Skattefri kørselsgodtgørelse som ejerleder – regler, satser og dokumentation

Hvis du ejer et ApS og bruger din private bil til erhvervsmæssig kørsel for selskabet, kan selskabet under de relevante betingelser udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til dig.

I 2026 er satserne:

• 3,94 kr. pr. km for de første 20.000 erhvervsmæssige kilometer pr. arbejdsgiver

• 2,28 kr. pr. km for kørsel over 20.000 km. pr. arbejdsgiver

Godtgørelsen skal baseres på den faktiske erhvervsmæssige kørsel og korrekt dokumentation.

Et fast månedligt beløb uden sammenhæng med de faktiske kilometer kan ikke uden videre udbetales skattefrit.

Som ejerleder kan du få skattefri kørselsgodtgørelse, når du bruger dit eget køretøj til erhvervsmæssig kørsel for selskabet. Det kræver, at kørslen registreres korrekt, og at selskabet kontrollerer dokumentationen.

Skattefri kørselsgodtgørelse er en betaling fra arbejdsgiveren til medarbejderen for erhvervsmæssig kørsel i medarbejderens eget køretøj.

Som ejerleder kan du både være:

• Ejer

• Direktør

• Medarbejder

i dit eget selskab.

Hvis betingelserne er opfyldt, kan dit ApS derfor udbetale godtgørelsen til dig efter de almindelige regler.

Godtgørelsen skal blandt andet dække udgifter til:

• Brændstof eller strøm

• Forsikring

• Service

• Reparationer

• Dæk

• Periodiske afgifter

• Finansiering

• Værditab

Skattestyrelsen beskriver netop kørselsgodtgørelsen som en standardsats, der dækker bilens almindelige drifts- og ejeromkostninger.

For kørsel i egen bil er satserne i 2026:

Grænsen på 20.000 km. gælder pr. arbejdsgiver.
Satserne ændres løbende, og artiklens beløb bør derfor opdateres, når et nyt indkomstår begynder.

En ejerleder anvender sin private bil og kører 10.000 dokumenterede erhvervsmæssige kilometer i 2026.

Beregningen bliver: 10.000 km. × 3,94 kr. = 39.400 kr.

Hvis alle betingelser er opfyldt, kan selskabet udbetale de 39.400 kr. som skattefri kørselsgodtgørelse.

Selskabet får samtidig en omkostning i regnskabet.

Ejerlederen betaler selv bilens almindelige udgifter.

En ejerleder kører 25.000 erhvervsmæssige kilometer.

Beregningen bliver:

Første 20.000 km.: 20.000 × 3,94 kr. = 78.800 kr.

Resterende 5.000 km.: 5.000 × 2,28 kr. = 11.400 kr.

Samlet godtgørelse: 90.200 kr.

Eksemplet forudsætter, at hele kørslen opfylder kravene til erhvervsmæssig kørsel og dokumentation.

Skattestyrelsen nævner blandt andet følgende som erhvervsmæssig kørsel:

• Kørsel mellem forskellige arbejdspladser for samme arbejdsgiver

• Kørsel inden for samme arbejdsplads i eget køretøj

• Kørsel mellem hjem og arbejdsplads inden for 60-dages-reglen

Det kan i praksis eksempelvis være:

• Kørsel til kunder

• Kørsel til leverandører

• Kørsel mellem virksomhedens lokationer

• Kørsel til erhvervsmøder

• Kørsel til midlertidige arbejdssteder

• Kørsel til relevante erhvervsmæssige arrangementer

Kørslens konkrete formål skal kunne dokumenteres.

Ikke nødvendigvis.

Kørsel mellem hjem og en fast arbejdsplads betragtes normalt som privat transport.

Men 60-dages-reglen betyder, at kørsel mellem hjemmet og den samme arbejdsplads kan anses for erhvervsmæssig i op til 60 arbejdsdage inden for en rullende 12-månedersperiode.

