Løn eller udbytte som ejerleder – hvad skal du vælge?

Som ejerleder i et ApS kan du normalt få penge ud af selskabet gennem blandt andet løn, udbytte, tilbagebetaling af dokumenterede udlæg eller tilbagebetaling af et reelt tilgodehavende.

Løn og udbytte er imidlertid ikke det samme:

• Løn er betaling for dit arbejde i selskabet. Selskabet skal være registreret som arbejdsgiver, beregne løn og indberette A-skat, AM-bidrag og eventuelle øvrige lønoplysninger.

• Udbytte er en udlodning til dig som ejer. Det kan kun udbetales, når de selskabsretlige betingelser er opfyldt, og selskabet har et lovligt og økonomisk forsvarligt grundlag for udlodningen.

Det rigtige valg handler også om:

• Din øvrige indkomst

• Selskabets overskud

• Selskabets likviditet

• Din privatøkonomi

• Pension

• Finansiering

• Sociale ydelser

• Fremtidige investeringer

• Om selskabet har frie reserver

• Om pengene skal bruges privat nu eller senere

For mange ejerledere vil en kombination af løn, pension og udbytte være mere relevant end udelukkende at vælge den ene løsning.

Løn er betaling for ejerlederens arbejde og reducerer normalt selskabets resultat før selskabsskat. Udbytte er afkast af ejerskabet og udbetales af selskabets midler, når der er et lovligt og forsvarligt udlodningsgrundlag.

Årsregnskabet bygger på virksomhedens bogføring, men bogføringen skal kunne underbygges.

Dokumentationen skal blandt andet gøre det muligt at kontrollere:

• At bankens saldo stemmer

• At kunderne reelt skylder de bogførte beløb

• At leverandørgælden er korrekt

• At moms og løn stemmer med indberetningerne

• At lån og leasing er bogført korrekt

• At aktiver fortsat eksisterer

• At varelageret er korrekt opgjort

• At mellemregninger kan forklares

• At indtægter og omkostninger ligger i den rigtige periode

• At væsentlige aftaler er indarbejdet i regnskabet

Manglende dokumentation kan føre til:

• Flere spørgsmål under årsafslutningen

• Ekstra tidsforbrug

• Højere pris

• Forsinket årsrapport

• Usikre eller forkerte saldi

• Behov for skøn

• Fejl i selskabsskatten

• Problemer ved en eventuel erklæringsopgave

Tabellen er en overordnet sammenligning. Den konkrete skattemæssige og selskabsretlige
behandling afhænger af ejerens og selskabets forhold.

Løn fra eget ApS behandles som almindelig løn, selv om du selv ejer selskabet.

Før selskabet kan udbetale løn, skal det være registreret som arbejdsgiver. Herefter skal lønnen beregnes og indberettes med blandt andet A-skat og AM-bidrag.

Lønnen kan blandt andet bestå af:

• Kontant løn

• Pension

• Fri bil

• Fri telefon

• Andre personalegoder

• Bonus

• Feriepenge, når det er relevant

• Skattepligtige godtgørelser

• Skattefrie godtgørelser, hvis betingelserne er opfyldt

Lønnen skal bogføres og indberettes korrekt, uanset om ejeren er selskabets eneste medarbejder.

Løn for reelt arbejde i selskabet vil normalt være en omkostning i selskabet. Det betyder, at lønnen reducerer selskabets resultat før selskabsskat.

Eksempel

Selskabet har før ejerløn et resultat på 800.000 kr.

Hvis selskabet udbetaler 400.000 kr. i løn til ejerlederen, vil selskabets resultat før selskabsskat overordnet blive reduceret til 400.000 kr., før der tages højde for øvrige forhold.

Lønnen beskattes til gengæld hos ejeren som personlig indkomst.

Det er vigtigt, at lønnen:

• Er reelt optjent

• Vedrører arbejde for selskabet

• Indberettes korrekt

• Bogføres korrekt

• Kan dokumenteres

• Ikke anvendes som efterfølgende forklaring på private hævninger

Udbytte er en udlodning fra selskabet til ejerne. Udbytte er ikke betaling for arbejde — det udbetales på baggrund af ejerskabet.

Udbytte kan blandt andet være:

• Ordinært udbytte

• Ekstraordinært udbytte

• Udbytte til en privat ejer

• Udbytte til et holdingselskab

• Udbytte i kontanter

• Udbytte i andre værdier, hvis reglerne er opfyldt

Udbytte skal besluttes, dokumenteres, indberettes og bogføres korrekt.

