Aktionærlån – hvad må du som ejer af et ApS?

Som ejer af et ApS skal du være særligt opmærksom, når der overføres penge mellem dig og selskabet.

En privat hævning fra selskabets bankkonto er ikke automatisk et almindeligt lån, blot fordi beløbet bliver bogført på en mellemregningskonto.

Hvis selskabet direkte eller indirekte stiller penge til rådighed for en fysisk person med bestemmende indflydelse i selskabet, kan beløbet være omfattet af ligningslovens § 16 E. I så fald behandles beløbet skattemæssigt som en værdioverførsel og kan blive beskattet som løn eller udbytte.

Reglerne ændrede sig væsentligt i 2025 og 2026.

Fra 1. januar 2025 blev selskabslovens særlige regler om kapitalejerlån i §§ 210-212 ophævet. Det betyder, at et lån til en kapitalejer ikke længere automatisk er i strid med de tidligere særlige selskabsretlige lånebestemmelser. Ledelsen skal dog fortsat sikre, at dispositionen er forsvarlig og lovlig efter selskabslovens øvrige regler. De skattemæssige regler blev ikke ophævet.

Fra 1. januar 2026 er de skattemæssige regler samtidig blevet lempet, så tilbagebetaling af visse beskattede aktionærlån kan indgå på en skattemæssig mellemregningskonto. Formålet er blandt andet at undgå, at en ejer bliver beskattet igen og igen af de samme penge ved løbende hævninger og tilbagebetalinger.

Et aktionærlån kan altså godt være selskabsretligt muligt og samtidig udløse personlig beskatning. Som ejer bør du derfor aldrig betragte selskabets bankkonto som din private konto.

Det er vigtigt at skelne mellem selskabsret og skat.

Selskabsretligt

De tidligere særlige regler om kapitalejerlån i selskabslovens §§ 210-212 blev ophævet fra 1. januar 2025.

Det betyder, at der ikke længere gælder det tidligere særlige regelsæt, hvor et lån til kapitalejeren skulle opfylde bestemte betingelser efter § 210.

Ledelsen skal dog fortsat sikre, at dispositionen er forsvarlig, og at den ikke er i strid med blandt andet de almindelige ledelsespligter, reglerne om utilbørlige dispositioner eller reglerne om selvfinansiering.

Skattemæssigt

De skattemæssige regler består.

Hvis en fysisk person med bestemmende indflydelse låner penge af sit selskab under forhold omfattet af ligningslovens § 16 E, behandles beløbet som udgangspunkt ikke som et almindeligt lån skattemæssigt.

Beløbet behandles i stedet som en værdioverførsel, der typisk beskattes som:

• Løn eller

• Udbytte

afhængigt af de konkrete forhold.

Det er derfor misvisende at sige: “Aktionærlån er nu bare lovlige.”

Den selskabsretlige behandling er blevet ændret, men den skattemæssige risiko er fortsat meget relevant.

Ligningslovens § 16 E er især relevant for fysiske personer med bestemmende indflydelse i selskabet.

Bestemmende indflydelse vurderes efter reglerne om kontrollerede parter og kan blandt andet opstå gennem:

• Ejerskab

• Stemmerettigheder

• Aftaler med andre ejere

• Ejerskab sammen med nærtstående

Reglerne kan også ramme indirekte lån.

Det er derfor ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, at pengene formelt bliver overført til en anden person end ejeren.

Skattestyrelsens juridiske vejledning beskriver blandt andet situationer, hvor lån til nærtstående eller andre personer efter en konkret vurdering kan blive betragtet som et indirekte lån til hovedaktionæren.

Forestil dig, at du ejer hele dit ApS.

Du overfører 100.000 kr. fra selskabets bankkonto til din private konto og bogfører beløbet som:

“Tilgodehavende hos ejer.”

Du planlægger at betale pengene tilbage om tre måneder.

Det forhold, at:

• Beløbet kaldes et lån

• Det står på mellemregningen

• Du planlægger at betale det tilbage

• Der eventuelt er lavet en låneaftale

betyder ikke i sig selv, at beløbet skattemæssigt behandles som et almindeligt lån.

Hvis hævningen er omfattet af ligningslovens § 16 E, bliver den skattemæssigt behandlet som en værdioverførsel og kan beskattes som løn eller udbytte.