Efter den 60. arbejdsdag bliver arbejdspladsen i denne sammenhæng fast, og kørslen mellem hjem og arbejdsplads kan normalt ikke længere godtgøres skattefrit.

Forestil dig, at du bor i Roskilde og arbejder på dit selskabs kontor i København.

Du kører: Hjem → kontor → hjem hver arbejdsdag.

De første arbejdsdage kan kørslen efter omstændighederne være omfattet af 60-dages-reglen.

Når du har kørt mellem hjemmet og samme arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for den relevante 12-månedersperiode, bliver strækningen som udgangspunkt almindelig privat pendling.

Det er derfor vigtigt at registrere arbejdsstederne præcist.

Det er en anden situation.

Eksempel:

Kontor → kunde A → kunde B → kontor

Kørsel mellem arbejdssteder for samme arbejdsgiver er som udgangspunkt erhvervsmæssig, når de øvrige betingelser er opfyldt.

Det betyder, at en ejerleder, der besøger mange kunder, kan have betydelig erhvervsmæssig kørsel, selv om den almindelige transport mellem hjem og fast kontor er privat.

Det kan efter omstændighederne være erhvervsmæssig kørsel.

Hvis kunden udgør en midlertidig arbejdsplads, kan kørslen være omfattet af reglerne.

Det afgørende er blandt andet:

• Hvor du kører fra

• Hvor du kører til

• Hvor ofte du besøger stedet

• Hvad formålet er

• Om stedet efter reglerne bliver betragtet som fast arbejdsplads

Derfor bør kørselsregnskabet angive den konkrete kunde eller arbejdsplads frem for blot teksten: “Arbejdskørsel.”

Arbejdsgiveren skal kontrollere, at betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt.

Dokumentationen skal blandt andet vise:

• Kørslens erhvervsmæssige formål

• Kørslens mål

• Eventuelle delmål

• Dato

• Antal kilometer

• Beregning efter den relevante sats

• At kørslen er sket i medarbejderens eget køretøj

Dokumentationen skal indgå som bilag til virksomhedens bogføring og være kontrolleret af arbejdsgiveren.

Jo mere konkret registreringen er, desto lettere er det senere at dokumentere kørslen.

Kørselsdokumentationen skal kunne vise kørslens mål og eventuelle delmål.

Det er derfor en god praksis at registrere:

• Startadresse

• Slutadresse

• Eventuelle stop undervejs

Det gør det muligt at kontrollere antallet af kilometer og det erhvervsmæssige formål.

Det centrale krav er blandt andet dokumentation for, at kørslen er foretaget i medarbejderens eget køretøj.

Det er derfor hensigtsmæssigt at registrere:

• Bil

• Registreringsnummer

• Eventuelt bilens ejer

især hvis ejerlederen har adgang til flere biler.

Arbejdsgiveren har kontrolpligten.

Skattestyrelsen fremhæver, at arbejdsgiveren skal kontrollere blandt andet:

• Formål

• Mål og delmål

• Dato

• Kilometer

• Satsberegning

• At kørslen sker i eget køretøj

Hvis kontrollen eller dokumentationen ikke opfylder kravene, kan godtgørelsen blive skattepligtig.

Det kan være et særligt følsomt område.

Som ejerleder kan du være:

• Den person, der kører

• Den person, der administrerer selskabet

• Den person, der godkender udbetalingen

Derfor er dokumentationen særligt vigtig.

Der bør være en konsekvent proces, hvor:

1. Kørslen registreres løbende

2. Formålet dokumenteres

3. Kilometer kontrolleres

4. Satsen beregnes korrekt

5. Udbetalingen dokumenteres

6. Bogføringen afstemmes

Et løst skøn ved årets afslutning er langt svagere dokumentation end et løbende kørselsregnskab.

Et samlet månedstal som: “Erhvervskørsel januar: 1.500 km.” er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at dokumentere de enkelte kørsler.

