Private udgifter i selskabet – hvad må dit ApS betale?

Som ejer af et ApS er selskabets penge ikke det samme som dine private penge.

Et ApS er en selvstændig juridisk enhed. Det betyder, at virksomhedens bankkonto, firmakort og økonomi skal holdes adskilt fra ejerens privatøkonomi.

Selskabet må naturligvis betale udgifter, der vedrører virksomhedens drift. Men hvis selskabet betaler en udgift, der reelt vedrører ejeren privat, kan der opstå problemer med:

• Skattefradrag

• Momsfradrag

• Løn

• Udbytte

• Mellemregning med ejer

• Aktionærlån

• Bogføring

• Årsregnskabet

Skattestyrelsen understreger, at virksomheden kan få fradrag for udgifter, der bruges til at drive virksomheden, men ikke for private udgifter.

For hovedaktionærer kan et selskabs betaling af udgifter i ejerens private interesse desuden efter omstændighederne blive betragtet som maskeret udlodning og beskattet som udbytte.

Dit ApS kan betale virksomhedens udgifter. Hvis selskabet betaler noget, der reelt tilhører dig privat, skal betalingen identificeres og behandles korrekt – den kan ikke blot bogføres som en almindelig driftsomkostning.

En privat udgift er en udgift, der primært vedrører ejerens eller dennes families private forbrug og ikke selskabets erhvervsmæssige aktivitet.

Det kan eksempelvis være:

• Private dagligvarer

• Privat husleje

• Ferie

• Privat tøj

• Private restaurantbesøg

• Privat elektronik

• Biograf

• Private abonnementer

• Private brændstofudgifter

• Private forsikringer

• Personlige bøder

• Private møbler

• Udgifter til børn eller ægtefælle

At betalingen sker med virksomhedens kort gør ikke udgiften erhvervsmæssig.

Det afgørende er, hvad udgiften vedrører.

Selskabet kan som udgangspunkt betale udgifter, som har reel forbindelse til virksomhedens drift.

Det kan blandt andet være:

• Varekøb

• Kontorinventar

• Computerudstyr

• Software

• Markedsføring

• Erhvervsforsikringer

• Husleje til erhvervslokaler

• Revisor og rådgivning

• Løn

• Telefon

• Internet

• Erhvervsmæssige rejser

• Erhvervsrelaterede abonnementer

Skattestyrelsen beskriver driftsudgifter som udgifter, der bruges til at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens løbende indkomst.

Ja, i nogle situationer.

En udgift kan have både:

• Erhvervsmæssig anvendelse

• Privat anvendelse

Det betyder ikke nødvendigvis, at hele udgiften er privat. Men den skattemæssige og momsmæssige behandling skal tage højde for den private anvendelse.

Skattestyrelsen beskriver eksempelvis, at hvis en vare eller ydelse anvendes både erhvervsmæssigt og privat, kan momsfradraget i visse situationer begrænses til den erhvervsmæssige andel.

Selskabet køber en computer til brug i virksomheden.

Ejeren anvender den:

• 80 procent erhvervsmæssigt

• 20 procent privat

Det betyder ikke automatisk, at computeren er en ren privat udgift.

Men den konkrete behandling af:

• Skat

• Moms

• Personalegode

skal vurderes ud fra anvendelsen og de relevante regler.

Man bør derfor ikke bruge en simpel regel som:

“Selskabet har betalt, så alt kan trækkes fra.”

Forestil dig, at dit ApS betaler:
8.000 kr. for din private sofa.

Betalingen er ikke en almindelig selskabsomkostning. Den skal identificeres som en overførsel af økonomisk værdi til dig.

Afhængigt af forholdene kan betalingen eksempelvis blive behandlet som:

• Løn

• Udbytte

• Aktionærlån

• Mellemregning

• Et beløb, du straks skal tilbagebetale

Den korrekte behandling afhænger af den konkrete disposition.

Ja.

Hvis et selskab afholder udgifter i hovedaktionærens private interesse, kan fordelen efter omstændighederne blive betragtet som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten har i en afgørelse offentliggjort i 2026 eksempelvis behandlet betalinger fra et selskab til blandt andet:

• Dagligvarebutikker

• Tøjforretninger

• Take-away

• Restauranter

• Biograf

• Bolig

• Bøder

som private udgifter og beskattet hovedanpartshaveren af beløbene som maskeret udlodning.