Et selskab må ikke blot udbetale penge til ejeren og efterfølgende kalde beløbet udbytte.

Der skal blandt andet være:

• Tilstrækkelige frie reserver

• En gyldig beslutning

• Et forsvarligt økonomisk grundlag

• Tilstrækkelig likviditet

• Korrekt dokumentation

• Korrekt indberetning

• Korrekt bogføring

Ordinært udbytte besluttes normalt i forbindelse med den ordinære generalforsamling på baggrund af den godkendte årsrapport.

Ekstraordinært udbytte kan besluttes mellem de ordinære generalforsamlinger, når betingelserne er opfyldt.

Frie reserver er den del af selskabets egenkapital, som efter reglerne kan anvendes til udbytte.

Det kan blandt andet omfatte:

• Overført overskud

• Ikke-bundne reserver

• Årets overskud, når det indgår i et lovligt udlodningsgrundlag

• Optjent overskud efter seneste årsrapport ved ekstraordinært udbytte

Følgende kan ikke automatisk anvendes som udbytte:

• Selskabskapital

• Bundne reserver

• Opskrivningsreserver

• Beløb, der allerede er udloddet

• Beløb, som selskabet har tabt efter årsrapporten

• Likviditet, som selskabet reelt har behov for til sin drift

Et selskab kan godt have positiv egenkapital, uden at hele egenkapitalen kan udbetales som udbytte.

Selskabet kan også have frie reserver i regnskabet, men mangle likviditet til at betale udbyttet forsvarligt.

Ledelsen skal vurdere, om udbyttet er forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske situation.

Vurderingen bør blandt andet omfatte:

• Likviditet

• Kommende moms

• A-skat og AM-bidrag

• Selskabsskat

• Leverandørgæld

• Lønninger

• Husleje

• Lån og leasing

• Forventede tab

• Investeringer

• Sæsonudsving

• Usikre kunder

• Eventuelle retssager

• Selskabets fremtidige kapitalbehov

Et selskab bør ikke udbetale udbytte alene, fordi der står penge på bankkontoen.

En del af bankbeholdningen kan tilhøre:

• Skattestyrelsen

• Leverandører

• Medarbejdere

• Finansieringsselskaber

• Andre kreditorer

Udbytte til en privatperson beskattes som aktieindkomst.

I 2026 gælder følgende satser og progressionsgrænser:

• 27 % i skat af de første 79.400 kr.

• 42 % i skat af aktieindkomst over 79.400 kr.

• 158.800 kr. i samlet grænse (27 %) for ægtefæller, der er gift og samlevende ved årets udløb.

Aktieindkomst omfatter blandt andet:

• Udbytte

• Gevinst ved salg af aktier

• Visse andre aktieafkast

• Tab, der kan påvirke opgørelsen efter de relevante regler

Ejerlederen bør derfor ikke kun se på årets udbytte. Andre aktieindkomster og tab kan også påvirke, hvor stor en del af den samlede indkomst der beskattes med henholdsvis 27 % og 42 %.

Satser og beløbsgrænser reguleres løbende og bør altid kontrolleres for det gældende indkomstår.

Ønsker du et konkret regneeksempel på, hvordan en optimal sammensætning af løn og udbytte ser ud med de gældende 2026-grænser?

Ved almindeligt udbytte til en dansk privatperson skal selskabet normalt indeholde udbytteskat ved udbetalingen.

Selskabet skal derefter indberette:

• Udbyttemodtager

• Bruttoudbytte

• Indeholdt udbytteskat

• Vedtagelsesdato

• Øvrige relevante oplysninger

Den endelige beskatning fremgår af ejerens årsopgørelse.

Løn beskattes som personlig indkomst.

Den konkrete beskatning afhænger blandt andet af:

• Lønnens størrelse

• Kommuneskat

• Personfradrag

• Beskæftigelsesfradrag

• Jobfradrag

• AM-bidrag

• Topskat og øvrige personskatter

• Pension

• Renteudgifter

• Anden personlig indkomst

Der kan derfor ikke opstilles én lønskatteprocent, som gælder for alle ejerledere.

To ejerledere med samme selskabsoverskud kan have en forskellig optimal fordeling mellem løn og udbytte, da deres private økonomiske forhold er forskellige.