Dokumentationen skal kunne vise blandt andet dato, formål og destination for kørslen.

Derfor bør de enkelte ture registreres.

Ikke som skattefri kørselsgodtgørelse, hvis beløbet blot er et fast beløb uden sammenhæng med den faktiske kørsel.

Eksempel:

Ejerlederen får: 5.000 kr. hver måned uanset om vedkommende har kørt:

• 100 km.

• 800 km.

• 2.000 km.

Det er ikke en beregning efter de faktiske erhvervsmæssige kilometer.

Den skattefri godtgørelse skal beregnes ud fra den faktiske kørsel og de gældende satser.

Godtgørelsen skal være betaling for den dokumenterede erhvervsmæssige kørsel.

Man bør derfor holde almindelig løn og skattefri kørselsgodtgørelse klart adskilt.

Eksempel:

Løn: 35.000 kr.
Dokumenteret kørselsgodtgørelse: 3.940 kr.

De to beløb har forskellig skattemæssig behandling.

Ja.

Skattestyrelsen oplyser, at arbejdsgiveren skal indberette den skattefri kørselsgodtgørelse via eIndkomst. Beløbet indberettes i det relevante felt for skattefri godtgørelse.

Det betyder, at udbetalingen ikke blot bør bogføres som en almindelig bankoverførsel til ejeren uden korrekt løn- og indberetningsmæssig behandling.

Godtgørelsen bør bogføres særskilt som eksempelvis: Kørselsgodtgørelse eller Skattefri kørselsgodtgørelse

Bogføringen bør kunne kobles direkte til kørselsregnskabet.

Eksempel:

• Dokumenterede kilometer: 1.000 km.

• Sats: 3,94 kr.

• Udbetaling: 3.940 kr.

Bogføringen bør vise samme beløb.

Ja, der skal være tale om en reel godtgørelse til medarbejderen.

Det bør kunne dokumenteres gennem:

• Lønsystem

• Bogføring

• Bank

• Kørselsregnskab

Hvis beløbet kun eksisterer som et tilfældigt regnskabstal uden korrekt behandling, kan dokumentationen være utilstrækkelig.

Begrebet “egen bil” er bredere end kun en bil, du juridisk har købt kontant.

Skattestyrelsens juridiske vejledning beskriver blandt andet, at en person, der selv leaser bilen og afholder de reelle udgifter, efter omstændighederne kan behandles som kørende i eget køretøj.

Det afgørende er derfor den konkrete bilordning.

Nej, ikke på samme måde.

Skattefri kørselsgodtgørelse forudsætter, at medarbejderen anvender sit eget køretøj.

Hvis selskabet ejer eller leaser bilen og stiller den til rådighed for dig, er det selskabets bil.

Her kan reglerne om:

• Fri bil

• Erhvervsmæssig firmabil

• Privat rådighed

i stedet være relevante.

Valget bør ikke kun baseres på kilometertaksten.

Privat bil kan være relevant, hvis

• Du allerede ejer bilen privat

• Du kører mange erhvervsmæssige kilometer

• Du kan dokumentere kørslen

• Du ønsker at undgå fri-bil-beskatning

• Bilens private omkostninger er relativt lave

Firmabil kan være relevant, hvis

• Bilen er dyr

• Du kører meget privat

• Selskabet skal finansiere bilen

• Selskabet skal betale driftsudgifterne

• Du ønsker mere forudsigelige private bilomkostninger

Der bør laves en samlet beregning.

Hvis selskabet udbetaler fuld skattefri kørselsgodtgørelse efter standardsatserne, er godtgørelsen netop beregnet til at dække bilens almindelige udgifter, herunder brændstof, vedligeholdelse, forsikring, finansiering og afskrivning.

Selskabet bør derfor ikke både:

1. Udbetale fuld kilometergodtgørelse

2. Betale alle ejerens private biludgifter oveni

Det kan medføre forkert skattemæssig behandling.