Et beløb omfattet af ligningslovens § 16 E bliver som udgangspunkt behandlet efter de almindelige regler om overførsel af værdier fra selskabet til ejeren.

Det betyder i praksis typisk enten:

Udbytte

Beløbet kan blive behandlet som udbytte, hvis overførslen sker i kraft af ejerforholdet.

Ved udbyttebeskatning skal selskabet som udgangspunkt håndtere:

• Indberetning af udbytte

• Indeholdelse af udbytteskat

• Betaling af udbytteskat

• Korrekt bogføring

Skattestyrelsen oplyser, at når et aktionærlån beskattes som udbytte, skal selskabet indberette beløbet og normalt indeholde udbytteskat efter de gældende regler.

Løn

Hvis ejeren samtidig arbejder i selskabet, kan beløbet efter en konkret vurdering blive behandlet som løn.

Det kan medføre:

• A-skat

• AM-bidrag

• Lønindberetning

• Eventuelle øvrige lønrelaterede forhold

Skattestyrelsen beskriver tilsvarende, hvordan beløb beskattet som løn skal indberettes via eIndkomst.

Tilbagebetaling gør ikke den oprindelige beskatning ugyldig.

Hvis du eksempelvis hæver 100.000 kr. og beløbet beskattes efter ligningslovens § 16 E, forsvinder beskatningen ikke blot, fordi du senere overfører 100.000 kr. tilbage til selskabet.

Det skyldes, at hævningen skattemæssigt allerede er behandlet som en værdioverførsel.

Men fra 2026 er der indført nye regler, som gør tilbagebetalingen vigtig i forhold til fremtidige hævninger.

Fra 2026 er reglerne blevet ændret, så tilbagebetaling af et beskattet aktionærlån skattemæssigt kan blive behandlet som et rentefrit lån fra ejeren tilbage til selskabet.

Selskabet skal i de relevante situationer føre en skattemæssig mellemregningskonto for ejeren.

Den grundlæggende tanke er:

Hvis du allerede er blevet beskattet af en hævning og senere betaler beløbet tilbage, skal en senere hævning af det samme beløb ikke nødvendigvis udløse ny beskatning.

Det betyder overordnet, at ejeren fremover kan blive beskattet af nye hævninger i det omfang, de overstiger beløb, der tidligere er blevet beskattet og efterfølgende tilbagebetalt.

Antag følgende:

• Ejeren hæver 100.000 kr.

• De 100.000 kr. bliver beskattet efter § 16 E.

• Ejeren betaler senere 100.000 kr. tilbage.

• Den skattemæssige mellemregningskonto registrerer tilbagebetalingen.

• Ejeren hæver senere 60.000 kr.

Under de nye regler kan den efterfølgende hævning på 60.000 kr. som udgangspunkt dækkes af den skattemæssige saldo fra den tidligere tilbagebetaling.

Hvis ejeren senere hæver yderligere 60.000 kr., vil de første resterende 40.000 kr. kunne være dækket af saldoen, mens de sidste 20.000 kr. kan udløse ny beskatning.

Den konkrete beregning afhænger af bevægelserne og bogføringen på mellemregningen. Skattestyrelsens vejledning indeholder flere eksempler på denne mekanik.

Ikke nødvendigvis med det samme.

Skattestyrelsens juridiske vejledning angiver, at de nye regler om den skattemæssige mellemregningskonto gælder for tilbagebetalinger af lån, der er ydet 1. januar 2026 eller senere.

Hvis selskabet har aktionærlån fra før 1. januar 2026, finder de nye regler som udgangspunkt først anvendelse, når de gamle lån er ophørt.

Det betyder, at selskaber med gamle mellemregninger bør være ekstra forsigtige med at anvende de nye regler uden først at gennemgå historikken.

Det er vigtigt at skelne mellem, at:

Selskabet skylder ejeren penge

og

Ejeren skylder selskabet penge.

Hvis du eksempelvis privat betaler en leverandørfaktura på 25.000 kr. for dit ApS, kan selskabet have en reel gæld til dig.

Hvis det dokumenteres og bogføres korrekt, kan selskabet efterfølgende tilbagebetale dette tilgodehavende.

Det er ikke det samme som, at selskabet låner dig private penge.