Ønsker du, at vi ser nærmere på et konkret eksempel baseret på din personlige kommuneskat og dine øvrige fradrag?

Det er en almindelig fejl kun at sammenligne den personlige udbytteskat med skatten på løn. Udbytte udbetales normalt af midler, der allerede har været beskattet i selskabet.

Den samlede skat ved udbytte består overordnet af:

1. Selskabsskat af selskabets overskud

2. Aktieindkomstskat, når resten udloddes til ejeren

Løn reducerer derimod selskabets skattepligtige resultat, men beskattes som løn hos ejeren.

Den samlede forskel afhænger blandt andet af:

• Ejerens marginalskat

• Størrelsen på udbyttet

• Aktieindkomstgrænsen

• Selskabets øvrige resultat

• Ejerens pensionsindbetalinger

• Personfradrag og andre fradrag

• Om ejeren har anden løn

• Om ejeren er gift

• Om selskabet har behov for kapitalen

Udbytte kan derfor være attraktivt i nogle situationer, mens løn kan være mere relevant i andre.

Har du flere afsnit eller emner i materialet, du ønsker struktureret og opstillet på samme måde?

Et selskab har 500.000 kr. til rådighed før ejerløn og selskabsskat.

Mulighed 1: Hele beløbet udbetales som løn

• Selskabet udbetaler løn og eventuelt pension.

• Lønnen reducerer selskabets resultat, mens ejeren beskattes som lønmodtager.

• Den endelige nettoløn afhænger af ejerens samlede personlige indkomst og skatteforhold.

Mulighed 2: Beløbet bliver i selskabet og udbetales senere som udbytte

• Selskabet betaler først selskabsskat.

• Det resterende beløb kan kun udloddes, hvis udbyttereglerne og forsvarlighedskravet er opfyldt.

• Ejeren beskattes derefter af udbyttet som aktieindkomst.

Mulighed 3: Kombination

Ejerlederen modtager eksempelvis:

• En fast månedlig løn

• Arbejdsgiverbetalt pension

• Eventuelle personalegoder

• Et årligt udbytte, hvis selskabets økonomi tillader det

For mange ejerledere giver en kombination større fleksibilitet end kun at anvende én udbetalingsform.

Bemærk: Eksemplet er forenklet og kan ikke anvendes som en konkret skatteberegning.

Vil du have, at jeg opstiller en sammenlignende tabel med et regneeksempel for de tre modeller ud fra 2026-skattesatserne?

Fast privat indkomst

Løn giver en forudsigelig månedlig indkomst til:

• Bolig

• Privatforbrug

• Lån

• Opsparing

• Forsikringer

• Familieudgifter

Dokumentation over for banken

En fast løn kan være lettere at dokumentere over for:

• Banker

• Realkreditinstitutter

• Udlejere

• Leasingvirksomheder

• Andre kreditgivere

Bemærk: Banken vil dog ofte også vurdere selskabets samlede økonomi, ejerforhold og stabilitet.

Mulighed for pension

Selskabet kan indbetale pension som en del af ejerlederens lønpakke. Det kan være relevant for:

• Aldersopsparing

• Ratepension

• Livrente

• Forsikringsdækninger

• Tab af erhvervsevne

• Dødsfaldsdækning

Pension bør vurderes ud fra både skatteforhold, binding og ejerens langsigtede økonomi.

Løn afspejler ejerens arbejde

Hvis ejerlederen arbejder fuldtid i virksomheden, kan en lønstruktur skabe en tydeligere adskillelse mellem:

• Betaling for arbejde

• Afkast af ejerskab

• Selskabets overskud

• Privatøkonomi

Sociale og økonomiske forhold

Løn kan have betydning for blandt andet:

• Barsel

• Sygedagpenge

• Pension

• Forsikringer

• Låneevne

• Visse offentlige ydelser

Den konkrete virkning afhænger af de gældende regler og ejerens individuelle situation.

Høj marginalskat

Ved høj personlig indkomst kan den næste lønkrone blive beskattet relativt hårdt.

Fast likviditetsbelastning

En høj månedlig løn kan belaste selskabets likviditet i måneder med lav omsætning.

Lønadministration

Selskabet skal håndtere:

• Lønkørsel

• A-skat

• AM-bidrag

• ATP

• Pension

• Personalegoder

• Indberetninger

• Betalingsfrister

• Lønafstemning

Løn kan være vanskelig at reducere privat

Hvis ejerlederens privatøkonomi bliver bygget op omkring en høj fast løn, kan det være vanskeligt senere at reducere hævningerne.