Parkering i forbindelse med en konkret erhvervsmæssig tur er ikke nødvendigvis en del af selve kilometergodtgørelsen på samme måde som bilens almindelige driftsudgifter.

Dokumenterede erhvervsmæssige udgifter som parkering bør behandles særskilt efter de relevante regler.

Bilaget skal gemmes.

Dokumenterede udgifter til eksempelvis:

• Storebæltsbroen

• Øresundsbroen

• Færge ved konkret erhvervsmæssig kørsel kan ligeledes være særskilte udgifter.

De bør ikke bare lægges oveni kilometertallet som ekstra kilometer.

Ikke for den samme kørsel.

Hvis arbejdsgiveren har udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for en bestemt erhvervsmæssig tur, skal den samme tur ikke samtidig bruges til almindeligt befordringsfradrag.

Skattestyrelsen skelner netop mellem skattefri godtgørelse fra arbejdsgiveren og almindeligt kørselsfradrag.

Så kan andre regler være relevante afhængigt af kørslen.

Ved almindelig transport mellem hjem og arbejde kan ejerlederen eksempelvis have mulighed for personligt kørselsfradrag efter de almindelige regler.

Det er ikke det samme som skattefri kørselsgodtgørelse.

Konsekvensen kan være, at godtgørelsen ikke længere anses som skattefri.

Skattestyrelsen skriver, at hvis betingelserne ikke er opfyldt, bliver godtgørelsen skattepligtig A-indkomst for medarbejderen.

Det kan medføre behov for at håndtere:

• A-skat

• AM-bidrag

• Lønindberetning

• Rettelse af eIndkomst

• Bogføring

• Eventuelle renter eller følgevirkninger

Dokumentationen bør derfor ses som en central del af ordningen – ikke blot som administration.

Ejerlederen modtager 45.000 kr. i kørselsgodtgørelse.

Dokumentationen består kun af: “Ca. 11.500 km. kundekørsel.”

Der mangler:

• Datoer

• Kunder

• Destinationer

• Ruter

• Formål

• Kontrol

Selv om ejerlederen faktisk har kørt meget for selskabet, er dokumentationen utilstrækkelig i forhold til de oplysninger, arbejdsgiveren skal kontrollere.

Dato: 14. marts 2026
Fra: Kontoret, København
Til: Kunde A, Roskilde
Formål: Kvartalsmøde og gennemgang af regnskab
Kilometer: 68 km.
Sats: 3,94 kr.
Godtgørelse: 267,92 kr.

Det giver et langt klarere kontrolspor.

Der er ikke krav om et bestemt digitalt system, men oplysningerne skal kunne dokumenteres.

Skattestyrelsen skriver, at der ikke er krav om at anvende en bestemt blanket. Det afgørende er dokumentationen og arbejdsgiverens kontrol.

I praksis er løbende registrering klart lettere end at rekonstruere et helt års kørsel bagefter.

Ja.

Der findes kørebogsapps, som kan registrere:

• GPS-rute

• Dato

• Kilometer

• Start og slut

• Formål

• Kunde

Det kan gøre dokumentationen enklere.

Men en app ændrer ikke reglerne.

Du skal stadig sikre, at:

• Kørslens klassifikation er korrekt

• Private ture ikke medtages

• Formålet er korrekt

• Kilometerne er korrekte

• Udbetalingen stemmer med registreringen

Det kan have stor betydning for 60-dages-reglen.

Hvis du eksempelvis arbejder:

• På kontoret

• Hos kunde A

• Hos kunde B

• På en projektadresse

skal arbejdsstederne registreres separat.

60-dages-reglen vedrører kørsel mellem hjemmet og den samme arbejdsplads.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at tælle alle arbejdsdage samlet.

Skattestyrelsen oplyser, at samme overordnede regler for skattefri kørselsgodtgørelse gælder, når medarbejderen foretager erhvervsmæssig kørsel i udlandet.