Det afgørende er altså ikke, hvilken konto udgiften er bogført på, men om udgiften reelt er afholdt i selskabets interesse.

Maskeret udlodning betyder, at ejeren modtager en økonomisk fordel fra selskabet uden, at den formelt er behandlet som et almindeligt besluttet udbytte.

Det kan eksempelvis ske, hvis selskabet:

• Betaler ejerens private regninger

• Køber private varer til ejeren

• Betaler udgifter for ejerens familie

• Overdrager værdier til ejeren på ikke-markedsmæssige vilkår

I praksis kan fordelen blive beskattet hos ejeren som udbytte.

Retspraksis viser, at selskabets betaling af udgifter, der opfylder hovedaktionærens private behov, kan være omfattet af reglerne om maskeret udlodning.

Det kan i visse situationer være relevant, hvis ejeren også arbejder i selskabet og betalingen reelt har karakter af vederlag for arbejdet.

Men man bør ikke blot efterfølgende beslutte:
“Vi kalder det løn.”

Løn skal håndteres korrekt med blandt andet:

• Lønindberetning

• A-skat

• AM-bidrag

• Bogføring

• Eventuelle personalegoder

Det konkrete grundlag skal vurderes.

Hvis der ved en fejl er brugt firmakort til en privat udgift, bør fejlen håndteres så hurtigt som muligt.

Eksempel: Ejeren køber ved en fejl private varer for: 1.200 kr. med selskabets kort.

Ejeren opdager fejlen straks og tilbagebetaler 1.200 kr. til selskabet.

Der bør være en klar dokumentationskæde:

1. Den private betaling

2. Bogføring på ejerens mellemregning

3. Tilbagebetaling fra ejeren

4. Afstemning af mellemregningen

Det er væsentligt anderledes end at lade private hævninger stå uafklaret i flere måneder.

Ved hovedaktionærer kan private betalinger samtidig berøre reglerne om aktionærlån, så gentagne eller større hævninger bør vurderes særskilt.

Man bør ikke regne med en generel bagatelgrænse, hvor små private betalinger automatisk er ufarlige.

Materiale om ligningslovens § 16 E beskriver, at der ikke gælder en almindelig bagatelgrænse for beskatning, blot fordi den private udgift er lille.

Det betyder, at en kultur med:

• “Det er kun 200 kr.”

• “Det ordner vi senere”

• “Jeg bruger bare firmakortet”

kan skabe et større problem over tid.

Som udgangspunkt bør privat boligudgift ikke bogføres som almindelig driftsomkostning.

Hvis selskabet betaler ejerens private husleje uden et andet korrekt grundlag, modtager ejeren en økonomisk fordel.

Den skal derfor behandles korrekt.

Det samme gælder eksempelvis:

• Privat el

• Privat varme

• Privat boligforsikring

• Privat realkredit

• Private boligforbedringer

Skattemæssig praksis viser, at selskabsafholdte boligudgifter i hovedaktionærens private interesse kan føre til udbyttebeskatning.

Almindelige dagligvarer til ejerens husholdning er private.

Eksempler:

• Madvarer

• Toiletartikler

• Slik

• Drikkevarer

• Husholdningsartikler

kan ikke uden videre behandles som virksomhedens driftsudgifter.

Landsskatteretten har specifikt behandlet betalinger til dagligvarebutikker og andre private forbrugsudgifter som maskeret udlodning i en hovedaktionærsituation.

Det er noget andet, hvis virksomheden eksempelvis køber varer til:

• Kundearrangement

• Personalearrangement

• Kontoret

• Restaurantens videresalg

Her skal formålet og dokumentationen vurderes.

Det afhænger af formålet.

Privat middag

Ejeren spiser middag med sin familie. Det er som udgangspunkt privat.

Kundemøde

Ejeren spiser med en kunde som led i virksomhedens aktivitet. Det kan have en erhvervsmæssig karakter, men der gælder særlige regler om fradrag og moms.