Beskatning som aktieindkomst

En del af aktieindkomsten beskattes med den lave aktieindkomstsats, når ejeren holder sig inden for årets grænse.

Fleksibilitet

Udbytte kan tilpasses:

• Årets resultat

• Selskabets likviditet

• Investeringsbehov

• Ejerens private behov

• Aktieindkomstgrænsen

Ikke AM-bidrag

Udbytte er ikke almindelig løn og er derfor ikke omfattet af AM-bidrag på samme måde som løn.

Afkast af ejerskab

Udbytte adskiller betaling for ejerens arbejde fra afkastet af den investerede kapital og virksomhedens værdiskabelse.

Ingen fradragsret i selskabet

Udbytte reducerer ikke selskabets skattepligtige resultat.

Kræver lovligt udlodningsgrundlag

Udbytte kan kun udbetales, hvis reglerne om blandt andet frie reserver, beslutning og forsvarlighed er opfyldt.

Ikke stabil månedlig indkomst

Udbytte bør ikke bruges som en uformel månedlig hævning uden korrekte beslutninger og dokumentation.

Ingen automatisk pensionsopsparing

Udbytte medfører ikke arbejdsgiverbetalt pension.

Kan svække selskabets likviditet

Et stort udbytte kan efterlade selskabet uden tilstrækkelig kapital til:

• Moms

• Skat

• Løn

• Vækst

• Lager

• Udstyr

• Markedsføring

• Uforudsete tab

Det kan være muligt at modtage udbytte uden at få løn, hvis udbyttebetingelserne er opfyldt. Udbytte er dog ikke betaling for arbejde.

Ejerlederen bør overveje:

• Hvordan privatforbruget finansieres løbende

• Om der er behov for pensionsindbetalinger

• Om banken forventer dokumenteret løn

• Om selskabet har tilstrækkelige frie reserver

• Om der er likviditet

• Om udbetalingerne bliver foretaget korrekt

• Om lønnen bør afspejle ejerens arbejdsindsats

• Om ejerlederen har anden indkomst

Der er ikke en generel regel om, at en ejerleder altid skal have en bestemt løn. Hævninger må dog ikke foretages uden en korrekt juridisk og regnskabsmæssig karakter.

Udbytte bør ikke behandles som almindelig månedsløn. Hver udlodning skal have et gyldigt grundlag og dokumenteres korrekt.

Hvis en ejerleder overfører et fast beløb hver måned uden lønindberetning, udbyttebeslutning eller et dokumenteret tilgodehavende, kan der opstå risiko for:

• Forkert lønindberetning

• Ulovlig udlodning

• Aktionærlån

• Fejl i udbytteskat

• Forkert mellemregning

• Skatte- og selskabsretlige konsekvenser

En løbende privat udbetaling bør derfor normalt håndteres gennem en fast lønstruktur, medmindre der er et andet konkret og dokumenteret grundlag.

Ordinært udbytte besluttes normalt på den ordinære generalforsamling i forbindelse med godkendelsen af årsrapporten.

Grundlaget er normalt selskabets frie reserver i det senest godkendte årsregnskab.

Der bør foreligge:

• Godkendt årsrapport

• Forslag til resultatdisponering

• Generalforsamlingsreferat

• Beslutning om udbytte

• Indberetning til Skattestyrelsen

• Bogføring

• Betaling af udbytteskat

• Dokumentation for udbetalingen

Ekstraordinært udbytte kan besluttes mellem de ordinære generalforsamlinger. Det kan eksempelvis være relevant, hvis selskabet efter årsafslutningen har optjent et større overskud og har tilstrækkelig likviditet.

Afhængigt af selskabets forhold kan der være behov for:

• Ledelsesbeslutning eller generalforsamlingsbeslutning

• Bemyndigelse

• Mellembalance

• Opdateret bogføring

• Vurdering af frie reserver

• Dokumentation af forsvarlighed

• Eventuel involvering af en statsautoriseret revisor

• Indberetning og betaling af udbytteskat

Ekstraordinært udbytte bør ikke gennemføres ud fra et uafstemt regnskab.

Et nyt selskab kan ikke nødvendigvis udbetale udbytte umiddelbart efter stiftelsen. Ekstraordinært udbytte kan først udbetales, efter at selskabet har aflagt mindst én årsrapport.

