Kontakt os

Ekstraordinært udbytte i ApS – hvad skal være på plads?

Ekstraordinært udbytte giver mulighed for at udlodde penge fra et ApS uden at vente til næste ordinære generalforsamling.

Det kan være relevant, hvis selskabet har opsparet overskud eller haft en god indtjening i løbet af året. Men penge på bankkontoen er ikke i sig selv nok til at udbetale udbytte.

Der skal være et tilstrækkeligt økonomisk grundlag, en gyldig beslutning og den nødvendige dokumentation. Derudover skal udbyttet indberettes, og eventuel udbytteskat skal håndteres.

Som ejerleder bør du derfor få afklaret betingelserne, før pengene overføres.

Indholdsfortegnelse

Hvad er ekstraordinært udbytte?

Ordinært udbytte besluttes i forbindelse med godkendelsen af årsrapporten på den ordinære generalforsamling.

Ekstraordinært udbytte besluttes særskilt. Beslutningen kan træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan, hvis generalforsamlingen har givet den nødvendige bemyndigelse.

Muligheden kan bruges til at tilpasse udlodningerne til selskabets økonomi gennem året.

Det ændrer dog ikke på, at hver udlodning skal opfylde betingelserne. En fast månedlig overførsel til ejeren er ikke automatisk et lovligt ekstraordinært udbytte.

Kan et nystiftet ApS udbetale ekstraordinært udbytte?

Selskabet skal have aflagt sin første årsrapport, før muligheden for ekstraordinært udbytte kan anvendes.

Et overskud i de første måneder efter stiftelsen betyder derfor ikke i sig selv, at ejeren straks kan udlodde det som ekstraordinært udbytte.

Hvis ejeren har behov for løbende udbetalinger, skal mulighederne vurderes særskilt. Løn, tilbagebetaling af dokumenterede udlæg og udbytte bygger på forskellige grundlag.

Hvilke midler kan bruges til udbytte?

Ekstraordinært udbytte kan blandt andet bygge på frie reserver fra den seneste årsrapport og på overskud eller frie reserver, som er opstået efter den senest afsluttede regnskabsperiode.

Midlerne må ikke allerede være udloddet, forbrugt eller bundet.

Det er derfor nødvendigt at gennemgå selskabets aktuelle økonomi.

Et gammelt regnskab med et stort overført overskud er ikke tilstrækkeligt, hvis selskabet efterfølgende har lidt tab eller foretaget andre udlodninger.

Den registrerede egenkapital skal også opdeles korrekt. Selskabskapital og bundne reserver kan ikke blot behandles som frit tilgængelige midler.

Er penge på bankkontoen nok?

Nej. Likviditet og udlodningsmulighed er forskellige ting.

Bankindeståendet kan eksempelvis bestå af lånte penge, kunders forudbetalinger eller beløb, der skal bruges til moms og leverandører.

Omvendt kan selskabet have frie reserver, selvom pengene er bundet i kundetilgodehavender eller andre aktiver.

Før udlodningen bør du derfor undersøge både det regnskabsmæssige grundlag og virksomhedens forventede betalinger.

Et likviditetsbudget kan vise, om selskabet fortsat kan betale løn, skat, husleje og øvrige forpligtelser efter udlodningen.

Udbyttet skal være forsvarligt

Ledelsen har ansvar for, at udlodningen er forsvarlig under hensyn til selskabets økonomiske stilling og ikke skader selskabet eller kreditorerne.

Efter udlodningen skal der også være dækning for selskabskapitalen og de bundne reserver.

Det betyder, at det maksimalt mulige beløb ikke nødvendigvis er det beløb, selskabet bør udlodde.

Vurderingen bør tage højde for kendte tab, usikre tilgodehavender, kommende investeringer og det normale behov for driftskapital.

Hvis selskabet er moderselskab, skal koncernens forhold også indgå i den relevante vurdering.

Hvornår skal der udarbejdes en mellembalance?

I et ApS skal der altid udarbejdes en mellembalance, når beslutningen om ekstraordinært udbytte træffes mere end seks måneder efter balancedagen i den senest godkendte årsrapport.

Inden for de første seks måneder skal ledelsen vurdere, om en mellembalance er nødvendig.

Perioden regnes fra balancedagen og ikke fra datoen, hvor årsrapporten blev godkendt.

Har den seneste årsrapport eksempelvis balancedag den 31. december, vil en beslutning i oktober ligge mere end seks måneder efter balancedagen.

Det er derfor vigtigt at kende både regnskabsperioden og den planlagte beslutningsdato.

Hvad er en mellembalance?

En mellembalance er en opgørelse af selskabets økonomiske stilling på et tidspunkt mellem de ordinære årsafslutninger.