Personalearrangement

Der kan ligeledes gælde særlige regler. Skattestyrelsen har specifikke momsregler for blandt andet restaurant- og personalearrangementer, og momsfradraget kan være begrænset. Det er derfor ikke korrekt blot at bogføre alle restaurantkvitteringer på samme måde.

For at dokumentere et erhvervsmæssigt restaurantbesøg bør det blandt andet fremgå:

• Dato

• Restaurant

• Beløb

• Deltagere

• Virksomheder

• Formålet med mødet

Et bilag med:

“Restaurant – 3.500 kr.”

uden yderligere forklaring kan være svært at dokumentere som erhvervsmæssigt flere år senere.

Almindeligt tøj er typisk af privat karakter, også selv om ejeren bruger det på arbejde.

Eksempel:

• Jakkesæt

• Skjorte

• Almindelige sko

• Jakke

kan normalt også bruges privat.

Derfor bør man være forsigtig med at behandle almindeligt tøj som en virksomhedsudgift.

Skattestyrelsen understreger generelt, at udgifter til almindeligt personligt tøj har en stærk privat karakter.

Det er noget andet med særligt arbejdstøj, uniform eller sikkerhedsudstyr, hvor andre regler kan gælde.

Det kan være muligt.

Den skattemæssige behandling afhænger blandt andet af, om internetforbindelsen giver adgang til virksomhedens netværk og reelt anvendes i forbindelse med arbejdet.

Skattestyrelsen har særskilte regler for fri internet.

Det bør derfor ikke blandes sammen med almindelige private abonnementer uden forbindelse til virksomheden.

Ja, hvis computeren reelt anvendes til selskabets aktiviteter.

Det vil være almindeligt, at en ejerleder har:

• Laptop

• Skærme

• Tastatur

• Telefon

• IT-udstyr

betalt af selskabet.

Problemet opstår, hvis selskabet køber udstyr, der reelt alene er til privat brug.

Eksempel

Selskabet køber:

• Gaming-pc til ejerens barn

• Privat spillekonsol

• Fjernsyn til privat soveværelse

uden et erhvervsmæssigt formål.

Så er situationen en anden.

Skattepraksis har blandt andet behandlet privatanskaffelser som tv, spillekonsol og private møbler som maskeret udlodning, når selskabets erhvervsmæssige interesse ikke var dokumenteret.

En almindelig privat ferie er privat.

Selskabet bør ikke betale:

• Fly

• Hotel

• Restaurant

• Lejebil

• Familieudgifter

for en privat ferie og behandle det som almindelige rejseudgifter.

Hvis der er tale om en reel erhvervsrejse, skal:

• Formålet

• Rejsen

• Deltagerne

• Programmet

• Udgifterne

kunne dokumenteres.

Hvis rejsen indeholder både erhverv og ferie, kan der være behov for en opdeling.

Bøder er et område, der skal behandles særskilt.

En personlig bøde bliver ikke til en almindelig fradragsberettiget virksomhedsudgift, fordi selskabet betaler den.

Hvis selskabet betaler ejerens private bøde, kan betalingen samtidig udgøre en økonomisk fordel for ejeren.

Aktuel praksis har blandt andet inkluderet bøder blandt private betalinger, der blev beskattet som maskeret udlodning.

Det afhænger af bilordningen.

Hvis bilen er privat, skal man ikke automatisk lade selskabet betale:

• Forsikring

• Benzin

• Service

• Dæk

• Reparationer

• Leasingydelser

Der kan i stedet være mulighed for skattefri kørselsgodtgørelse ved dokumenteret erhvervsmæssig kørsel, hvis betingelserne er opfyldt.

Hvis bilen er selskabets og står til privat rådighed, kan reglerne om fri bil være relevante.

Bilområdet bør derfor behandles som en særskilt ordning og ikke som almindelige private hævninger.

Momsfradrag følger ikke automatisk af, at fakturaen er betalt af selskabet.

En momsregistreret virksomhed kan som hovedregel få momsfradrag på varer og ydelser, der anvendes til den momspligtige drift.

Hvis købet derimod er rent privat, er der som udgangspunkt ikke almindelig fradragsret.

Eksempel

Selskabet køber: Privat sofa til ejerens bolig: 25.000 kr. inkl. moms

Man bør ikke blot bogføre momsen som købsmoms, fordi fakturaen står i virksomhedens regnskab.