Selskabskapitalen er heller ikke automatisk et udlodningsbart beløb. Et selskab bør derfor ikke udbetale stiftelseskapitalen til ejeren som udbytte kort efter stiftelsen.

Et aktuelt underskud betyder ikke automatisk, at udbytte er umuligt, hvis selskabet har tilstrækkelige frie reserver fra tidligere år.

Ledelsen skal dog tage højde for:

• Det aktuelle underskud

• Forventede fremtidige tab

• Likviditet

• Kreditorer

• Kapitalberedskab

• Om de frie reserver fortsat eksisterer

• Om udbyttet er forsvarligt

Et stort tab efter den seneste årsrapport kan betyde, at et tidligere udlodningsgrundlag ikke længere kan anvendes på samme måde.

Selskabet skal have likviditet til at gennemføre betalingen. En høj banksaldo betyder dog ikke nødvendigvis, at beløbet kan udloddes.

Eksempel

Selskabet har 500.000 kr. i banken, men skylder:

• Moms: 150.000 kr.

• A-skat og AM-bidrag: 80.000 kr.

• Leverandører: 120.000 kr.

• Selskabsskat: 60.000 kr.

• Løn: 50.000 kr.

Samlede forpligtelser: 460.000 kr.

Reel fri likviditet: 40.000 kr.

Den reelle frie likviditet er dermed langt lavere end bankens saldo.

Der findes ikke én korrekt ejerlederløn.

Lønnen bør blandt andet vurderes ud fra:

• Privatbudget

• Selskabets stabile indtjening

• Selskabets likviditet

• Ejerens arbejdsindsats

• Ejerens øvrige indkomst

• Pensionsbehov

• Topskattegrænser

• Bank- og finansieringsbehov

• Sociale ydelser

• Fremtidige investeringer

• Risikoen i virksomheden

En ejerleder bør normalt undgå at sætte lønnen alene ud fra, hvor mange penge der står på bankkontoen den pågældende måned.

En almindelig struktur kan være følgende:

Fast månedlig løn

Lønnen dækker ejerlederens almindelige private behov og skaber stabilitet.

Pension

Selskabet indbetaler et aftalt beløb til pension og relevante forsikringer.

Årligt udbytte

Efter årsafslutningen vurderes:

• Resultat

• Frie reserver

• Likviditet

• Skat

• Fremtidigt kapitalbehov

• Ejerens aktieindkomst

Ekstraordinært udbytte

Hvis selskabet senere har opbygget yderligere overskud og likviditet, kan muligheden for ekstraordinært udbytte vurderes særskilt.

Denne model giver ejerlederen en stabil privatøkonomi, samtidig med at udbyttet tilpasses selskabets faktiske udvikling.

En ejerleder har et selskab med stabil indtjening.

Eksempel på en årlig plan:

• Fast månedlig løn

• Pension betalt af selskabet

• Dokumenteret kørselsgodtgørelse, hvis betingelserne er opfyldt

• Eventuelle personalegoder

• Udbytte efter årsafslutningen

• Restkapital beholdes i selskabet til vækst og sikkerhed

Den konkrete fordeling skal altid beregnes ud fra ejerens og selskabets faktiske forhold.

Det kan være relevant at lade overskuddet blive i selskabet, hvis pengene skal bruges til:

• Ansættelser

• Markedsføring

• Lager

• Maskiner og udstyr

• Opkøb

• Nye lokaler

• Udvikling

• Udenlandsk ekspansion

• Likviditetsreserve

• Nedbringelse af gæld

• Sæsonudsving

• Uforudsete tab

Et selskab med høj vækst kan have større værdi af kapitalen i virksomheden, end ejeren har af at hæve hele overskuddet privat.

Der findes ikke én reserve, der passer til alle.

Ejerlederen kan blandt andet vurdere:

• Faste månedlige omkostninger

• Lønninger

• Momsperioder

• Selskabsskat

• Kundernes betalingstid

• Sæsonudsving

• Koncentrationen af kunder

• Risikoen for tab

• Kreditfaciliteter

• Planlagte investeringer

• Branchemæssig risiko

En praktisk likviditetsplan bør vise:

• Forventede indbetalinger

• Forventede betalinger

• Skatter og afgifter

• Løn

• Investeringer

• Lån og afdrag

• Muligt udbytte

• Minimumslikviditet

Hvis et holdingselskab ejer driftsselskabet, kan udbytte i visse situationer udloddes fra driftsselskabet til holdingselskabet.