Kørslen skal stadig dokumenteres.

Det kan eksempelvis være:

• Danmark → Sverige

• Kundebesøg i Tyskland

• Kørsel til en messe i udlandet

Der findes også en særskilt sats for erhvervsmæssig kørsel på:

• Egen cykel

• Knallert

• EU-knallert

I 2026 er satsen 0,64 kr. pr. km.

For de fleste ejerledere vil egen bil dog være den mest relevante ordning.

For den rette ejerleder kan ordningen skabe en klar adskillelse mellem: Privat bil og selskabets erhvervskørsel.

Eksempel:

Du ejer bilen privat og afholder:

• Finansiering

• Forsikring

• Service

• Værditab

• Brændstof

Selskabet betaler kun for den dokumenterede erhvervsmæssige anvendelse gennem kilometergodtgørelsen.

Det kan være administrativt enkelt, hvis kørselsregnskabet føres korrekt.

Det kan være tilfældet, hvis:

• Du næsten ikke kører erhvervsmæssigt

• Bilen er meget dyr

• Du kører ekstremt meget privat

• Du ikke ønsker at føre kørselsregnskab

• Selskabet allerede har en bil

• Du ønsker, at selskabet skal bære alle biludgifter

I disse situationer kan en firmabil eller en anden bilstruktur være relevant at sammenligne med.

Der udbetales et fast beløb hver måned

Godtgørelsen skal bygge på faktisk kørsel.

Der mangler destinationer

“Arbejde” er ikke tilstrækkeligt præcist som dokumentation.

Formålet er uklart

“Kundekørsel” uden kundenavn eller konkret formål gør kontrollen vanskeligere.

60-dages-reglen bliver glemt

Den samme arbejdsplads bliver fortsat behandlet som midlertidig.

Der bruges firmabil

Godtgørelse efter reglerne kræver eget køretøj.

Selskabet betaler også alle biludgifterne

Det kan skabe dobbeltdækning.

Godtgørelsen indberettes ikke

Den skattefri godtgørelse skal indberettes via eIndkomst.

Kørslen rekonstrueres ved årsafslutningen

Dokumentationen bliver ofte upræcis.

Private ture bliver medtaget

Kun erhvervsmæssig kørsel kan indgå.

• Er bilen ejerlederens eget køretøj?

• Er kørslen erhvervsmæssig?

• Er 60-dages-reglen kontrolleret?

• Er datoen registreret?

• Er start og destination registreret?

• Er eventuelle delmål registreret?

• Er formålet beskrevet konkret?

• Er antal kilometer dokumenteret?

• Er den korrekte 2026-sats anvendt?

• Er grænsen på 20.000 km. kontrolleret?

• Er arbejdsgiverens kontrol dokumenteret?

• Stemmer kørselsregnskabet med udbetalingen?

• Er godtgørelsen indberettet korrekt?

• Er den bogført særskilt?

• Har selskabet undgået samtidig at betale de samme private bilomkostninger?

• Er dokumentationen gemt?

Nordic Finans hjælper ejerledere og virksomheder med at strukturere kørselsgodtgørelse og den tilhørende bogføring.

Afhængigt af behovet kan arbejdet blandt andet omfatte:

• Opsætning af kørselsgodtgørelse

• Lønadministration

• Indberetning gennem lønsystemet

• Bogføring af kørselsgodtgørelse

• Afstemning af udbetalinger

• Kontrol af kørselsregnskab

• Gennemgang af 60-dages-reglen

• Sammenligning af privat bil og firmabil

• Gennemgang af bilrelaterede udgifter

• Mellemregning med ejer

• Månedlig lønafstemning

• Klargøring til årsregnskabet

En korrekt kørselsordning bør etableres fra starten, så ejerlederen ikke skal rekonstruere dokumentationen ved årets afslutning.

Kontakt Nordic Finans for en gennemgang af virksomhedens løn- og kørselsstruktur.