Den reelle anvendelse er afgørende.

Ved blandet anvendelse kan der i relevante situationer være delvist momsfradrag.

Skattestyrelsen beskriver eksempelvis en computer, der anvendes:

• 75 procent erhvervsmæssigt

• 25 procent privat

hvor momsfradraget kan begrænses til den erhvervsmæssige andel.

Det betyder, at man skal skelne mellem: 100 % erhverv, blandet anvendelse og 100 % privat.

Det løser ikke nødvendigvis hele problemet.

Hvis selskabet betaler ejerens private udgift, er der to forskellige spørgsmål:

1. Har selskabet skatte- og momsfradrag?

2. Har ejeren modtaget en skattepligtig økonomisk fordel?

Selv hvis selskabet ikke tager momsfradrag, kan der stadig være:

• Maskeret udlodning

• Løn

• Aktionærlån

• Mellemregning

hos ejeren.

En mellemregningskonto bruges til at registrere økonomiske bevægelser mellem selskabet og ejeren.

Eksempel

Ejeren betaler privat: 10.000 kr. for selskabets software.

Selskabet skylder nu ejeren 10.000 kr.

Det kan registreres på mellemregningen.

Den modsatte situation er mere følsom: Selskabet betaler: 10.000 kr. af ejerens private udgift.

Nu kan ejeren komme til at skylde selskabet penge.

Det kan blandt andet rejse spørgsmål om aktionærlån og beskatning.

Dette skel er vigtigt.

Privat udlæg for selskabet

Ejeren betaler en rigtig selskabsudgift med private penge.

Eksempel: Ejeren betaler virksomhedens advokat: 5.000 kr. privat.

Det er stadig en selskabsudgift.

Privat udgift betalt af selskabet

Selskabet betaler ejerens private udgift.

Eksempel: Selskabet betaler ejerens ferie: 15.000 kr.

Det er ikke en almindelig selskabsudgift.

Ordene ligner hinanden, men regnskabsmæssigt er situationerne næsten modsatte.

Ejer betaler en softwarefaktura på 2.500 kr. privat.

Fakturaen:

• Er udstedt til selskabet

• Vedrører selskabets aktivitet

• Kan dokumenteres

Bogføringen kan overordnet vise: Softwareomkostning: 2.500 kr. mod Gæld til ejer: 2.500 kr.

Når selskabet senere betaler 2.500 kr. til ejeren, nedbringes gælden. Det er ikke en privat hævning.

Selskabet betaler ejerens private hotelophold: 8.000 kr.

Bogholderen bogfører: Rejseudgifter: 8.000 kr.

Nu ser regnskabet ud, som om virksomheden har haft en erhvervsmæssig rejseudgift.

Det kan skabe:

• For lavt regnskabsmæssigt resultat

• Forkert skat

• Eventuelt forkert moms

• Manglende beskatning af ejeren

• Forkert mellemregning

Det er derfor ikke nok, at bogføringen teknisk balancerer.

Den bør ikke bare slettes. Først skal det undersøges:

1. Hvad var købet?

2. Hvem fik fordel af det?

3. Var der nogen erhvervsmæssig anvendelse?

4. Er der taget momsfradrag?

5. Har ejeren betalt beløbet tilbage?

6. Skal beløbet behandles som løn?

7. Skal det behandles som udbytte?

8. Er aktionærlånsreglerne relevante?

9. Skal en tidligere momsperiode rettes?

10. Skal en løn- eller udbytteindberetning rettes?

Den konkrete løsning afhænger af situationen.

Så bør man være ekstra forsigtig.

En privat udgift fra et lukket år kan have påvirket:

• Årsrapport

• Selskabsskat

• Moms

• Ejerens personlige skat

• Mellemregning

• Udbytte

• Løn

Det kan derfor være nødvendigt at vurdere, om tidligere indberetninger skal korrigeres.

Man bør ikke blot bogføre en modpost i det aktuelle år uden at forstå den oprindelige fejl.

Hvis en udgift kan se privat ud, bør det erhvervsmæssige formål kunne dokumenteres tydeligt.

Retspraksis viser, at manglende dokumentation kan få stor betydning, når hovedaktionæren har rådighed over selskabets midler.