Det kan være relevant, hvis ejerlederen ønsker at:

• Flytte overskud væk fra driftsrisiko

• Opspare kapital

• Investere gennem holdingselskabet

• Finansiere opkøb

• Opbygge en reserve

• Udskyde privat udlodning

Udbytte til et holdingselskab er ikke det samme som privat udbytte.

Når pengene senere udbetales fra holdingselskabet til den private ejer, skal den private udlodning behandles og beskattes efter de regler, der gælder på det tidspunkt.

Koncernstrukturen og ejerandelen skal altid vurderes konkret.

Det afhænger af, hvor arbejdet udføres, og hvilket selskab der har den reelle lønomkostning.

Hvis ejerlederen primært arbejder i driftsselskabet, bør det vurderes:

• Hvilket selskab der er arbejdsgiver

• Om holdingselskabet leverer ledelsesydelser

• Om der skal faktureres mellem selskaberne

• Hvordan omkostningen fordeles

• Om aftalerne kan dokumenteres

• Hvordan moms og skat behandles

• Om der er medarbejder- og ledelsesforhold i holdingselskabet

Løn bør ikke placeres tilfældigt i holdingselskabet alene af skattemæssige årsager.

Selskabet må ikke betale ejerens private udgifter og behandle dem som almindelige virksomhedsudgifter.

Private betalinger kan blandt andet blive behandlet som:

• Løn

• Udbytte

• Aktionærlån

• Tilbagebetaling af et dokumenteret udlæg

• Mellemregning

Den korrekte behandling afhænger af betalingens karakter og dokumentationen.

Private udgifter bør identificeres hurtigt og ikke blive stående uafklaret på mellemregningen.

Et aktionærlån kan opstå, hvis selskabet stiller penge til rådighed for ejeren uden et lovligt grundlag.

Eksempler kan være:

• Private hævninger

• Private regninger betalt af selskabet

• Overførsler uden lønindberetning

• Hævninger, der senere forventes kaldt udbytte

• Negativ mellemregning med ejeren

• Selskabet betaler ejerens private skat

• Brug af selskabets kort til private køb

Et aktionærlån kan have både selskabsretlige og skattemæssige konsekvenser.

Det bør derfor ikke bruges som en midlertidig metode til at få penge ud af selskabet.

Løn bogføres normalt med opdeling mellem blandt andet:

• Bruttoløn

• A-skat

• AM-bidrag

• ATP

• Pension

• Feriepenge

• Nettoløn

• Personalegoder

• Andre lønrelaterede poster

Lønsystemet skal afstemmes til:

• Bogføringen

• Banken

• eIndkomst

• Skattekontoen

• Pension

• ATP

Det er ikke korrekt kun at bogføre den nettoløn, der bliver overført til ejerens private konto.

Bogføringen afhænger af, hvornår udbyttet besluttes og udbetales.

Der kan blandt andet indgå:

• Foreslået udbytte

• Vedtaget udbytte

• Skyldigt udbytte

• Udbytteskat

• Udbetalt nettoudbytte

• Overført resultat

• Mellemregning med ejer

Dokumentationen bør omfatte:

• Beslutning

• Referat

• Beregning

• Indberetning

• Kvittering

• Betaling

• Bogføringsbilag

Udbytte bør ikke blot bogføres direkte mod banken uden beslutningsgrundlag.

Ejeren hæver penge uden at beslutte, hvad de er

Alle overførsler mellem ejer og selskab bør have en tydelig karakter.

Udbytte bliver udbetalt uden frie reserver

Et overskud i den aktuelle måned er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt grundlag.

Selskabets banksaldo forveksles med frit overskud

Bankkontoen kan indeholde penge, der skal bruges til moms, skat og kreditorer.

Løn bliver ikke indberettet

En privat overførsel bliver ikke automatisk til korrekt løn, fordi den bogføres som løn senere.

Udbytte bliver brugt som månedsløn

Udbytte kræver konkrete beslutninger og dokumentation.

Private udgifter bliver bogført som drift

Det kan medføre forkert skat, moms og mellemregning.

Ejerlederen glemmer pension

En lav løn og et højt udbytte kan medføre, at pensionsopsparingen bliver utilstrækkelig.

Der hæves for meget i et godt år

Selskabet kan efterfølgende mangle kapital ved lavere omsætning eller større investeringer.