Der bør være dokumentation for:

• Det oprindelige udlæg

• Det erhvervsmæssige formål

• Fakturaen

• Betalingen

• Bogføringen

• Den efterfølgende tilbagebetaling

Ja, private køb gennem selskabets konto eller firmakort kan være et væsentligt risikoområde.

Eksempel:

Du bruger selskabets kort til:

• Private møbler

• Ferie

• Privat restaurantbesøg

• Privat elektronik

• Familiens udgifter

Hvis udgiften ikke vedrører selskabet, kan den ikke blot stå som en almindelig virksomhedsudgift.

Den konkrete betaling skal have en korrekt karakter, eksempelvis:

• Løn

• Udbytte

• Tilbagebetaling fra ejeren

• En dokumenteret mellemregningspost

Hvis ejeren ender med at skylde selskabet penge, skal reglerne om aktionærlån vurderes.

Private skatter er som udgangspunkt ejerens private forpligtelse.

Hvis selskabet betaler ejerens private skat uden et andet korrekt grundlag, sker der en økonomisk overførsel fra selskabet til ejeren.

Beløbet skal derfor behandles korrekt i bogføringen og skattemæssigt.

Det bør ikke blot bogføres som:

“Skat”

i selskabets resultatopgørelse.

En formel låneaftale er ikke i sig selv tilstrækkelig til at undgå ligningslovens § 16 E.

Skattereglerne vurderer ikke alene, hvad parterne kalder dispositionen.

Et egentligt lån fra selskabet til en hovedaktionær kan stadig blive behandlet som en skattepligtig hævning, selv om der foreligger:

• Låneaftale

• Rente

• Sikkerhed

• Afdragsplan

• Tilbagebetalingspligt

Skattestyrelsens vejledning gør klart, at egentlige lån til den relevante hovedaktionær som udgangspunkt er omfattet, medmindre en konkret undtagelse finder anvendelse.

Ja.

Ligningslovens § 16 E indeholder blandt andet undtagelser for:

• Lån som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition

• Sædvanlige lån fra pengeinstitutter

• Visse lån i forbindelse med selvfinansiering

Undtagelsen for sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er snæver og beror på en konkret vurdering.

Det er ikke nok, at selskabet og ejeren selv synes, at dispositionen er forretningsmæssig.

Skattestyrelsen ser blandt andet på, om selskabet ville gennemføre en tilsvarende transaktion på tilsvarende vilkår med en uafhængig tredjemand.

Forestil dig, at selskabet sælger et aktiv til ejeren.

Hvis ejeren ikke betaler kontant, og selskabet i stedet finansierer købet, kan der opstå et tilgodehavende hos ejeren.

Det betyder ikke automatisk, at dispositionen er undtaget.

Der skal blandt andet vurderes:

• Om handlen er reel

• Om prisen er på markedsvilkår

• Om kreditgivningen er almindelig i den type handel

• Om selskabet ville give samme kredit til en uafhængig køber

• Om dispositionen er i selskabets interesse

Skattestyrelsens vejledning understreger, at hver disposition skal vurderes konkret.

At pengene står i et holdingselskab ændrer ikke i sig selv reglerne.

Hvis en fysisk hovedaktionær låner penge fra sit holdingselskab, kan ligningslovens § 16 E fortsat være relevant.

Det bør derfor ikke ses som en alternativ måde at få penge privat ud af koncernen.

Hvis pengene skal overføres fra selskabsstrukturen til ejeren privat, bør man i stedet overveje et korrekt grundlag såsom:

• Løn

• Udbytte

• Tilbagebetaling af dokumenterede udlæg

• Tilbagebetaling af et reelt tilgodehavende

Den konkrete bogføring afhænger af dispositionen.

Der kan eksempelvis være poster på:

• Mellemregning med ejer

• Tilgodehavende hos kapitalejer

• Løn

• Udbytte

• Udbytteskat

• A-skat

• AM-bidrag

• Bank

• Rente

• Ejerens tilgodehavende hos selskabet

Fra 2026 kan der desuden være behov for at føre den særlige skattemæssige mellemregningskonto ved siden af den almindelige bogføring.

Bogføringen bør altid gøre det muligt at følge:

1. Hvornår pengene blev hævet

2. Hvorfor de blev hævet

3. Hvordan hævningen blev behandlet

4. Om der blev indeholdt skat

5. Om ejeren senere tilbagebetalte beløbet

6. Hvordan tilbagebetalingen påvirker den skattemæssige saldo

Det vigtigste er ikke at forsøge at “rydde” mellemregningen ved tilfældige posteringer.