Dokumentationen kan blandt andet være:

• Faktura

• Kvittering

• Kontrakt

• Kundens navn

• Formål

• Deltagere

• Kalenderaftale

• E-mail

• Projekt

• Betalingsdokumentation

Et bilag bør kunne forstås af en anden person flere år senere.

Dagligvarer

Private dagligvarer bør ikke ligge i selskabets driftsomkostninger.

Privat bolig

Husleje, møbler og forbedringer af privat bolig kræver særlig opmærksomhed.

Privat restaurant

En familiemiddag bliver ikke til repræsentation ved at betale med firmakortet.

Tøj

Almindeligt privat anvendeligt tøj har som udgangspunkt en privat karakter.

Ferie

Privat ferie bør holdes ude af selskabet.

Private abonnementer

Streaming, private medlemskaber og familieabonnementer bør ikke automatisk betales af selskabet.

Private biler

Bilens ejer- og rådighedsforhold skal afklares.

Bøder

Bøder kræver særskilt behandling.

Familiens køb

En fordel til nærtstående kan efter omstændighederne også blive anset for at være ydet i ejerens interesse.

Firmakortet bruges til alt

Det skaber unødvendigt mange mellemregningsposter.

Private køb bogføres som “diverse”

Det skjuler udgiftens karakter.

Der tages momsfradrag på alle kvitteringer

Momsfradraget afhænger af anvendelsen.

Ejeren tilbagebetaler aldrig små private køb

Over tid kan saldoen blive stor.

Bogholderen får ikke at vide, at købet er privat

Så kan udgiften blive bogført forkert.

Private udgifter opdages først ved årsregnskabet

Det kan betyde, at moms og løn allerede er indberettet forkert.

Privat og erhvervsmæssig brug bliver ikke fordelt

Blandede udgifter kræver ofte en konkret vurdering.

Hav separate kort

Brug:

• Firmakort → virksomhed

• Privat kort → privat

Det reducerer fejl markant.

Gem bilaget med det samme

Bilaget bør indeholde en forklaring, hvis udgiften ikke er åbenlyst erhvervsmæssig.

Afstem ejerens mellemregning hver måned

Vent ikke til årsregnskabet.

Gennemgå firmakortet

Se alle betalinger og markér private poster med det samme.

Tilbagebetal fejl hurtigt

Hvis firmakortet anvendes privat ved en fejl, bør forholdet håndteres straks.

Brug løn og udbytte korrekt

Hvis ejeren skal have penge privat, bør det ske gennem et korrekt grundlag.

Få vurderet tvivlstilfælde før købet

Det er lettere at fastlægge behandlingen før betalingen end bagefter.

• Vedrører udgiften selskabets aktivitet?

• Er der et korrekt bilag?

• Er fakturaen udstedt til den rigtige part?

• Er formålet dokumenteret?

• Er der privat anvendelse?

• Skal udgiften fordeles mellem privat og erhverv?

• Er momsfradraget korrekt?

• Har ejeren modtaget en privat økonomisk fordel?

• Skal beløbet behandles som løn?

• Skal beløbet behandles som udbytte?

• Skal det registreres på mellemregningen?

• Er aktionærlånsreglerne relevante?

• Er eventuel tilbagebetaling dokumenteret?

• Skal tidligere moms eller skat rettes?

• Stemmer mellemregningen ved månedens afslutning?

Nordic Finans hjælper ejerledere med at adskille selskabets økonomi fra privatøkonomien og sikre en mere struktureret behandling af ejerrelaterede posteringer.

Afhængigt af situationen kan arbejdet blandt andet omfatte:

• Gennemgang af private posteringer

• Bogføring

• Afstemning af firmakort

• Mellemregning med ejer

• Bankafstemning

• Momsafstemning

• Kontrol af momsfradrag

• Lønadministration

• Bogføring af udbytte

• Gennemgang af aktionærlån

• Oprydning i gamle posteringer

• Dokumentation af private udlæg

• Klargøring til årsregnskabet

• Etablering af faste procedurer mellem privat og selskab

Ved større eller ældre private hævninger kan der være behov for særskilt skatte- eller selskabsretlig vurdering.

Kontakt Nordic Finans for en gennemgang af ejerens mellemregning og de private posteringer i selskabet.