Skatten beregnes uden øvrig aktieindkomst

Aktieindkomstgrænsen afhænger også af ejerens øvrige aktieindkomst og i relevante tilfælde ægtefællens forhold.

• Hvad er ejerens månedlige privatbudget?

• Har ejeren anden lønindkomst?

• Forventes der topskat?

• Skal selskabet indbetale pension?

• Har ejeren behov for dokumenteret fast løn?

• Kan selskabet betale lønnen i svage måneder?

• Er der kommende moms og skat?

• Skal selskabet investere?

• Er lønnen indarbejdet i budgettet?

• Er selskabet registreret som arbejdsgiver?

• Er personalegoder indregnet?

• Er lønsystemet korrekt opsat?

• Foreligger der frie reserver?

• Er regnskabet ajourført?

• Er bank og skat afstemt?

• Er der aktuelle eller forventede tab?

• Er udbyttet økonomisk forsvarligt?

• Skal pengene i stedet blive i selskabet?

• Er der planlagte investeringer?

• Foreligger der en korrekt beslutning?

• Kræves der en mellembalance?

• Er dokumentationen gemt?

• Er udbytteskat beregnet?

• Er indberetningen forberedt?

• Er betalingsfristen kendt?

• Er ejerens øvrige aktieindkomst vurderet?

En beregning af løn og udbytte bør ikke kun vise skatteprocenter.

Privatøkonomi

• Ønsket nettobeløb

• Privatbudget

• Anden indkomst

• Renteudgifter

• Pension

• Aktieindkomst

• Civilstand

• Lån og finansiering

Selskabsøkonomi

• Resultat før ejerløn

• Likviditet

• Selskabsskat

• Moms

• A-skat og AM-bidrag

• Gæld

• Investeringer

• Frie reserver

• Forventet vækst

• Risici

Udbetalingsformer

• Løn

• Pension

• Udbytte

• Skattefrie godtgørelser (når betingelserne er opfyldt)

• Tilbagebetaling af udlæg

• Tilbagebetaling af ejerens tilgodehavende

Fremtid

• Opsparing i selskabet

• Holdingstruktur

• Pension

• Ejerskifte

• Salg af virksomheden

• Investeringer

• Forsikringsbehov

Det kan være særligt relevant at søge professionel rådgivning (f.eks. revisor eller advokat) ved:

Selskabsøkonomi og udbytte

• Store ekstraordinære udbytter

• Mellembalance

• Usikkerhed om frie reserver

• Underskud eller kapitaltab

• Aktionærlån

• Udbytte i andre værdier end kontanter

Ejerstruktur og omstrukturering

• Komplicerede koncernforhold

• Omstrukturering

• Aktiesalg

• Generationsskifte

• Flere aktieklasser

• Uenighed mellem ejere

Skat og internationale forhold

• Udenlandske ejere

• Flytning til eller fra Danmark

• Væsentlige skatteforhold

Det kan være relevant ved:

• Store ekstraordinære udbytter

• Komplicerede koncernforhold

• Mellembalance

• Usikkerhed om frie reserver

• Underskud eller kapitaltab

• Aktionærlån

• Udenlandske ejere

• Flytning til eller fra Danmark

• Omstrukturering

• Aktiesalg

• Generationsskifte

• Flere aktieklasser

• Udbytte i andre værdier end kontanter

• Uenighed mellem ejere

• Væsentlige skatteforhold

Nordic Finans hjælper ejerledere med at skabe sammenhæng mellem privatøkonomien og selskabets økonomi.

Afhængigt af ejerlederens behov kan arbejdet blandt andet omfatte:

• Budget for ejerløn

• Likviditetsbudget

• Lønadministration

• Bogføring af løn og pension

• Afstemning af løn

• Overblik over selskabets resultat

• Beregning af disponible midler

• Vurdering af frie reserver

• Forberedelse af udbyttedokumentation

• Bogføring af udbytte

• Afstemning af udbytteskat

• Rapportering

• Holding- og driftsoverblik

• Planlægning af kommende skatter og afgifter

• Klargøring til årsafslutningen

• Koordinering af den samlede regnskabsproces

Den konkrete fordeling mellem løn, pension, udbytte og opsparing i selskabet bør baseres på opdaterede tal og ejerlederens samlede økonomi.

Kontakt Nordic Finans for en vurdering af, hvordan ejerlederens udbetalinger kan planlægges mere struktureret.