionsprodukter, investeringer og forsikringsdækninger bør foretages ud fra ejerlederens individuelle økonomi og kan kræve særskilt pensions- eller investeringsrådgivning.

Kontakt Nordic Finans for en gennemgang af, hvordan pension kan indgå i den samlede ejerlederøkonomi.