Den skal give et grundlag for at vurdere, om der er tilstrækkelige midler til udlodningen. Den skal udarbejdes efter de regler, selskabet anvender ved årsrapporten. Der gælder også krav til aktualitet og eventuel revisorgennemgang efter selskabslovens § 183.

Et almindeligt udtræk fra regnskabsprogrammet er derfor ikke nødvendigvis tilstrækkeligt.

Bogføringen skal være ajourført, og relevante poster skal gennemgås. Det kan blandt andet omfatte periodiseringer, afskrivninger, skat, lager og værdien af kundetilgodehavender.

Behovet for revisorgennemgang skal afklares ud fra selskabets konkrete forhold.

Hvordan dokumenteres beslutningen?

Beslutningen skal dokumenteres gennem det relevante beslutningsreferat.

Dokumentationen bør tydeligt vise beslutningsdato, samlet udbyttebeløb, modtagere og det økonomiske grundlag.

Hvis ledelsen træffer beslutningen, skal der også være en gyldig bemyndigelse fra generalforsamlingen.

Selvom selskabet kun har én ejer, bør beslutningen dokumenteres ordentligt. Ejeren og selskabet er separate parter, og en bankoverførsel erstatter ikke beslutningsgrundlaget.

Gem referat og regnskabsmateriale sammen, så sammenhængen kan følges efterfølgende.

Skal der trækkes udbytteskat?

Ved udbytte til en almindeligt skattepligtig privat ejer i Danmark skal selskabet som udgangspunkt indeholde 27 procent i udbytteskat.

Den indeholdte skat er ikke nødvendigvis ejerens endelige skat. Den endelige beskatning afhænger blandt andet af den samlede aktieindkomst.

Ved udbytte til et holdingselskab kan andre regler gælde. Modtagerens status og betingelserne for den konkrete udlodning skal derfor undersøges, før skatten beregnes.

Eksempel på udbytte til en privat ejer

Et ApS beslutter at udlodde 100.000 kr. til en privat ejer. I eksemplet skal selskabet indeholde 27 procent.

Post Beløb
Besluttet bruttoudbytte 100.000 kr.
Indeholdt udbytteskat 27.000 kr.
Nettoudbytte til ejeren 73.000 kr.

Selskabets samlede udlodning er 100.000 kr., selvom ejeren modtager 73.000 kr. på bankkontoen.

Hvis ejeren ønsker et bestemt nettobeløb, skal bruttoudbyttet beregnes inden beslutningen.

Ellers kan referat, betaling og indberetning komme til at vise forskellige beløb.

Hvornår skal udbyttet indberettes?

Udbytte og eventuel udbytteskat skal indberettes efter de gældende frister.

Udbytteskat skal normalt betales senest den 10. i måneden efter den måned, hvor udlodningen er vedtaget. Der gælder særlige frister, blandt andet for selskaber med A-skattefrist den sidste bankdag i måneden.

Fristen tager dermed udgangspunkt i beslutningen. Du bør ikke vente til næste årsafslutning med at håndtere indberetningen.

Registrer fristen, når beslutningen træffes, og kontrollér efterfølgende både indberetning og betaling.

Hvordan bogføres ekstraordinært udbytte?

Udbytte er en udlodning til ejerne og ikke en driftsomkostning som løn eller husleje.

Bogføringen skal vise reduktionen af egenkapitalen og de relevante forpligtelser, indtil nettoudbytte og udbytteskat er betalt.

I eksemplet med 100.000 kr. skal bogføringen derfor kunne forklare både de 73.000 kr. til ejeren og de 27.000 kr. i indeholdt skat.

Den konkrete kontoføring afhænger af kontoplanen. Beslutning, bogføring, indberetning og bankbetalinger skal stemme overens.

Kan en tidligere privat hævning bare ændres til udbytte?

Du bør ikke regne med, at en efterfølgende udbyttebeslutning automatisk løser en tidligere privat hævning.

Erhvervsstyrelsen beskriver, at der ikke kan udbetales acontoudbytte forud for den nødvendige beslutning.

Hvis pengene allerede er overført, skal hævningen og de mulige konsekvenser undersøges særskilt. Dokumenter må ikke tilbagedateres for at få forløbet til at se anderledes ud.

Den bedste arbejdsgang er at afklare grundlag, dokumentation og skat før overførslen.

Hvordan kan Nordic Finans hjælpe?

Hos Nordic Finans kan vi efter aftale hjælpe med at gennemgå bogføringen, opgøre det økonomiske grundlag og klargøre materiale til beslutning og indberetning.

Vi kan også hjælpe med at vurdere likviditeten efter udlodningen og afklare, om der er behov for yderligere dokumentation eller revisorgennemgang.

Det gør det lettere at planlægge udbyttet som en samlet opgave.

Ofte stillede spørgsmål