Start i stedet med at kortlægge hele forløbet.

Trin 1: Udtræk mellemregningen

Hent kontospecifikationen for hele den relevante periode.

Trin 2: Identificér alle private hævninger

Markér blandt andet:

• Bankoverførsler

• Firmakort

• Private regninger

• Privat skat

• Kontanthævninger

• Private abonnementer

Trin 3: Identificér ejerens indbetalinger

Find:

• Tilbagebetalinger

• Private udlæg for selskabet

• Andre reelle tilgodehavender

Trin 4: Kontrollér hvordan hævningerne er indberettet

Undersøg, om beløbene tidligere er behandlet som:

• Løn

• Udbytte

• Aktionærlån

• Tilbagebetaling af tilgodehavende

• Noget andet

Trin 5: Kontrollér datoerne

Datoerne er særligt vigtige efter de nye regler fra 2026.

Trin 6: Beregn den skattemæssige mellemregning

Hvis reglerne finder anvendelse, skal de beskattede hævninger og efterfølgende tilbagebetalinger følges korrekt.

Trin 7: Ret eventuelle fejl

Det kan blandt andet være nødvendigt at rette:

• Bogføring

• Udbytteindberetning

• Lønindberetning

• A-skat

• AM-bidrag

• Udbytteskat

• Årsregnskab

• Ejerens skatteforhold

Den konkrete behandling afhænger af fejlens karakter og periode.

Ejeren bruger selskabets konto som privat konto

Mange små private hævninger kan samlet skabe et betydeligt mellemværende.

Private køb bogføres som selskabsudgifter

Det kan både skabe fejl i:

• Skat

• Moms

• Resultat

• Mellemregning

Ejeren tror, at tilbagebetaling fjerner beskatningen

Den oprindelige beskatning ophæves ikke automatisk ved tilbagebetaling.

En negativ mellemregning opdages først ved årsafslutningen

Hvis mellemregningen kun kontrolleres én gang om året, kan problemet have eksisteret i mange måneder.

Udbytte besluttes bagefter

En privat hævning kan ikke nødvendigvis efterfølgende “repareres” blot ved at kalde den udbytte.

Udbytte kræver sit eget selskabsretlige og skattemæssige grundlag.

Løn indberettes bagefter

Det samme gælder løn.

En privat overførsel bliver ikke automatisk korrekt løn, blot fordi den senere omposteres.

De nye 2026-regler anvendes på gamle lån

Har selskabet gamle aktionærlån fra før 1. januar 2026, gælder der særlige overgangsregler.

Hold privatøkonomi og selskab adskilt

Brug ikke selskabets kort eller bankkonto til private betalinger.

Hav en fast ejerløn

Hvis du har behov for penge privat hver måned, kan en korrekt lønstruktur ofte skabe en langt mere overskuelig proces.

Planlæg udbytte korrekt

Hvis selskabet har overskud og frie reserver, kan udbytte være relevant, men beslutning, indberetning og likviditet skal håndteres korrekt.

Registrér private udlæg hurtigt

Hvis du betaler en selskabsudgift privat, bør den bogføres med det samme.

Afstem mellemregningen hver måned

Mellemregning med ejer bør være en fast del af den månedlige kontrol.

Undgå uforklarede posteringer

Poster som:

• “Privat”

• “Mellemregning”

• “Ejer”

• “Diverse”

bør altid kunne forklares med konkret dokumentation.

Kontrollér skatten, før pengene overføres

Det er langt lettere at planlægge en korrekt overførsel, inden pengene flyttes, end at reparere dispositionen bagefter.

• Er alle private betalinger identificeret?

• Er alle ejerens private udlæg registreret?

• Stemmer mellemregningen med banken?

• Er der dokumentation for større poster?

• Har ejeren et tilgodehavende eller en gæld?

• Er eventuelle hævninger behandlet som løn eller udbytte?

• Er skat og indberetninger gennemført?

• Er der lån fra før 1. januar 2026?

• Skal der føres skattemæssig mellemregningskonto?

• Er tilbagebetalinger registreret korrekt?

• Er der private udgifter med forkert momsfradrag?

• Er årsregnskabet påvirket?